Tidligt i mit langvarige forfatterskab
på de sociale medier
skabte jeg en pdf-fil
og delte den på Tang Thorkils hjemmeside:
Den handler om alt det gode
for velvære og vitalitet,
jeg på dét tidspunkt
havde fået ud af,
at bruge lidt spiselig Tang
hvér dag i min mad.
Det er fortsat ét af
mine mest læste indlæg.
Dengang og siden da har jeg
været inde i en proces med
at blive mere og mere
gråhåret.
Det hører jo alderen til
og jeg har altid haft det
godt med dét.
Har kún tænkt på det
som symbol for tiltagende
visdom og tegn på
menneskelig modenhed.
Jeg kunne aldrig finde på
at farve mit hår
♥
Således har jeg heller aldrig
haft en intention om
at få dén mørkeblonde
hårfarve tilbage,
jeg havde tidligere
i dette liv:
Det skete så her i lørdags
at jeg fik håret klippet igen
af vores frisør, der kender
mig regelmæssigt
gennem flere år.
På et tidspunkt udbrød hun:
"Det er mórsomt dit hår
bliver mørkere og mørkere
i farven".
Jeg hæftede mig ikke
synderligt ved det,
før jeg forleden
så mig selv i spejlet.
Ups ... hvad sker der hér?
At det er en organisk foryngelseskur
at bruge spiselig tang i sin hverdagskost
er jeg nók klar over.
Men det overgår min vildeste
forestillingsevne at det ligefrem
også skulle kunne betyde
at få pigmentet tilbage.
Hvad så?
PT er gråt hår jo moderne.
Skal jeg farve det gråt?
Næh....
Det får lov til at udvikle sig
som det er i færd med...
Jeg kender ingen foregangs eksempler på,
at tiltagende gråt hår regenerer
til at være tiltagende
oprindelig hårfarve...
Hvordan skulle det spontant
kunne lade sig gøre???
Hmmm... Er det virkelig
Ungdommens Kilde
jeg har fået greb om???
Hmmm... Noget tyder
på det
♥ ♥ ♥
♥
NB: De meget røde ører set bagfra
er alene et udtryk for en væsenligt
bedre blodgennemstrømning.
