søndag den 21. oktober 2012
Kan man gøde sin jord med tang fra stranden?
Højbedet har været brugt til at eksperimentere med hvordan nordjyske Vildmose kartofler reagerer på jord indeholdende komposteret tang. Det bliver de ikke synderligt meget bedre af. Så hellere bare købe disse kartofler i butikken så gode de er.
Margot og jeg har gravet og luget i højbedet i dag + 2 andre af samme slags. Der er gravet tang ned i jorden hen over sommeren. Nu er der kun de groveste af stænglerne tilbage. Alt andet har mikroorganismerne omsat til jord, der er meget løs i det, men alligevel godt holdende på fugten.
For andet år i træk har vi haft rigtig god succes med at dyrke hvidløg i denne tangkomposterede jord. Det mest markante ved løgene er, det meget skarpe ved hvidløgssmagen er kraftigt reduceret og erstattet af en behagelig sødme, der alligevel tydeligvis smager af hvidløg. De andre år har vi sådan set bare brugt de importerede hvidløg fra supermarkedet.
I år tænkte jeg: Hvorfor ik' prøv' med hvidløg, der i forvejen er akklimatiseret til det nordiske klima? Jeg lavede research på nettet og så, der jo allerede er flere småproducenter, der udbyder dansk dyrkede hvidløg på markedet.
Det var vildt inspirerende at se, der faktisk er rigtigt mange forskellige slags hvidløg. Jeg troede jo, der kun er løgene med de små fed og så de kinesiske, der er et stort fed. Jeg faldt for tre forskellige slags: Vigor, Thermidrôme og Germidour, alene fordi det på en eller anden måde er oldgamle navne der klinger ret godt inden i hovedet på en inkarneret nordbo. Købte to løg af hver med cirka 10 fed i hver af dem.
De 6 løg er sat i hvert sit lille højbed. Der var 18 fed Vigor, 24 fed Thermidrôme og 20 fed Germidour, der i alt kán blive til 62 nye løg. Jeg har prøvesmagt på én af fedene: Thermidrôme. Hu Ha det var skarpt i smagen. Lige før endda for meget for en hvidløgselsker som jeg. Det spændende er så om disse løg også bliver godt afrundet i den skarpe smag og mere sødlige i det. Det får vi først svar på efter Sankt Hans 2013.
Så så jeg forøvrigt til den røde Savtang fra Ærø, der nu har hængt på det lille piletræ i haven siden efteråret 2007:
Der er altså bare så mærkeligt det endnu er intakt!!! Jeg har da ingen konserveringsmiddel givet det! Alligevel ser det grangiveligt ud, nøjagtigt som den sensommer feriedag, hvor jeg sankede det på stranden ved Ærø, bar det hjem og hængte det til tørre. Det suger vand til sig når vejret er vådt og tørrer ind, når vejret er tørt. Tilsyneladende i en neverending story.
Hmmm... En ende får det vel en dag. Den er blot ej endnu oprinden :-)