Hvordan ville det være at kunne ryge tobak med god samvittighed?

Selv om vi véd det ikke er det sundeste,

man kan gøre, er vi en standhaftig

skare, der med vilje opretholder

at inhalere tobaksrøg.

Presset på os om at lade være

er som bekendt stort.

På opfordring vil jeg

her forsøge at

argumentere for,

hvorfor jeg fortsat

ryger tobak

med ro i sindet.

Det sunde immunforsvar

indebærer en hær

af skraldemandsceller,

populært sagt,

der evner at fjerne

alt fra kroppen,

der ej er designet

til at være til stede.

På internationalt

videnskabeligt sprog

hedder de Macrophages.

Jeg stiftede første gang

bekendtskab med dem

i 1988 i en flot lille

publikation,

der landede i postkassen

sendt af

Kræftens Bekæmpelse

ganske frivilligt.

Publikationen

findes ikke længere,

men der stod,

at vi fødes med

aktive skraldemandsceller,

men desværre mister

evnen med alderen

til at reproducere dem,

hvorfor vi udsætter

os selv for lungekræft

når vi er rygere.

Jeg tænkte:

"Mon ikke der er

et eller andet,

der kan stimulere,

at de fortsat bliver

reproduceret

i fornødent omfang"?

Det var der ingen svar på

dengang, men det er der

idag. En af de positive

bivirkninger af at

bruge Tang i maden er,

at immunforsvaret

bliver stimuleret

til at producere

lige nøjagtigt

så mange

skraldemandsceller,

der er brug for.

Det er godt,

for de dør,

lige så snart de

har fortæret

alt hvad de kán,

af alt det, der

ikke bør være

i kropsvævet.

Så transporteres

de med blodet

til leveren,

pakkes ind i

ekskrementet

og udledes gennem

toiletafløbet.

Denne video giver

en fornemmelse

af hvordan

skraldemandscellerne

arbejder:

Jeg har gennem årene

stødt på talrige

videnskabelige

artikler,

der påpeger,

at Fucoidan

fra især de

brune tangtyper

som Blæretang,

Lav klørtang,

Langfrugtet klørtang

og Buletang,

stimulerer til at

producere de

nødvendige

skraldemandsceller.

Her er én

af disse publikationer.

For hurtigt at finde

det relevante inden i

dokumentet:

Tryk Ctrl + f

og skriv fucoidan macrophages

i søgemenuen.

Et andet, måske endnu

mere overbevisende

eksempel på

skraldemandscellernes

kunnen er deres evne

til at fortære

de små fibre

af mikroplastic

hele verden

lige nu mere

eller mindre

bekymrer

sig over

at være

tvungen

til at optage

gennem

fødekæderne

fra havet.

Det kan de også.

Det fremgår af

dette dokument.

Ud over

skraldemandscellernes

gode gerning

evner

Fucoidan

fra Tang

at omdanne

giftige tungmetaller

i kroppen til noget

der kan udskilles

i tid og rum.

Det har jeg

dokumenteret

Hér.

Med andre ord:
Som forbruger
af spiselig Tang
i hverdagen
udnytter man
kroppens fulde
sundhedspotentiale.
Så kan man bl.a.

ryge og trække

vejret

med inderlig
sindsro

♥ ♥ ♥

♥

Hvorfor er spiselig Tang en naturlig lykkepille???

Jeg har flere gange beskrevet

at jeg 5-10 minutter efter

at have indtaget dagens

første måltid med

spiselig Tang

bliver hvad

jeg kalder

Fødevarehøj.

Det sker for mig

systematisk

og har nu fundet sted

i mange år.

Det har været mig

en kilde til fortsat undren.

Forleden snublede jeg over

en artikel af Radiodoktoren

Carsten Vagn-Hansen

om forebyggelse af

depression.

Han nævner ikke Tang,

men han fortæller

at den livsvigtige

aminosyre Tryptofan

er et forstadie til

Serotonin,

naturens lykkepille.

Siden det er dokumenteret

ved jeg, at brune tangtyper

som Buletang, Lav klørtang

og Ishavstang

indeholder 0,54 milligram

Tryptofan pr. tørret gram.

Jeg får typisk 5 gram

af de nævnte tangtyper

i dagens første måltid

og dermed omkring

2½ milligram

Tryptofan.

