søndag den 29. september 2013

Sauteret Ishavstang anrettet på stegt kylling


Hvordan kan det være, de brune tangarter,
Ishavstang tilhører, mætter mere end
hjernen kan forstå? Selv min, efter
så mange års brug af det, vil bare
ikke begribe det. Vi har indrettet
os efter det her i huset, og jeg har
da også noget forståelse af hvorfor.
Men det er altså fuldkommen ulogisk
at ét tørret gram af det, svulmer op til
10 gram i mavesækken og mætter lige så
meget som 100 gram kød, sovs og kartofler.
Hmmm... Måske er det hjernen, der trænger
til at blive opgraderet med hvordan tingene
rent faktisk forholder sig, snarere end det
er min og konens oplevelse, der er længere
ude i skoven, end selv dér, hvor nogen
tør vove sig ud midt i den mørke nat.
Ph.D Morten Georg Jensen har
dokumenteret alginats mættende
egenskab. Mon han også véd,
det virker lige så godt, uden
at man trækker alginaten
ud af tangen og giver
det til mennesker
en ½ time før
måltidet?

torsdag den 26. september 2013

Nyt liv til persille ved hjælp af dansk tang strøet på jorden?


I min egenkontrol af tangen jeg har liggende
i lukkede poser på mit lille lager, fandt
jeg tidligt på sommeren en pose med
Lav klørtang, der havde udviklet en
eller anden form for skimmel,
formentlig fordi tangen blev
pakket ned uden at være tør nok.
Hvad skulle jeg så stille op med dét
tang? Jeg synes jo ikke bare det skulle
gå til spilde ...
Jeg har ikke været alt for flittig i haven
i år. Højbedet her trænger til mere jord.
Der har stået persille. I foråret var det helt
dødt. Der var bare nogle visne pinde,
det var nemt at pille op. Jeg strøede
tangen ud over jorden, tænkende
det så siden skulle dækkes af ny
jord, for bedre at kunne kompostere.
Så en dag på vej på arbejde har jeg
lige lidt god tid og gik en tur i
haven. Stor var min glæde
over at se dejlig, frisk persille,
hvor jeg troede, der ingenting var.
Skimmel er der for øvrigt ingenting
at se af.
Der er ret meget salt i
Lav klørtang.
Det gør tilsyneladende
ingenting, at det ej er
vasket ud af vind og vejr.
Det er det måske nok,
men så er det jo trukket
ned i jorden og er blevet
til åbenbart god planteernæring,
sammen med hvad der iøvrigt
er at plantelivsstyrkende
komponenter i
tangen
♥ ♥ ♥

lørdag den 21. september 2013

Knapost som min salige svigermor lavede det hjemme på gården - dog i en moderne variant med spiselig tang.


Det er uhyre nemt at lave sin egen magre knapost
af kærnemælk. Det er sådan set bare at hælde
det op i en gryde og varme det meget langsomt
op. Det må ikke komme i kog, men gerne simre
lidt. Vallen skiller fra og kan hældes af efterhånden.
Til sidst kan man lægge hele ostemassen op i et
kaffefilter og lade vallen dryppe helt fra.
Så er det bare at blande i, hvad man ynder,
Margot brugte nogle forårsløg,
der trængte til at blive brugt.
Skar dem til små stumper
og krydrede osten med
vores hjemmelavede
Ishavstangsalt,
der er meget
aromatisk
i sig selv.
♥ ♥

søndag den 15. september 2013

Kogevandet fra kogning af sporofyller fra Vingetang brugt som drik på fastende hjerte


Der er ingen grund til at kassere
kogevandet, når man har kogt
sporofyller fra Vingetang.
Nok er der kogt jod ud i det,
men Vingetang har kun det
jod vi mangler og ikke mere.
Det smager meget frisk,
ej særligt salt og ellers
en bismag, der minder
lidt om friske ærter.
Vand skal jeg jo alligevel
have om morgenen
og så synes jeg
lige så godt
det kan være
Tangvand.
Det har stået
i køleskab
natten
over
♥♥♥

fredag den 13. september 2013

Sporofyller af Vingetang fra Norge


Mørketiden sæson 2013-14 er begyndt.
Nu er det tid for mig, til at tage de tangskatte
frem jeg plukkede og bragte hjem fra Norge
i ugen omkring sommersolhverv.
Hæ Hæ. Jeg har nyt at lege med
al den tid, dagene er mest korte.
Sporofyller fra Vingetang er
blot én af dem. Det er
sådan set Vingetangens
kønsorgan, der sidder
aller nederst på væksten.
I disse knivlignende
tangformer dannes
tangens sporer,
der hver for sig kan
blive til en ny vækst.
Mekabu kalder japanerne
det og elsker dem.
I årtusinder har de plukket
bæredygtigt af dem
og eksporterer endda
til Europa.
Lige så bæredygtigt
kan vi selv plukke dem,
selv om det betyder at
tage hele væksten lige
over rodfæstet.
Jeg har opbevaret sporofyllerne
tørret helt ind. Blødte lidt af
dem op i postevand og
kogte dem 10 minutter
for at gøre dem møre.
Kan man tale om en
havets grønsag er
denne et godt
eksemplar for ordet.
Der er god bid i
den geléagtige, faste masse,
sporofyllerne ejer.


Det minder på en måde lidt om kød.
Jeg skar de kogte sporofyller
til små stykker, jeg blandede
sammen med udskåret
spidskål, tre fed hvidløg
dyrket i tangkompost og
4 abrikoser.
Marinaden var rapsolie,
risvinseddike, lidt tangsalt,
rocksalt og blandingspeber.
En meget simpel men
velsmagende salat,
der blev brugt som
tilbehør til noget
kød, vi stegte i ovnen.

onsdag den 11. september 2013

En kostpyramide med spiselig tang?


Jeg har længe undret mig over,
hvorfor det officielle DK
endnu ej har udgivet
en kostpyramide
hvor tang
indgår
...

Pyramiden på billedet er udarbejdet
af Læge Karsten Aagaard,
indehaver af
Sport-klinik.com

Jeg synes, det er ret oplagt,
det foreslås at lade tang
i en mindre mængde
indgå i kosten
i stedet for
brød baseret
på hvedemel,
siden vores oprindelige
tradition for at bruge
tang i hverdagsmaden
blev skiftet ud med det
hvide brød i slutningen
af vikingetiden.

Tang mætter jo meget mere
end mængden i sig selv
turde indikere.

søndag den 1. september 2013

Saltskrub med tang og lækre olier fra Badeanstalten


Af ren nysgerrig har jeg købt og prøvet
det her produkt af. Har en mand
brug for god hudpleje? Det
kan han vel godt have.
Lige så vel som kvinder.
Men det tændte mig
selvfølgelig, der er
tang i.

Gøre huden våd
under bruseren.
Gnubbe saltskrubbet
godt ind i huden over
hele kroppen. Lade sidde
og virke så mange minutter
man (kvind) kan overkomme
og så skylle af og duptørre
sig forsigtigt, for ikke at
gnide alt det gode
kropsolie af.

Hallelujah og Amen
min hud var glad
for dét
♥ ♥ ♥