Velvoksen dansk Noritang

Ved solopgang den 17. august tog Jette Flemming og jeg afsted for at se til tangen. Vi opsøgte en lokation, hvor vi aldrig før har været. Synderligt lavvandet var det ikke. Så skulle vi have stået op midt om natten, men var enige om at have behov for dagslyset og iklædt vore gode waders var det ingen større udfordring. Havet havde været stille i flere dage, med det resultat det var fuldkommen klart. På det for os nye sted viste der sig forbavsende at være en  stor forekomst af meget veludviklet Noritang. Også kaldet Pórphyra umbilicalis og Purpurhinde. Forøvrigt var der store mængder Søsalat.

Noritangen stod lige så stille og svajede i det klare vand. En stor fordel, da alt hvad der ellers måtte have været af sand på det så var drysset af.

Det er første gang jeg har set så veludviklet Nori i indre, dansk farvand. Troede det kun voksede på kæmpestore kampesten, men her er det altså forholdsvis små sten. Jeg tog et par af stenene med hjem for at dokumentere tangen rent faktisk er  fæstnet på dem. Det grønne i dørslaget ved siden er Søsalat.

Jette fandt et stykke Nori der var ikke mindre end 50 cm langt. Så store stykker fandt jeg ikke, men dé der ligger her og tørrer på en grill-foliebakke er nu også store nok. Meget større end dem Anette Østenkær plukkede til mig den 28. januar i år.
P.t. har jeg ingen planer om at sælge af det, men er interesseret i at vise, det kán lade sig gøre på egne kyster at finde noget så overdådigt.
I øvrigt er der så rigeligt Noritang til stede på de digitale handelspladser i Norden, om man betragter handelsområdet på lige fod med vikingerne. I nyere tid er Norden blevet omformuleret til kun at bestå af Skandinavien, Island, Færøerne, Grønland, Norge, Sverige og Finland. Bretagne i Frankrig, Holland, Vadehavet fra Holland til Ho, England og Irland hører også med, når man studerer vikingernes regulære handelsruter, der jo blev drevet særdeles CO-2-ansvarligt :-)
Noritang fra Irland kan købes ved
http://www.fremtidensmat.no/butikk?catalogue_selected=259902_29005
under navnet Purpurhinde, der er det gamle, nordiske navn, og det kan købes fra Bretagne via: http://gourmettang.dk/ under samme navn, dog også kaldet Nori ;-)

Hvor meget tang kan man indtage dagligt? Rette daglige tangdosis ♥

04.02.2014: NB: Jeg har brug for at komme med en rettelse til den her vejledning, jeg har udgivet. Jeg skriver, at så lidt som ét gram tang, fordelt over dagens måltider, er passende dagsdosis. 
Det var baseret på, hvad der kan være af tanggranulat på en teskefuld med top. Det er hvad der mætter igennem dagligt. 
Det ser ud af meget på billedet, men det er altså kún en teskefuld, drysset ud på yoghurt naturel, i færd med at bløde op. 
(Den store størrelse skyldes det er et nærbillede ;-))
Jeg fik en fornemmelse af, der faktisk er mere end et gram i sådan en teskefuld. 
Nu har jeg haft lejlighed til at veje det på en elektronvægt hos Teknologisk Institut i Århus. Der er nøjagtigt 4,76 gram. 
Det synes jeg egentlig er rart, da det ligger sig op af Professor Ole G. Mouritsens anbefaling om at bruge 5 gram tørret tang om dagen, for optimalt at kunne gøre ernæringsmæssig gavn af tangen.
Hav venligst dette i mente ved gennemlæsning af vejledningen :-)

Som forhandler af det kunne jeg måske fristes til at sige: Spis endeligt dagligt lige så meget, du overhovedet kan.
Nu er det jo bare sådan, jeg først og fremmest er daglig forbruger af spiselig tang i maden, nu på syvende år. Som sådan føler jeg anledning til at sige det modsatte af den entusiastiske handelsmand, der hurtigst muligt gerne vil have lagerbeholdningen udsolgt:
For intellektet er det nærmest ufatteligt, hvor lidt tang der skal til per dag, for at opnå en fuldkommen, uanstrengt, totalbehagelig mæthedsfølelse.
Min kone og jeg har været fælles om eksperimentet og er det fortsat.
Vi brugte simpelthen år på at lege os frem til hvad den rette mængde er.
Udfordringen var hele tiden, at intellektet ville blive ved med at tro på, der skulle bruges mere tang i maden end fornødent er. Så står man der den ene gang efter den anden og må levne, hvilket vi på ingen måder bryder os om, da vi altid foretrækker frisk fremstillet mad og helst vil ramme mæthedspunktet, hvor ingenting fornødent er at smide i skraldespanden.
Hmmm... Hvad er så den rette mængde, der er nok er nok til daglig for en voksen?
Ho Ho. Så lidt som et gram tørret tang, svarende til mellem 8 og 10 gram opblødt tang, delt op på dagens første måltider.
De fleste førstegangseksperimenterende bruger meget mere end dét, tænkende tang nok er en eller anden slags kød lig med at forstå. Sådanne eksperimenter ender næsten hver gang op med en overordentlig ubehagelig overmæthedsfølelse i kroppen meget lang tid før man har indtaget det hele måltid. Det kan endda virke så skræmmende, det kan give anledning til at tænke: Hmmm... Det er da for mærkeligt. Hellere lade være end at gøre :-(

