fredag den 30. december 2016

TANGjulefrokost med et orgie af spiselig tang ♥


Snapsen bagerst i billedet
er klørtang, der har trukket på vodka
hele sommeren og smagsmodnet
hele efteråret, bare for at blive
mest velsmagende til jul.
Mærkeligt nok smager det som en brandy
fremstillet på en blanding
af æbler og pærer.
Texturen er lettere cremet
nok på grund af gelerne
der er i tangen.


Karry sildemaden er smurt med andefedt
på rugbrødet, til overs fra stegning
af juleanden Juleaften.
Fedtet er drysset med et ganske tyndt lag
tangpulver, der kan købes hjem
fra England, selvom det lige så godt
kunne have være fremstillet
i Danmark.
Der er klørtang i pulveret,
buletang og ishavstang.


Oven på skiverne af rødløg
ses et purple 'krøl'.
Det er TrøffelTang,
hjembragt fra tur
i maj 2016
til Lindesnes Fyr i Norge,
inviteret af Siri Mathisen,
der arbejder i Fyrets
administration,
hvor hun blandt så meget andet godt
deler en masse viden om tang.
Jeg var der sammen med
Karine Dora Thomsen.
Der var Karine og Siri
der plukkede tangen.
Jeg havde blodprop
i det højre øje
og derfor ingen
god balance
til at stå oprejst
de vanskeligst
fremkommelige steder.
Så passede jeg
netværksarbejdet imens.
Trøffeltangen ...
Eller HavTrøfler
er fantastisk,
fordi det smager
endnu mere af
trøffel end
trøfler gør.
Det er blevet et HIT
i 2016 og vil blive det
endnu mere i 2017.



Siden tørret blæretang er sort
som graven, kan du med god grund spørge,
hvorfor det i denne julefrokost
er kønt grønt ... 
Det er fordi, det er plukket
i maj måned, hvor det
selv i slutningen
af december
kan lade sig gøre
at blanchere det
til at blive
lyst grønt.
Det lader sig sjældent gøre
med blæretang
plukket i
december
♥ ♥ ♥ ♥
♥ ♥ ♥

tirsdag den 27. december 2016

Syltet klørtang og ramsløgsfrø på en syltemad til jul ♥


For flere år siden tog jeg
dette billede af en
grise syltemad,
jeg havde fremstillet.
Synet af knopperne
af klørtang
med alle de mange sporer
til ny vækst,
bliver ved med fascinere mig,
hver gang jeg ser billedet.
Der er også noget autentisk
urtidsagtigt ved at se
på trekløveret af
ramsløgsknopper.
Jeg ved ej hvordan det er
med ramsløg, men jeg ved,
at klørtangen har æoner
af år på bagen.
Sporerne overlevede
selv den tid,
hvor dinosaurerne
og meget andet liv
uddøde.
Disse sporer
evner at gå i dvale
i mindst fire år,
mens de venter
på nye, optimale
vækstmuligheder.
Det synes jeg
er godt gået
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
♥ ♥ ♥ ♥ ♥
♥ ♥ ♥ ♥
♥ ♥ ♥

søndag den 4. december 2016

Hvad skulle forskellen på blomkålstang og carrageenan være ærligt talt ♥


De kæreste børn har de fleste navne
og lige sådan gør det sig
gældende med spiselig tang.
Den her, der er samlet op på sin sten
i havet i Danmark i sommeren 2016,
hedder alt muligt.
På dansk hedder den
blomkålstang.
På irsk hedder den
carrageen moss,
clúimhin chait,
cosáinin carriage,
Irish moss.
The latin identification name is
Chondus crispus.
In Norway the name is
KRUSFLIK
and likewise it is
at any coast,
where it is found.
The names are
very much different
but it is
the very same
thing
♥ ♥ ♥
Det har de bedste egenskaber
i naturen til at bekæmpe
virus ♥

fredag den 23. september 2016

Unge ammende mødre der er veganere har ekstra meget brug for tangtilskud til kosten ♥

Lige for tiden har jeg ekstra mange yngre mødre inde på livet, der er veganere

Derfor har jeg trang til at skrive, der findes ingen som yngre, veganske mødre, der er i mangel for jod og andre livsvigtige micro nutrienter, hvilket kan medføre stor skade for moderen men også hendes barn hun opfostrer.

