Går man højt nok i lovgivningen om det står der, dét man vil ha', det er, at videnskabeligt udokumenterede påstande om anprisninger for sundheden fører til, at produktet ej kan sælges med sådanne anprisninger nævnt i varedeklarationen. Man vil kún ha' ting på markedet, hvor der er enighed i det videnskabelige samfund om de anprisninger der fremføres for fødevarer og kosttilskud.
Lige netop på dette tema er der sket en fuldkommen banebrydende nyhed i England med hensyn til tang, der ej heller har måttet sælges herhjemme med oplysninger om, hvad det har at tilbyde til helbredet.
Jeg synes det er totalt mærkeligt og meget forundrende, det er fra en amerikansk Ph.d'er, Jane Teas, jeg skal erfare dette, i stedet for at have læst det eller hørt om det i dansk presse...
Historien viser samarbejde på ministerielt niveau med universitetsforskere og leverandører af de samme tangarter jeg selv arbejder med, og det er i allerhøjeste grad sundhedsanprisende for tangs vedkommende.
Det er sådan set en rigtig sød historie.
Repræsentanter fra det britiske parlament henvender sig til forskere ved Sheffield Hallam University med budskabet: Find ud af at fremstille et højkvalitetssalt hvor der er mindst muligt natriumklorid i!
Opgaven er naturligvis på baggrund af, de 9 gram natriumklorid englænderne gennemsnitligt indtager dagligt lægevidenskabeligt har vist sig at være uforsvarligt helbredsmæssigt set.
Sagt med få ord har man kompetent fremstillet et salt, hvor der kun er 3,5% natriumklorid, hvor der er endnu bedre smagsforstærkende virkninger, og der nævnes mange måder de øvrige indholdsstoffer i tangen påvirker helbredet gunstigt, hvilket der efterhånden er så megen videnskabelig hård evedens for, det må betragtes som noget man er enig om i det videnskabelige samfund, det er sådan det forholder sig. Endvidere styrker tangsaltet industrielle fødevarers holdbarhed, ej blot pga. saltets virkning, men især fordi der er kemiske forsvarsstoffer i tangen, der giver mikrober særdeles vanskelige udviklingsbetingelser, lige som antioxydanterne i tangen er særdeles virksomsfulde.
Billedet er fra en reportage jeg har fremstillet om et forsøg på at lave et tilsvarende tangsalt. Det er ti gram tørret Blæretang, ti gram tørret Savtang og ti gram tørret Klørtang, alt ristet på brødrister for at drive restfugten ud, før det blev kværnet i stenmorter og gjort til fint pulver i elektrisk kaffemølle sammen med 10 gram røget havsalt med lavt natriumindhold og 5 gram pulveriseret shitake svamp, for også at ha' guanylat med.
Saltet er perfekt i madlavning men underligt nok væsenligt mere saltsmagende end køkkensalt...
