Da jeg høstede Langfrugtet klørtang her i maj sidste år, kunne det kun lade sig gøre iklædt waders. Her den 3. maj 2012 omkring klokken 14 er lavvandet så lavt, at det lige frem lader sig gøre at plukke tangen direkte fra den lave havbund.
Kvinden på billedet er Mica Kerkdijk fra Holland. Hun er her i 6 dage for at få et godt og grundigt indblik i hele processen det er, at høste tangen, tørre det og bearbejde det til at kunne blive opbevaret.
Mica er særdeles aktiv på tangfeltet i Holland. Hun er f.eks. webmaster for følgende website: http://www.oceanvegetables.com/
Jeg må sige, det er en fornøjelse at arbejde sammen med hende.
Det giver mig anledning til at overveje, om ik' tanghøst altid bør være en social aktivitet, om man vil gøre det i en lidt større målestok. På de to næste billeder ses høsten hænge til tørre, vi tilsammen fik bragt til huse: