At nyde en brunch midt på dagen
med den skarpe, lavthængende
vintersol lige ind i hovedet
fra syd, luner varmt i
ansigtet og er et
pragtfuldt
akkompagnement
til stille og roligt
at fortære et
måltid som det viste.
Begge fuldkorns rugbrødsskiver
er smurt med
Buletangsfedtet,
jeg fremstillede
i tangworkshop
med Ellen Wilhjelm.
Brødet her er belagt
med røget rullepølse,
tynde skiver syltet ingefær
og derefter Buletangskompotten
med kvæder, jeg fik med hjem
fra Ellen og Henriks have.
Den syrlige, let søde smag
går rigtigt fint i spænd
med den let røgede
smag
♥ ♥ ♥
♥
På den anden skive fuldkornsrugbrød
brugte jeg det sidste af det koldrøgede,
saltede og lufttørrede, grønlandske rensdyrkød,
jeg fik foræret af Ellen og Henrik.
Kødet var smurt med min hjemmelavede
Ishavstangost med Tangsalt/Havtorn.
Tynde flager af syltet ingefær ovenpå,
drysset med Buletangssalt.
Det er fantastisk hvordan de lidt
større stykker af Buletangen
i saltet bliver bløde at tygge i
ved at suge lage til sig fra
ingefærren. Ellers er
de stenhårde :-)
Øverst havde jeg pyntet af med
langtidssyltet Lav klørtang.
Det er ved at stå i et års
tid blevet så fuldkommen
mørt det nærmest
smelter på tungen
♥ ♥ ♥ ♥ ♥
♥ ♥ ♥
♥