onsdag den 22. januar 2020
Tangdrys fra Gourmet Tang ♥
Gourmet Tang er Danmarks ældste tangfirma. Enkeltmandsvirksomhed drevet af Poul Erik Nielsen, den modne Herre til højre i billedet. Jeg havde ham og hans daværende produkter med i min Tangbod til FOOD Festival i Tangkrogen i Århus i 2012. Poul Erik kalder sig selv Agronom og Tangpusher. Han høster ikke selv det tang, han handler med. Produkterne importerer han fra Irland og Island.
Prøv at se på produkterne han handler med i hans Webshop.
Det meste af det er tørret tang i hele stykker. Det kan man også udmærket bruge i sit køkken, men i den her historie er temaet jo altså Tangdrys, det er nemt og bekvemt bare lige at drysse på hvilken som helst mad.
I sektionen med produkter fra Irske Connemara Organic Seaweed er der en pose med DULSE FLAKES. Det er flager af Søltang og 350 kr. for 500 gram er relativt billigt.
Emballage og etiketter gør Poul Erik ikke mere end højst nødvendigt ud af. Det synes jeg er okay. Det er blevet moderne at vælge en vare ud fra, hvor smukt den er pakket ind. Det kan jeg ikke helt følge med til. Jeg går efter de større mængder til lang tids daglige forbrug. Sådan en pose der kan man jo bare fylde i sin egen dåse lidt af gangen og have ved hånden, hvad man skal bruge.
Der er fri levering ved alle køb over 300 kr. Levering sker til nærmeste GLS-pakkeshop. Der betales enten med direkte bankoverførsel eller med betalingskort.
Kunne det være fedt hvis ens nærmeste supermarked havde et større udvalg af Tangflager? Det kunne det da. Men vil man have sådanne flager i sin husholdning i dag, er der nærmest ingen vej uden om brug af Webshops. Det er der jo så heldigvis også mange, der har lært at finde ud af. I 2012 i Tangkrogen var der rigtig mange, der stod af, ved tanken om, at man ikke bare lige kan købe det ved sin nærmeste købmand.