Skaden for moderen er først og fremmest, at hun tidligt på eftermiddagen mister alt hendes overskud og gode energi til at få ting gjort. For barnet er den største fare intellektuel fejludvikling/manglende indlæringsevne.

Jeg ved godt, det lyder dramatisk.
Det er dramatisk!

Hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke for længe siden har gjort de unge, veganske mødre opmærksom på det ... det ved jeg ikke ...
Men jeg véd, at jég kan henlede opmærksomheden på det.

Se engang på denne tabel fra WHO fra for næsten 20 år siden:


Tabellen beskriver hvor meget jod diverse befolkningsgrupper har brug for/kan udnytte i løbet af et døgn. 

Det er angivet i mikrogram = µg = én milliontedel gram = 1.000 µg = 1 milligram. Det er meget lidt, men sådan er det med mikro nutrienterne.

Så og så mange µg jod pr. døgn alt efter alder og kropsvægt.

Lad os antage en vegansk Moder er 35 år gammel.
Hun vejer 75 kilo.
Hun ammer et barn, der er fire måneder gammelt.
Barnet vejer 6 kilo.

Kvindens daglige behov for µg jod er minimum 265.
Hun kan meget sandsynligt profitere af helt op til 3.000 µg jod, hvilket er tre milligram.

Hun får ifølge de seneste undersøgelser under 100 µg jod, fordi hun ikke spiser andet end grøntsager, nødder med videre.

Det er sindsygt kritisk!

Det er endnu mere kritisk for hendes ammende unge også har hårdt brug for jod, for at kunne udvikle sig normalt.
Barnet med en vægt på 6 kilo, 6 måneder gammelt, har minimalt brug for 90 µg jod om dagen og kan sandsynligvis nemt profitere af 900 µg jod. Har moderen under 100 µg jod og skal også bruge til sit eget velbefindende, da kan det kún gå fuldkomment GALT ;-)

Det nemmeste at gøre ved det, er at moderen indtager tang i kapselform, for blandt så meget andet godt at få det tilstrækkelige jod, uden at skulle ændre på kostvanerne.

Seagreens kapsler med fint granuleret buletang egner sig ekseptionelt til at redde dagene for den unge, veganske Mor.



De kan rigtig meget nemt købes lige hjem i postkassen direkte fra lænestolen eller stolen ved køkkenbordet:
HER: 
https://www.oceansofgoodness.co.uk/Seagreens-Iodine-Capsules

Det er anbefalelsesværdigt at købe en hel kasse af gangen med 12 dåser, både for at spare porto, men mest for at være langtidssikret på at få to kapsler om dagen.


♥ ♥ ♥ ♥ ♥
♥ ♥ ♥ ♥
♥ ♥ ♥




onsdag den 31. august 2016

Seaweed for Health Festival at the Royal Botanic Garden, Edinburgh 10 & 11 September 2016 ♥


If You happen to be in the area
of Edinburg, Skotland
Saturday & Sunday 12-4pm
10 & 11 September 2016
don't miss this upportunity
to participate in this event.
Personally I'm going to Speak
Sunday 12-1.15pm.
I'm going to explain
why Seaweed is
'the Fountain of Youth'.
8 other Speakers
will share Their
Wisdom with You,
You can learn
about harvesting
Seaweed
and there
will be trytasters.
Link to read
a pdf-file
with the
full program
is here
♥ ♥ ♥

lørdag den 2. juli 2016

Hvordan ville det være at kunne kurere prostata med daglig indtagelse af ganske lidt spiselig tang?

