Hvorfor laver vi ikke bare en byttehandel?, spurgte jeg ham.
Jeg sender dig 50 gram Klørtang og 50 gram Fingertang og du sender mig 50 gram Søl tang og 50 gram Vingetang. Det var han helt med på.
Vi indgik aftalen tidligt i indeværende uge. Allerede lørdag formiddag ankom min pakke med pakkeposten, der ringede på.
Søltang fra Ikerasaarsuk
Vingetang fra Ikerasaarsuk
Da min arbejdsuge først er overstået sent fredag aften havde jeg sovet længe og endnu ikke spist morgenmad. Det var derfor oplagt at give sig til at smage direkte på tangen. HuHa det er en god kvalitet! De gode indholdsstoffer gik lige over i blodet og direkte op i hjernen på mig i løbet af nulkommadut. Det samme oplever jeg med det danske tang, men det er da hyggeligt noget tilsvarende gør sig gældende med tang fra Ishavet.
Nu går jeg jo så og drømmer. Der burde være inuitter, der godt kunne tænke sig en biindtægt, ved at plukke gammelkendte tangarter, tørre det, klippe og pakke det og sælge det i onlinebutikker til købelystne forbrugere i Norden.
Det kunne også være, jeg skulle købe det op og bruge min eksisterende handelsplads på nettet til at videreformidle det. Jeg tror måske bare det første vil være det bedste, da prisen ellers bliver høj. Enhver der selv høster med salg for øje bør kunne tjene en krone pr. gram målt i tørvægt (gennemsnitlig verdensmarkedspris) Skal jeg opkøbe det og sælge det videre vil jeg også tjene en krone pr. gram på det. Så bliver det 2,50 kr. pr. gram incl. moms. Hmmm... På den anden side er det jo billigt, taget i betragtning det kun er en meget lille mængde tang man kan rumme at konsumere dagligt... Der skal ingen tvivl være om at jeg ønsker at kunne forhandle tang fra hele Norden.
Det er faktisk derfor mit firma hedder nordisk-tang.dk :-)
Det er faktisk derfor mit firma hedder nordisk-tang.dk :-)
