lørdag den 31. august 2013

Hjemmelavet Tangsalt af rester af Ishavstang og havsalt


Jeg havde nogle stængler til overs fra
mine råmarineringer af #Ishavstang.
Også lidt stumper af Lav #klørtang.
Jo Jo. Det kan bruges som god
have gødning eller til dejlige
fodbade, men man kan jo
også lave sig et meget
delikat salt af det,
der både giver
det jod, man
mangler, uden
man derved får
for meget jod, plus
alt det andet gode, tangen
har at give
♥ ♥ ♥

Glasskålen med resterne
var en tur i ovnen, sammen
med bake off morgen grovbollerne,
der lige skulle færdigbages. Så
bliver tangen sprød nok til
nemt at kunne kværnes,
uden at miste nogen
synderlig næringsværdi.


Collagen viser min arbejdsproces
fra start til slut. Det tager under
en ½ time og så har man et
højkvalitets salt til et
pænt, langt stykke
tid, alt efter hvor
stor husstanden
er. Selv børn
kan tåle det :-)

Det var en særdeles delikat
oplevelse at kværne det
i morteren. Det støver
jo altid lidt. Det duftede
pragtfuldt af en eller anden,
sødlig, nøddeagtig havduft
♥ ♥ ♥

Så skulle jeg måske også fortælle,
at vores bake off grovboller er
hjemmelavet af et dansk produkt,
hvor der er lidt tang i.
Meget lidt, men der skal
heller ikke bruges ret meget.