Nu også øl hvor der er brugt Blæretang

Rough Snuff to, -
li'e lovli' go.
Jo jo. Tale på rim og vers har gjort sig godt siden vikingetidens skjalde.
Det er jo lige før verset rapper :-)

Jeg mødte Brygmesteren fra Midtfyns Bryghus i Brobyværk i efteråret 2011 til Fødevaremessen EXPO i Herning. Hu Ha det var god øl han havde at smage på i boden hans. Så for der en djævel i mig, optaget som jeg er af tang med i hverdagsmaden: "Har du ikke også en øl med tang i?"
"Jo", svarede han guddødeme. Jeg fik hans kort og skulle have været afsted til Broby, bare for at se og smage.
Det blev bare ingenting til. Travlt har man jo med så meget og Broby ligger ikke lige rundt om hjørnet. Så var jeg alligevel rundt om hjørnet forleden formiddag. Herhjemme. 500 meter væk. På indkøb i nærmeste supermarked, der nok er en af Danmarks allerbedste ølbutikker. Skulle sådan set bare have fat i noget mere tørkost til katten vores. Men kunne da også godt lige studere ølsortimentet lidt. Der stod den jo så. Rough Snuff II. Med indhold af Blæretang som sat i udsigt af Brygmesteren.
Det er jo ikke hver dag man gi'r 44,50 for en ½ liter øl. Jeg gjorde den dag.
Hvad smager den så af?
Tjah... På ingen måder af tang.
Men sådan går det jo ofte med mad og drikke der er tang i.
Smager ingenting af i sig selv synderligt, men gør noget ganske alvorligt ved smagene der ellers er brugt.
Alkoholprocenten er 9,8. Kandis og rosinsirup er ik' li'e mig, da jeg knapt så meget er til den søde tand. Jeg kunne godt ha' brugt en smag af Hav, såsom salt og så en kende røg og måske lidt tjære og en smule lakrids. Rosinsiruppen smager bemærkelsesværdigt meget igennem. Sikkert fordi glutamat fra tang er så markant en smagsforandrer/-forstærker. I hvilken form Blæretangen er tilstede står der ingenting om på flasken. Der er ingen tang at tygge drøv i :-)
Det er simpelthen nok bare brugt som en smagsophøjende ingrediens, således som det længe har været anerkendt i fødevareproduktion.
Hmmm... Drak jeg den så op? Selvfølgelig.
Men rosinsirup er ik li'e mig en anden gang.
Så hellere en god porter med røgsmag ;-)

Søl tang og Vingetang fra Ikerasaarsuk

En dansker bosiddende i den lille bygd Ikerasaarsuk på vestkysten af Kalâtdlit Nunât (Grønland) kontaktede mig for nylig, for at høre hvordan vi kunne få arrangeret at jeg sendte ham smagsprøver af den spiselige tang, jeg selv høster. Han fortalte, han er skolelærer i bygdens skole og har været afsted sammen med børnene for at høste Buletang, Søl tang og Vingetang, tørre det og bruge det i maden.
Hvorfor laver vi ikke bare en byttehandel?, spurgte jeg ham.
Jeg sender dig 50 gram Klørtang og 50 gram Fingertang og du sender mig 50 gram Søl tang og 50 gram Vingetang. Det var han helt med på.
Vi indgik aftalen tidligt i indeværende uge. Allerede lørdag formiddag ankom min pakke med pakkeposten, der ringede på.

Søltang fra Ikerasaarsuk

Vingetang fra Ikerasaarsuk

Da min arbejdsuge først er overstået sent fredag aften havde jeg sovet længe og endnu ikke spist morgenmad. Det var derfor oplagt at give sig til at smage direkte på tangen. HuHa det er en god kvalitet! De gode indholdsstoffer gik lige over i blodet og direkte op i hjernen på mig i løbet af nulkommadut. Det samme oplever jeg med det danske tang, men det er da hyggeligt noget tilsvarende gør sig gældende med tang fra Ishavet. 

Nu går jeg jo så og drømmer. Der burde være inuitter, der godt kunne tænke sig en biindtægt, ved at plukke gammelkendte tangarter, tørre det, klippe og pakke det og sælge det i onlinebutikker til købelystne forbrugere i Norden.

Det kunne også være, jeg skulle købe det op og bruge min eksisterende handelsplads på nettet til at videreformidle det. Jeg tror måske bare det første vil være det bedste, da prisen ellers bliver høj. Enhver der selv høster med salg for øje bør kunne tjene en krone pr. gram målt i tørvægt (gennemsnitlig verdensmarkedspris) Skal jeg opkøbe det og sælge det videre vil jeg også tjene en krone pr. gram på det. Så bliver det 2,50 kr. pr. gram incl. moms. Hmmm... På den anden side er det jo billigt, taget i betragtning det kun er en meget lille mængde tang man kan rumme at konsumere dagligt... Der skal ingen tvivl være om at jeg ønsker at kunne forhandle tang fra hele Norden.
Det er faktisk derfor mit firma hedder nordisk-tang.dk :-) 

Er indtagelse af spiselig tang vanedannende?

Det sker nogle gange i løbet af et år, jeg stopper op inden i hovedet og undrer mig. Hvordan kan det være, jeg føler mig lidt mismodig? Hvordan kan det være, der er en undertone af ængstelse ved tingene?
Hver gang går det op for mig: Gud, - jeg har så gu' da glemt at få mig noget tang til morgenmaden. Så kan det nok være jeg finder frem til reserverne og forsyner mig som fornødent :-)
Som regel opdager jeg det om eftermiddagen ved at jeg spørger mig selv, hvordan det kan være den ellers meget gode og meget høje energi er ligesom bare en smule lidt nede :-)

Hmmm...

Vil du påstå,

du til hver en tid

render rundt med sådan

nogle store dåser i inderlommen?

Næh. Det vil jeg da ikke. Dét, jeg til hver en tid

har på mig, det er en lille blikdåse, der ser sådan her ud:

Jeg ved ikke hvorfor den er så bulet.

Det er muligvis bare fordi jeg

er fysisk aktiv, temmeligt

meget dagligt.

Indholdet

af dåsen

ser sådan

her ud:

Er jeg afsted uden dåsen er jeg

godt nok kommen slet

fra land. Så skidt

har det endnu

ej været

:-) :-)

:-)