Hvordan kan det være, de brune tangarter,
Ishavstang tilhører, mætter mere end
hjernen kan forstå? Selv min, efter
så mange års brug af det, vil bare
ikke begribe det. Vi har indrettet
os efter det her i huset, og jeg har
da også noget forståelse af hvorfor.
Men det er altså fuldkommen ulogisk
at ét tørret gram af det, svulmer op til
10 gram i mavesækken og mætter lige så
meget som 100 gram kød, sovs og kartofler.
Hmmm... Måske er det hjernen, der trænger
til at blive opgraderet med hvordan tingene
rent faktisk forholder sig, snarere end det
er min og konens oplevelse, der er længere
ude i skoven, end selv dér, hvor nogen
tør vove sig ud midt i den mørke nat.
Ph.D Morten Georg Jensen har
dokumenteret alginats mættende
egenskab. Mon han også véd,
det virker lige så godt, uden
at man trækker alginaten
ud af tangen og giver
det til mennesker
en ½ time før
måltidet?
