03.03.2014: Jeg er nød til at dementere dette indlæg efter dialog med en af de ansvarlige ved Danmarks Tekniske Universitet DTU FOOD, der står for udarbejdelsen af ernæringsprofilerne på dansk tang, der anvendes i konsum.
Det er alene jodindholdet, der i første omgang måles på her i 2014, hvilket man bedes have i baghovedet ved læsning af indlægget ;-)
Vi er mange, der er vilde med faktablad på nye fødevarer, før vi går ombord i dem. Vi forventer som en selvfølgelighed, der følger et med.
Faktablad på dansk Blæretang, Lav klørtang, Langfrugtet klørtang, Savtang og Søl kan endnu ej fremlægges.
Det er først i sin spæde begyndelse, at få udført de kostbare, videnskabelige analyser, der skal til, for at man kan udgive eksakt faktablad.
Hæ Hæ ... de ansvarlige tænkte ... hvorfor skulle vi bekoste analyser på det danske tang, når der ingen var, der høstede det og ingen, der brugte det?
Klart nok :-)
Det var først i 2012, parellelt med at Fødevarestyrelsen autoriserede den første, danske tangplukker ... undertegnede, at det kom i gang.
Her er det i det mindste dokumenteret, at Blæretang m.h.t. bly, kviksølv, uorganisk arsen og cadmium ligger under grænseværdierne for det acceptable, ligesom indholdet af jod er målt, calcium, selen, zink, kobber, magnesium, jern og mangan.
Nu er Anita Dietz Tang så også kommet på banen og gør stort i at levere til restauranter og butikker til videresalg.
Så er DTU FOOD også væsenligt mere på dupperne med nu endeligt at få de nøjagtige ernæringsprofiler på tangarterne på plads.
Anita har simpelthen en aftale med DTU FOOD, at hun i fire forskellige sæsoner i dette år plukker lidt af de respektive arter og fryser det ned til at kunne analyseres. Så ... i 2015 engang kan vi nok forvente, at stå med faktablade på dansk tang i hænderne.
Har vi så slet ingen fakta på tang, ud over det nævnte?
Den engelske Tanggrossist Seagreens lagde ud i 1997 og er langt længere fremme med deres faktablade på de tre slags tang, de handler med: Ishavstang, Buletang og Lav klørtang. Seagreens har løbende haft samarbejde med de engelske universiteter om deres tang.
Jeg er ved at oversætte Seagreens fakta materiale til dansk, som opgave jeg har påtaget mig for grundlæggeren af Seagreens ... Simon Bernard Ranger.
Oversættelsen har jeg dedikeret en blog helt for sig selv
Jeg er endnu ej færdig, men har valgt at udgive det, som kan læses i linket.
Nedenstående illustration er så ej dansk tang, men rigtigt meget taler for at kunne antage, det danske tang har nogenlunde samme ernæringsprofiler, for så vidt, der er tale om nogenlunde samme slags tang. Simon skriver i dét, jeg allerede hár oversat, at den samme slags tang notorisk har den samme ernæringsprofil, uanset på hvilken kyst den vokser.
Min umiddelbare betragtning ved at studere profilen er en forbavselse over, at sukkerstofferne ... de såkaldt langkædede, slimede polysaccharider i tangen faktisk udgør mere end 50% af indholdet af et tørret gram.
Nok ved jeg da, der bliver ved med at komme gel ud fra det ubegribeligt længe, når det er ... men inden i hovedet på jeg selv, sætter det en del på plads, endda så meget af tørvægten er fibre/kulhydrater/langkædede sukkerstoffer.
Faktabladet fortæller, hvad der er i et gram af Seagreens tangpulver i kapselform, der er en blanding af deres tre produkter.
Det kan man så selv studere.
I oversættelsen jeg arbejder på, vil det blive udredt på dansk også ;-)
