søndag den 5. august 2012

Margrete Moores kampagne for Taskekrabber

Efter mange års bosættelse er danskeren Margrete Thorsen Moore vendt hjem fra England med én ting i bagagen: At lære os danskere at gøre brug af den hele taskekrabbe, i stedet for kun noget af den. Hun bidrager således til bygningen af det nye, nordiske køkken, også i den forstand, der er fiskere der får øjnene op for, der her er en ny fangst at gå efter i lokale farvande.
Selv driver hun Fish and Moore engrosvirksomhed på salg af krabber og snart også salg af samme til forbrugerne via http://www.madogfolk.dk/ Endvidere bruger hun Else Paabøls Restaurant Sommerfisk ved Fjand ved vestkysten ud for Ulfborg til at showcase retter og arbejder på at lave madlavningskurser samme sted.
Her er et link til hendes hjemmeside, hvor der er en opskrift på Taskekrabbesalat:
http://www.fishandmoore.dk/products/min-taskekrabbesalat-med-apsarges-og-nye-kartofler/
Grunden til at jeg er kommet i kontakt med Margrete er, hun til tre store arrangementer ved Sommerfisk gerne ville bruge fritteret klørtang som topping til Tangkrabbesalaten i stedet for asparges. Det har jeg så leveret til hende.
På billedet fra det 2. arrangement, hun har sendt, ser man tydeligt det er fritteret, Lav klørtang der er anrettet øverst i salaten.