I min nytårstale over til 2016
kommer den her historie
nok til at fylde en del.
For flere år siden
blev jeg af forsker
Anette Bruhn gjort
opmærksom på,
at der i havet
ud for Fornæs
på Djursland
vokser temmeligt
meget af tangtypen Søl,
på engelsk kendt som Dulse
og med det latinske navn
Palmaria palmata ...
senest anerkendt som
meget interessant
som Havets bacon,
stegt i lidt smør.
Anette havde set
det som dykker.
Jeg bad hende om
en tur med ud.
Så kunne jeg sidde
oppe i båden og
tage imod.
Det blev aldrig til noget.
Og dykker ... det bliver
jeg aldrig.
Min drøm om at
få det op fra det dybere
hav har levet intakt lige siden.
Så sidder jeg en dag i forsommeren
og skriver om det på facebook.
En topprofessionel dykker
ved navn Lasse Ormholt Schröder
skriver, det er da sådan en
tang, jeg altid har taget
med op, når jeg skal
lave mad på stranden
med fisk, jeg har
harpuneret.
Så spørger jeg forsigtigt
om vi måske kunne
mødes en dag
ved Fornæs
og han
kunne
dykke efter
og plukke
lidt dansk
Søltang?
Lasse tilbød
at komme sejlende
med hans skib fra
Bønnerup havn
i Norddjurs på
vej til havn
ved Ebeltoft,
ankre op ved
Fornæs og
dykke efter
Søl.
Lasse holdt
hans løfte.
På bordet
ligger der
det Søl
han kom ind med
efter et dyk på
små tre kvarter.
Vi var flere om at
dele fangsten
og jeg delte
videre af
min egen andel.
Først og fremmest
var jeg bare glad for,
at der endeligt var
en dykker, der ville
hjælpe mig med
at få Søl op fra
de 6 meters
dybde det
står på
♥ ♥ ♥ ♥ ♥
♥ ♥ ♥
♥