Hvorfor det går

så hurtigt at

omdanne det

til Serotonin,

kan jeg ikke forklare.

Måske har det at gøre med

at de bioaktive stoffer

i tangen optimaliserer

stofskiftet.

Hvor hurtigt det virker,

hvis man ikke har

prøvet det før,

ved jeg ingenting om.

Personligt lagde jeg

første gang mærke

til det 14 dage

efter at have påbegyndt

daglig indtagelse

af Tang i

juni 2006.

Tilsæt lidt spiselig Tang til den færdigtfremstillede mad og undgå hjerte-kredsløbslidelser ♥

Professor Ole G. Mouritsen

har gjort det igen.

Denne gang ... sammen med to kolleger ...

med en banebrydende

opfordring til producenterne

af den færdigtfremstillede mad

en stor del af verdens befolkning

fortsætter med at indtage

trods anbefalinger om

omlægning af livsstil.

Baggrunden er, at den

mest dødelige årsag

for tiden ...

lidelser i det

cardio-vaskulære system ...

er begrundet først

og fremmest

i denne form for føde.

I fællesskab har de tre videnskabsmænd

udgivet et 18 sider langt dokument

på det videnskabelige forlag

Phycologia.

Det forhåndsomtales her.

Og kan læses hér

i sin fulde

udstrækning.

Ole og hans kolleger

fremsætter en

kraftig opfordring

til producenterne

af færdigproduceret mad

om at tilsætte en smule

spiselig tang til produkterne

og remser med baggrund

i et overvældende antal

videnskabelige

publikationer op,

hvorfor det er

en bedre end

god idé.

På billedet

viser jeg

færdigfremstillet

laks i butterdej.

Jeg ved ikke om

det er junkfood.

Det er det måske

i en vis forstand.

Det er jo ikke

sikkert laksen

er fra en af

de sundeste

havbrug,

hvor fisken

får tangtilskud

i stedet for

vækstfremmere

og medicin.

Tangen der er anrettet

ovenpå er det nye

Nordiske alternativ

til Fiskehandlernes

WAKAME

Tangsalat.

Velgørende Buletang til huden ♥

Pakken indeholder 6 poser

med groft granuleret

Buletang, beregnet

til at blive opløst

i et badekar

2 af gangen,

med det formål

at lade huden optage

det velgørende

indhold.

Jeg har ikke

et badekar,

men jeg har

en balje,

jeg kan bruge

til fodbad.

Dér har jeg så opløst

bare én af poserne.

Det er helt vildt

hvordan det

renser huden

for døde hudceller,

hård hud og

ting der ikke

skal være dér

så som fodsvamp,

ligtorne og

fodvorter.

Sidstnævnte

kræver dog

ind til flere

behandlinger.

Tang ind under huden ♥ hjemmelavet Talassoterapi ♥

 Jeg har tidligere omtalt, at spiselig tang

er en organisk foryngelseskur,

blandt andet fordi det gendanner

det oprindelige pigment i hår,

der er blevet gråt.

Nu er turen så kommet

til min hud.

Når man som jeg

er i slutningen

af 50'erne ...

så er den jo ikke

ung længere.

Den er lettere rynket

og hærget af vind,

vejr og liv.

Hvad ses på billedet

er min højre underarm.

Som eksperiment

har jeg smurt

den ind i en

hjemmelavet pasta

af meget fint

granuleret

Buletang,

Nordisk Tang

by Endelave Seaweed

har skaffet hjem

fra arktisk

norsk hav.

Jeg nøjedes

med den højre arm

for bag efter at kunne

sammenligne med

den venstre arm.

På fotograferings

tidspunktet

er tangpastaen

tørret fuldkommen ind.

Jeg har haft det på

en ½ time.

Huden strammer

og er meget varm.

Jeg vaskede det af med en

vaskeklud. Nederst

til venstre i billedet

anes der en grænse

i mellem hvor

huden er behandlet ...

til højre ...

og hvor den ikke er ...

til venstre.

Huden er rød

på grund af

forbedret

blodgennemstrømning

og fordi den er

gnubbet.

Her fjorten dage senere

er huden ikke længere rød,

men den er blød og varm

som en barnenumse,

i modsætning til min

venstre arm,

der er rynket og

ru at røre ved.

