Billedkunstner Astrid Drageset
har netop lanceret en
hjemmeside om tang,
bare til inspiration
for mennesker,
der gerne vil
plukke det
selv:
bare til inspiration
for mennesker,
der gerne vil
plukke det
selv:
Mens andre mennesker i Norge
har tænkt på taren som noget
man i gamle dage kunne
finde på at fodre dyrene med,
har Astrid grebet det anderledes an.
Allerede under Cubakrisen begyndte
hun at tænke på tangen som god
mad for mennesker, man sikkert
kunne overleve godt ved hjælp af,
om man skulle sidde i
beskyttelsesrum under en
atomkrig. Dén krig blev
heldigvis ingenting til,
men det gjorde Astrids
interesse for at bruge
tang i maden.
I 1980 købte hun bogen
Mat fra Sjøen
og har plukket selv
til familiens forbrug
lige siden.
Bare som en naturlig ting
engang imellem, på linie med
vilde urter og især fisk,
hun fanger fra egen
båd
engang imellem, på linie med
vilde urter og især fisk,
hun fanger fra egen
båd
♥
Hvad jeg er særligt meget forelsket i
ved billedet på forsiden af Astrids
hjemmeside, er synet af Vingetangen
hun netop har plukket fra sin båd.
Det er samme som vi kan købe
i helsekostbutikkerne som
Wakame.
Man ser tydeligt sporofyllerne
øverst på tangen, som det hænger.
Mekabu kalder japanerne det
og betragter det som en
særlig delikatesse,
måske også på grund af
det høje indhold af Fucoidan.
Så synes jeg jo også det er smukt,
man lige frem kan se Astrids
store hengivenhed for tang.
Sådan går det som regel
for mennesker, der bruger
det regelmæssigt. Japanerne
og alle andre, der gør det,
har det lige sådan.
Man elsker det ganske enkelt,
for alt det gode, man kan mærke,
det gør for én
♥♥♥
Astrids side er ingen internet butik.
Det er til inspiration for alle,
der kunne tænke sig at gå i gang,
med at plukke deres egen tang.
Tommelfingeren op til dét.
