Professor Ole G. Mouritsen er nok den mest betydningsfulde dansker, når det kommer til udbredelsen af kendskabet til havalgernes betydning for folkesundheden.
Hans speciale kan synes snævert: Fedtstoffernes betydning for cellemembranernes kvalitet. Det lyder umiddelbart kryptisk at forstå, men det er det slet ikke.
Vi er som mennesker fuldkomment afhængige af, at vore cellers "hud" ... membranerne ... er uhyre fleksible. De skal kunne kommunikere frit og uanstrengt i det indre, organiske celle samfund.
De følgende to billeder viser forskellen:
Det første billede viser en celle, hvor cellevæggen er udrustet med tilstrækkeligt meget DHA omega 3 og EPA omega 3.
Det gør, at cellens kommunikation med sit understøttende samfund er i flow. Den bliver overvåget, forsvaret i nødstilfælde, repareret som fornødent, fodret efter behov, reguleret og renset for affaldsstoffer, det er nødvendigt at komme af med.
I det andet tilfælde er cellevæggen træg. Der er ingenting, der fungerer som det burde. Resultatet er alverdens ubalancer, cellelidelse og utidig celledød, hvis ikke kræft. Det svarer lidt til at ringe efter ambulancen, uden at kunne komme igennem. Eller at være kronisk forstoppet.
Det vides, at der er DHA omega 3 og EPA omega 3 i spiselig tang og at der er omega 3 i planteolier.
Er det så ikke nok???
Det præcise svar er NEJ ...
Ole G. Mouritsen har dokumenteret, at homo sapiens er genetisk designet til dagligt indtag af nok DHA og EPA, for at kunne fungere optimalt.
I heldige tilfælde kan planteolier i kroppen omdannes til DHA og EPA, men det er der ingen garanti for. Planteolierne er bare forstadier og forædlingsprocessen er omstændtlig.
Det forekommer at jeg har mulighed for at drøfte ting med professoren. Engang spurgte jeg ham: "Hvad er den rigeste kilde i naturen til ren DHA og EPA"? Han svarede: "Thorkil. Du må vide, at det er mikroalgerne i havet, der er den største producent. Makroalgerne ... tangen ... producerer ikke nær så meget".
Nå tænkte jeg. OKAY. Men hvordan skal et menneske som jeg lige bære sig ad med at spise mikroskopisk små mikroalger??? Jeg er jo ingen hval eller et andet havdyr ...
Ingen tvivl om, at vi kollektivt set er meget bevidste om betydningen af DHA og EPA. Globalt betragtet indtager vi fiskeolie i kapselform for et overvældende antal milliarder af kroner årligt. Fiskene får deres omega 3 ved hjælp af at spise mikroalger.
Men ... kunne man ikke springe fisken over? Peru er en af verdens største producenter. Deres fiskeolie har ikke det aller bedste rygte. Harsk smag og tvivlsom kvalitet.
+ det er forudsagt at allerede i 2017 overstiger efterspørgslen efter DHA og EPA udbuddet, med det resultat, der bliver mangel.
Kloge, forudseende producenter, har allerede i flere år tænkt ind i det. En Nordisk variant af dem er svenske
Simris Alg. Allerede for længe siden blev jeg i min søgen og research klar over deres eksistens, men de var ikke klar til at gå på markedet endnu, da det er et nyt produkt der skal godkendes af højeste myndighed i EU ... EFSA ...
I et kæmpe anlæg på land, der kan studeres nærmere på hjemmesiden der er linket til, producerer de kiselager og udvinder/raffinerer rén DHA omega 3 og EPA omega 3 af dem.
Jamen hov! Hvorfor tre forskellige slags af det samme produkt???
Jeg har spurgt Simris Algs facebook ansvarlige om det.
Svarene er kloge og nemme at forstå.
Basis produktet er den blå, der bare hedder Simris alg.
Der får vi i to kapsler den af WHO og EFSA anbefalede mængde DHA og EPA og springer elegant fisken over, så den kan være i fred, som den behøver.
I den brune, der er for sportsudøvere, er der også lidt astaxantin, der en en god antioxydant.
Den lilla er et ekstra tilskud oven i for gravide og ammende.
200 milligram extra DHA fordi mor skal have nok til sig selv mens baby også har behov.
Foreløbig er det kun den til mor, der er færdig godkendt af EFSA.
Jeg har købt en dåse af det hjem fra Sverige og fodrer nu mine cellebørn dagligt med det ;-)