fredag den 18. maj 2012

Klørtangsfamilie eller Blæretangsfamilie?


På hjemmesiden for Fugle og Natur:

http://www.fugleognatur.dk/artintro.asp?ID=9181&dknavn=Langfrugtet%20Kl%EF%BF%BDrtang&latin=Fucus%20evanescens

bliver arterne af tang der har blærer omtalt som Klørtang familien. Det kommer af det latinske Fucaceae, refererende til et stamtræ i Planteriget, hvilket nok ikke er korrekt længere, da makroalgerne er erkendt som værende et selvstændigt rige:
The Kingdom of Algae, jævnfør Professor Ole G. Mouritsen

Jeg har oplevet, det virker forvirrende at bruge begrebet Klørtang familien.
Hvad snakker manden om???, synes de fleste at tænke.
Måske skulle man hellere kalde det Blæretang familien, da vi allesammen er på det rene med hvad Blæretang er?

Når man vil høste af dem for at bruge dem i sin mad, er det godt at være klar over hvordan de hver for sig ser ud.


Billedet viser hvad vi i almindelighed tænker på, når vi siger Blæretang. Karakteriseret ved runde blærer og at der er mange af dem.


Lav klørtang

En af familiens medlemmer er meget lille. Den hedder Lav klørtang selv om den ingen klør har. Den er karakteriseret ved at have en blære i toppen af sin vækst.


Den Lave klørtang på billedet er helt indtørret. De små, hvide knopper på blæren er sporer. Når vandet bliver koldere i eftersommeren og efteråret frigives de og søger sig en ny sten eller andet velegnet at hæfte sig på, for at blive til en ny vækst.


På denne høstlokation er det Lav klørtang der er det første der bliver blotlagt når tidevandet under optimale omstændigheder trækker sig tilbage. Her er det allerede i gang med at tørre i den bagende sol.

Det er først i år jeg har lært Lav klørtang rigtig godt at kende. Blærerne har en delikat saltsmag i en salat og i ristet og pulveriseret form er hele væksten, bortset fra rodfæstningen, særdeles lækkert at anvende. Se f.eks. denne opskrift:

http://www.idegryden.dk/opskrift/tanghosterens-brunch


"Storebroderen" til Lav klørtang hedder Langfrugtet klørtang. Den er den næste tang der ligger frit tilgængelig, når tidevandet optimalt har trukket sig tilbage. Der er modstand på at det er hele to ord, men når man ser nærmere efter på tangen er det helt oplagt hvorfor den hedder noget med en lang frugt:



Måske er det endnu tydeligere her, hvor den lange frugt er i focus:


I indtørret tilstand ser Langfrugtet klørtang således ud:


Det er langsomt tørrende da tangen er så kompakt. Man skal sådan set bare lade det hænge på dets tørrested indtil det er knastørt. Det bliver det før eller siden :-)
Det er sjovt den tang bliver knaldsort, når det er helt tørt. Jeg klipper stænglen fra lige der hvor den begynder at forgrene sig.

Langfrugtet klørtang indgår i mange af mine opskrifter. Den er særdeles delikat at bruge i maden ;-)


At Savtang hører med i Blæretang familien kan være en smule forvirrende. Det er sjældent at se blærer på den. Sporerne er de "små hvide fimrehår" der sidder på bladene og småknopper der kan være at se i spidsen af dem.

I indtørret tilstand ser Savtang således ud:


Man kan fornemme der er "savtakker" i kanten af bladene. Deraf navnet :-)
I tørret tilstand, letristet og pulveriseret er Savtang ligeledes meget delikat at anvende, f.eks. bagt ind i boller.