lørdag den 20. september 2014

Syltning af tang


Der er mere end én måde at sylte sin tang. Traditionelt bruger vi eddike, sukker og noget syltningskrydderi.


Jeg har haft held med at bruge eddike, postevand og meget lidt sukker. Eddike og vand i forholdet 1:1
Et udemærket krydderi at bruge er hele vaniljestænger.
Det giver en pikant smag.
Lakridspulver skulle også være udemærket.

Tangen kan bruges såvel friskplukket som tørret.
Det er sådan set bare at komme en passende mængde i gryden og lade det stå og simre en ti minutters tid inden det kommes på glas.
Der behøver ikke at komme konserveringsmidler i.
Tang er selvkonserverende og eddiken konserverer jo også.

Det syltede tang kan bruges som pickles tilbehør til varm mad, men er også udmærket som smørrebrødspynt.





Strandhybenpesto med Lav klørtang.


Det er til at se, hvad ingredienserne er.

Tangen er tørret Lav klørtang, blødt op i 10 minutter.






fredag den 19. september 2014

Når man sidder og rydder op i sit billedarkiv med spiselig tang er der billeder, det er umuligt at slette ♥ F.eks. dette :-)


Hvorfor?
Jo.
Fordi de var så fuldkomment dedikerede
de to psykisk handicappede borgere
fra Grenå jeg havde med ude at plukke.
Ingen kan sé hvem de er.
Anonymiteten er overholdt :-)

Når en spiselige blomster nørd mødes med en spiselig tang nørd for at lave mad sammen i højere enhed ♥











Her på egnen,
hvor jeg bor,
er der en moden kvinde,
der er meget kyndig i
spiselige blomster og urter.

Vi forsøgte sidste år
at skabe en lille tradition
for et samarbejde
med hendes fra planteriget
og mit fra tangriget.

Det kom der et spændende
aftensmåltid ud af,
det behagede os
i særdeleshed
at indtage.

Måske bliver det aldrig
gjort om.
Der findes noget,
der hedder
once in a lifetime
and that's it...

Erindringen om
kan bære
LÆNGE
♥ ♥ ♥

torsdag den 18. september 2014

Spiselig tang er nærmere pynt som kosttilskud end det er en egentlig fødevareingrediens ♥


Ud over at det pynter ret flot at bruge lidt spiselig tang i maden, nærer det også bedre end noget som helst andet i ernæringsriget, være det dyre- eller planteriget.
"Det i sig selv mest komplette ernæringsmiddel" sagde Professor Ole G. Mouritsen ved udgivelsen af hans Tangbog.
Hæ Hæ ... og KØNT at SE PÅ :D

Spiselig tang er en oplagt GØR DET SELV-ting ♥


Min yndlingstang er blæretangstypen Lav klørtang.
I stedet for luft er der lige som i en Livmor rigtigt meget mad i blærerne til de små sporer, der sidder tæt i vævet.
Hvad der ligger her i blenderen plukkede jeg i juni 2014, tørrede det og har haft det liggende lige siden i lukket plasticpose.
Jeg lagde et par hundrede gram af det på en bradepande og gav det 150 grader varmluft i 20 minutter, for at drive restfugten ud.
Jeg håndknuste det så meget jeg kunne, ved at komme det tilbage til posen efter nedkøling, og hældte det så over i blenderen.



To minutters blendning knuste mig det fineste granulat :-)



213 gram blev det til. Jeg bruger 5 gram om dagen og har så til en 1½ måneds tid :-)



Opbevarer det på glas med låg på.



En teskefuld med top, svarende til 5 gram, drysset ud over yoghurt naturel, lader jeg suge fugt til sig og tilsætter müesli efter smag og behag.

Så er jeg godt mæt helt frem til aftensmaden og fuld af en nærmest uudtømmelig arbejdsenergi ♥