Mørketiden sæson 2013-14 er begyndt.
Nu er det tid for mig, til at tage de tangskatte
frem jeg plukkede og bragte hjem fra Norge
i ugen omkring sommersolhverv.
Hæ Hæ. Jeg har nyt at lege med
al den tid, dagene er mest korte.
Sporofyller fra Vingetang er
blot én af dem. Det er
sådan set Vingetangens
kønsorgan, der sidder
aller nederst på væksten.
I disse knivlignende
tangformer dannes
tangens sporer,
der hver for sig kan
blive til en ny vækst.
Mekabu kalder japanerne
det og elsker dem.
I årtusinder har de plukket
bæredygtigt af dem
og eksporterer endda
til Europa.
Lige så bæredygtigt
kan vi selv plukke dem,
selv om det betyder at
tage hele væksten lige
over rodfæstet.
Jeg har opbevaret sporofyllerne
tørret helt ind. Blødte lidt af
dem op i postevand og
kogte dem 10 minutter
for at gøre dem møre.
Kan man tale om en
havets grønsag er
denne et godt
eksemplar for ordet.
Der er god bid i
den geléagtige, faste masse,
sporofyllerne ejer.
Det minder på en måde lidt om kød.
Jeg skar de kogte sporofyller
til små stykker, jeg blandede
sammen med udskåret
spidskål, tre fed hvidløg
dyrket i tangkompost og
4 abrikoser.
Marinaden var rapsolie,
risvinseddike, lidt tangsalt,
rocksalt og blandingspeber.
En meget simpel men
velsmagende salat,
der blev brugt som
tilbehør til noget
kød, vi stegte i ovnen.