Iøvrigt er det min og konens erfaring, at når der så er den der lille bitte smule tang med i et måltid, så kan man reducere de øvrige ingredienser med så meget som 50% og alligevel opnå den fuldkomne, lette, vidunderlige mæthedsfornemmelse. I sig selv interessant i en tid, hvor det handler om at lære at blive bedre mæt af væsenligt mindre.

Et andet aspekt er, dette siger noget væsenligt om tangs billighed.
Man kan sagtens se på http://nordisk-tang.dk og bagefter tænke:
Nøjj. Det er godt nok dyrt. 200 kroner for 100 gram tang.
Det er da kun, hvis man forestiller sig man skal spise det hele på én gang.
Det er jo madtilskud til 20 mennesker en hel dag eller én i 20 dage :-)
10 kroner dagligt. Hvem har ej råd til det uanset hvor fattig man så end er?
Når man tænker på, at madomkostningerne iøvrigt bliver 50% mindre
og man mister trangen til de kostbare, søde sager, slik, sodavand, m.m. ...

Uafsluttet undren over tang til konsum

Der er én ting jeg endnu undrer mig over hvad angår optagelsen af tangrigets unikke næringsstoffer til vor organisme.
Vi tænker jo på næring som noget vi får ind igennem munden, tygger, synker og så videre.
Min hud har drevet rigtig megen omgang med slimen fra tang gennem flere år. Når man står og arbejder med det i våd tilstand kan det på ingen måder undgås hænderne bliver meget slimede at røre ved.
Jeg har altid fundet det morsomt at lege med det der slim og se hvordan det opfører sig. Smøre det hele vejen op af armene, på kroppen og bade fødderne i den mega slimede algesuppe i et fodbad.
Det meget mærkværdige er, tangslim der er smurt på armene bliver suget ind i huden i løbet af meget kort tid. Vi taler om få minutter :-)
Det er lige som om huden har en slags sult efter dét, der er i slimen og at cellerne i armene har en åben ladeport til at suge det til sig, ved at smøre det på huden. Noget fordamper sikkert også, men det er til at mærke, der sker en optagelse, der på en eller anden måde svarer til at få noget godt i maven og gøre gavn af det.
Jeg har læst flere steder, noget af det unikke ved næringsstofferne i tang er, komponenterne er så bitte små, de kan gennemtrænge endda blod/hjernebarierren, der ellers er så snæver, man skal være ekstraordinær finkornet for at følge med blodet ind i hjernen, når det pumpes ind.
Det har været en stor udfordring ved syntetiske hjernemediciner, man ikke kunne gøre dem så små, de kunne overtræde denne barierre, - deraf navnet. Dermed ingenting være sagt, om det alligevel er lykkedes for lægevidenskaben at medicinere hjernen. Jeg har bare ingen sådan nyhed set omtalt.

Måske skulle man bare standse op og sige:
Okay.
Cellerne har igennem huden en direkte mulighed for at optage tangens næringsstoffer i sig der er fuldt ud lige så kompentent som noget optaget gennem munden og maven ;-)
Det kan endda trænge direkte ind i hjernen gennem blodbanerne og gøre den gavn det er designet fra Skaberens Hånd til at gøre :-)

Margrete Moores kampagne for Taskekrabber

Efter mange års bosættelse er danskeren Margrete Thorsen Moore vendt hjem fra England med én ting i bagagen: At lære os danskere at gøre brug af den hele taskekrabbe, i stedet for kun noget af den. Hun bidrager således til bygningen af det nye, nordiske køkken, også i den forstand, der er fiskere der får øjnene op for, der her er en ny fangst at gå efter i lokale farvande.
Selv driver hun Fish and Moore engrosvirksomhed på salg af krabber og snart også salg af samme til forbrugerne via http://www.madogfolk.dk/ Endvidere bruger hun Else Paabøls Restaurant Sommerfisk ved Fjand ved vestkysten ud for Ulfborg til at showcase retter og arbejder på at lave madlavningskurser samme sted.
Her er et link til hendes hjemmeside, hvor der er en opskrift på Taskekrabbesalat:
http://www.fishandmoore.dk/products/min-taskekrabbesalat-med-apsarges-og-nye-kartofler/
Grunden til at jeg er kommet i kontakt med Margrete er, hun til tre store arrangementer ved Sommerfisk gerne ville bruge fritteret klørtang som topping til Tangkrabbesalaten i stedet for asparges. Det har jeg så leveret til hende.
På billedet fra det 2. arrangement, hun har sendt, ser man tydeligt det er fritteret, Lav klørtang der er anrettet øverst i salaten.