Det ender nok

med at hele

min hud

skal have

samme

behandling,

at jeg kan være

en aldrende Herre

i en ung mands

krop ...

også i

huden

♥ ♥ ♥

♥

Tang og andre gode krydderier ♥

Hvad ligner det her?

Er det måske krydderi

på 500 gram hakket

kalv og gris?

Noget tyder på det.

Men hvad er det så

for noget krydderi?

Det meste af det er

2 tsk Buletangssalt.

T.v. er det vrid fra kværn

af blandingspeber.

Øverst er det en tsk tørret timian.

Kom der noget god frikadellemad

ud af det?

Ja.

Mon ikke ♥

Hvordan overvinde autoimmun lidelse? ♥

Som nævnt i BT's spiseseddel for i dag

er autoimmun lidelse temmeligt

udbredt ... ikke kun blandt

kvinder, men også blandt

mænd. Det er bare slet

ikke så mystisk, som

BT giver udtryk for.

Det menneskelige

centralnervesystem

og immunforsvar

fungerer lige som

computere ved hjælp

af RAM.

Random

Access

Memory.

Jo mere RAM

jo bedre er

det selvstyrende

menneskelige system

istand til at håndtere

umådeligt mange

processer på én gang.

Jo mindre RAM

jo færre processer

kan håndteres.

Mindst RAM =

nødvendige ting

går i hårdknude

eller går helt

i koks, som

når immunforsvaret

giver sig til at angribe

sundt væv i kroppen.

Det er i dag ofte

forekommende

at den humane

RAM i en person

er lige som de

første generationer

af computere.

Sølle 8 eller 16

megabyte.

Det kan lige så lidt

og går lige så galt

i byen ... i sort ...

som de computere

velkendt gjorde.

Det véd enhver

der har brugt

PC fra starten.

Så fik vi 32

megabyte RAM.

Min påstand er,

at det først er

ved 64 megabyte

personlig RAM,

at der begynder

at komme så

meget flow

i processerne,

at der er tale om

en smule smidighed

og immunforsvaret

kan begynde at

fungere som

tiltænkt

oprindeligt

af skaberen.

Det bliver bedre

med 128 megabyte

personlig RAM.

Endnu bedre

ved 256

megabyte RAM.

Acellerer ved

512 megabyte RAM.

1.024 megabyte RAM

hjælper på det.

2.048 megabyte RAM

er endnu mere smidigt.

4.096 megabyte RAM

begynder at ligne noget.

8.192 megabyte RAM.

Dér kan vi tale om

virkeligt FLOW.

Men HO HO.

Det nyeste er

12 gigabyte RAM.

Dér kører alle

processer

fuldkommen

smidigt ganske

uanstrengt

uanset opgavens

størrelse.

Det helt store

spørgsmål er så:

Hvordan opgraderer

man sit humane

RAM????

Min egen erfaring

med det som

autodidakt

videnskabsmand

og EDB-bruger er,

at det eneste fornødne

er at indtage en

lille bitte smule

spiselig tang

dagligt

sammen med

dagens måltider.

Det lyder for simpelt,

men det er det

slet ikke, taget i

betragtning vi

fungerede lige

så optimalt

som de folkeslag,

der har opretholdt

den urgamle

tradition

for at bruge

tang i maden,

dengang vi

selv gjorde det.

Forbruget af

tang i maden

ophørte i norden brat

i slutningen

af vikingetiden.

Det var Ragnarok.

Det er nu mere

end 50 generationer

siden. Disse 50

generationer

har betydet

tiltagende

degenering

af det humane RAM.

Nu er det tildet slemt.

Givende sig udtryk

i autoimmun lidelse,

hele spektret af

sindslidelser

og meget mere.

Eneste chance

er at koble sig

på og logge ind

på den verdensomspændende

tradition for brug af

spiselig tang i

hverdagsmaden.

Ellers er det

Goodbye

og afsted til mentalt

grøntsagsland,

fodret med sonde

og holdt i live

ved hjælp af

kunstig

vejrtrækning.

Lidt hårdt sagt ...

Men det er jo

rent faktisk

dét, der sker

for alt for

mange menneskers

vedkommende ...