lørdag den 31. august 2013

Hjemmelavet Tangsalt af rester af Ishavstang og havsalt


Jeg havde nogle stængler til overs fra
mine råmarineringer af #Ishavstang.
Også lidt stumper af Lav #klørtang.
Jo Jo. Det kan bruges som god
have gødning eller til dejlige
fodbade, men man kan jo
også lave sig et meget
delikat salt af det,
der både giver
det jod, man
mangler, uden
man derved får
for meget jod, plus
alt det andet gode, tangen
har at give
♥ ♥ ♥

Glasskålen med resterne
var en tur i ovnen, sammen
med bake off morgen grovbollerne,
der lige skulle færdigbages. Så
bliver tangen sprød nok til
nemt at kunne kværnes,
uden at miste nogen
synderlig næringsværdi.


Collagen viser min arbejdsproces
fra start til slut. Det tager under
en ½ time og så har man et
højkvalitets salt til et
pænt, langt stykke
tid, alt efter hvor
stor husstanden
er. Selv børn
kan tåle det :-)

Det var en særdeles delikat
oplevelse at kværne det
i morteren. Det støver
jo altid lidt. Det duftede
pragtfuldt af en eller anden,
sødlig, nøddeagtig havduft
♥ ♥ ♥

Så skulle jeg måske også fortælle,
at vores bake off grovboller er
hjemmelavet af et dansk produkt,
hvor der er lidt tang i.
Meget lidt, men der skal
heller ikke bruges ret meget.


Rockweed? Arctic Pelvetia Seaweed? Sauetang? Ishavstang? Pelvetia canaliculata?


Kært barn har mange navne
og kendes derfor bedst
på sit unikke
udseende
:-)

Er det bæredygtigt at plukke
hele væksten???

Ser man nøje efter på billedet
er det tydeligt, der sidder flere
små ansatser til vækst, der
er lige så stor som den
fuldt udvoksede.
Plukker man
hele den
store
får de små
meget mere
lys og har derfor
bedre vækstmuligheder.

Billedet er fotograferet
ved sommer solhverv.
Jeg har endnu til gode
at iagtage, hvor vidt
der på et hvilket
som helst tidspunkt
på året er små nye
spirer på vej.
Det skulle sådan
set ej undre mig,
om det er
tilfældet
:-)


Hver eneste af disse
babier af Rockweed
har potentialet til
at blive lige så
stor som eksemplaret
på det ovenstående billede.
Så er det jo synd de står
så tæt, men sådan er
realiteterne i tangs
verden
♥ ♥ ♥

lørdag den 24. august 2013

Kan man være en mærkelig tangsnegl?


Sneglen sidder på et lille stykke tang,
jeg har med hjem fra Norge.
Jeg ved ej hvad den hedder,
men meget mærkelig er den.
Den har kun skal på den ene side.

Søsnegle er også glade for at gnave
i tang, men der er ikke så mange af
dem i Norge, som der er i Danmark,
når havvandet kommer pænt op
i temperatur.

Jeg beundrer de opalagtige
striber i den meget lille
søsnegl
♥♥♥

tirsdag den 20. august 2013

Persillepesto med Søl/Dulse fra Ikerasaarsuk i inuitternes land


Margot har lavet persillepesto.
Jeg klippede lidt Søl til,
jeg stadig har i mine
gemmer fra
Ikerasaarsuk,
hun brugte
i pestoen

Det blev spist som tilbehør til
en rå spidskålssalat med gulerødder
og pulled pork, hun havde købt i en
variant, hvor det sådan set bare
skal varmes op igen



fredag den 9. august 2013

Ishavstang som pynt på maden


Råsyltet #Ishavstang
anrettet på tynde skiver
af røget mørbrad,
belagt med syltet
ingefær,
basilikumspesto
drysset med
parmasan

Det var en del af et måltid,
hvor der indgik en råkostsalat
med en marinade, hvor der
er brugt Skulpetangsalt


tirsdag den 6. august 2013

Ny norsk hjemmeside om Tang og Tare


Billedkunstner Astrid Drageset
har netop lanceret en
hjemmeside om tang,
bare til inspiration
for mennesker,
der gerne vil
plukke det
selv:


Mens andre mennesker i Norge
har tænkt på taren som noget
man i gamle dage kunne
finde på at fodre dyrene med,
har Astrid grebet det anderledes an.
Allerede under Cubakrisen begyndte
hun at tænke på tangen som god
mad for mennesker, man sikkert
kunne overleve godt ved hjælp af,
om man skulle sidde i
beskyttelsesrum under en
atomkrig. Dén krig blev
heldigvis ingenting til,
men det gjorde Astrids
interesse for at bruge
tang i maden.
I 1980 købte hun bogen
Mat fra Sjøen
og har plukket selv
til familiens forbrug
lige siden.
Bare som en naturlig ting
engang imellem, på linie med
vilde urter og især fisk,
hun fanger fra egen
båd

Hvad jeg er særligt meget forelsket i
ved billedet på forsiden af Astrids
hjemmeside, er synet af Vingetangen
hun netop har plukket fra sin båd.
Det er samme som vi kan købe
i helsekostbutikkerne som
Wakame.
Man ser tydeligt sporofyllerne
øverst på tangen, som det hænger.
Mekabu kalder japanerne det
og betragter det som en
særlig delikatesse,
måske også på grund af
det høje indhold af Fucoidan.
Så synes jeg jo også det er smukt,
man lige frem kan se Astrids
store hengivenhed for tang.
Sådan går det som regel
for mennesker, der bruger
det regelmæssigt. Japanerne
og alle andre, der gør det,
har det lige sådan.
Man elsker det ganske enkelt,
for alt det gode, man kan mærke,
det gør for én
♥♥♥

Astrids side er ingen internet butik.
Det er til inspiration for alle,
der kunne tænke sig at gå i gang,
med at plukke deres egen tang.
Tommelfingeren op til dét.

Hvordan er Rørhindes egnethed til at tørre og opretholde sin smukke, grønne farve?


Jeg har tænkt og skrevet, Rørhinde kun
egner sig til at blive brugt, umiddelbart efter
at være plukket, da det ret hurtigt får
en uoprettelig, kedelig, hvid farve,
efter at være tørret.

Nuvel. Alting kan vel få en chance mere :-)
Har taget den her med hjem fra stranden
og tørret den så meget, den kan stå selv.
Så får den lige lov til at blive stående.
Er den stadigvæk yndig grøn om et
par måneder, så kunne det jo være
jeg skulle tage mine tanker om den op
til revision.

UPS. Er den så også modtagelig
for tankens kraft, således at
mine indvirker på den i eksperimentet???

Tjah... Jeg er åben i sindet for,
det vil være okay at se den
vedvarende grøn

fredag den 2. august 2013

Hvor lang tid er 8 år, når det drejer sig om at blive sundere og mer vital takket være tang?


Det er ik' ret' mang' år.
Hvor det er med
hver dag.
Det brune tang
Det gør, at nødvendige,
fysiske processer i kroppen
forløber væsenligt mer heldigt
end ellers

Det starter sådan set allerede
inden for den første uge
og så eskalerer det ellers
bare der ud ad, dag
for dag, uge for uge,
måned for måned,
år for år. Noget
tager længere
tid end andet,
men resultaterne
kommer med usvigelig
sikkerhed over tid,
kommer råd...