+
Som set på Ekstra Bladets "spiseseddel"
i dag, er der alvorligt mange mænd
i den modne alder, der lider af
forstørret blærehalskirtel
også kaldet prostata.
Der er ligefrem høj risiko for,
at det fører til kræft i
kirtlen, der kán
være dødeligt.
Jeg havde selv
fremadskridende
vandladningsbesvær,
da jeg i en alder af 48
gik igang med dagligt indtag
af ganske lidt spiselig tang,
brug som kosttilskud
til hverdagsmaden.
Jeg fik det nu ikke
nærmere undersøgt
dengang.
Det er bare én
af de mange, alvorlige
folkelidelser, jeg
dengang havde,
tangtilskuddet
har hjulpet mig
til at overvinde
inden for de
seneste 10 år.
Jeg fik det dog alligevel
undersøgt af lægen
for 2 år siden.
Jeg besøgte ham
af anden grund
og han kiggede
journalen igennem.
"Åh nej" sagde han.
"Du er mere end 50 år
og der er ingen
generel helbredsundersøgelse
lavet på dig, vi ellers laver
på alle, der er fyldt 50.
Det må vi have gjort!"
Jeg tænkte OK.
Spændende hvad
tallene siger
og blev således
vurderet på blodprøver
for dette og hint.
Alle tallene var fine.
Men tallet for prostata
var en smule for højt.
Han var råt for usødet.
"Der bør udtages en,
omend meget smertefuld
vævsprøve af din
blærehalskirtel
og er der kræft
bør kirtlen
fjernes,
men så bliver
du impotent".
"Nå", sagde jeg.
"Kunne vi ikke lige vente
et ½ år og se, hvad en
ny blodprøve på det
så siger"?
Sådan blev det.
Den nye blodprøve
viste et mindre tal,
indikerende normalisering.
Det lagde lægen ikke mærke til.
"Det er stadigvæk højere
end det bør være",
sagde han.
"Nå" sagde jeg.
"Lad os vente 3/4 år
og se, hvad en ny
blodprøve siger".
Sådan blev det.
Den nye blodprøve
viste et endnu lavere tal,
indikerende yderligere
normalisering.
Det fik jeg ikke lige talt
med lægen om.
Så var jeg hos ham
i anden foranledning
og han kiggede lige
alle mine tal igennem.
Først da gik det op
for ham, at mine
tal for prostata
er i konstant bedring.
Det overraskede
inderligt.
"Hvordan kan det mon være?",
sagde han nærmest til
sig selv.
"Nå", sagde jeg.
"Det er nok fordi,
jeg har brugt tang
i min mad de sidste 9 år.
Havde du fået det
undersøgt dengang
var tallet sikkert
væsenligt højere,
for da havde jeg
vandladningsbesvær".
Han så på mig uden
at svare andet end:
"Vi ser på det om et ½ år igen".
Det gør vi så.
Faktum er, at den engelske
læge Eric F.W. Powell
skriver i hans bog
KELP The Health Giver,
jeg har oversat til
at selv en forstørret
blærehalskirtel
kan forvente
at blive normaliseret
ved dagligt indtag
af ganske lidt
spiselig tang.
Men det ved en såkaldt
moderne læge jo
ingenting om
;-)
♥ ♥
♥ ♥ ♥

mandag den 20. juni 2016

TANG & TARE et hav av mat ♥


 Norden er blevet beriget med endnu en kogebog på emnet spiselig tang. Jeg har læst den og anmelder den hermed.
Illustrationerne er pragtfulde værker at betragte, takket være en af Norges ledende madfotografer Lisa Westgaard.
Bogen henvender sig såvel til nybegyndere som garvede forbrugere af tang i maden, der søger inspiration.
Der er god anvisning på hvordan man selv kan bære sig ad med at høste de forskellige tangtyper, der er brugt, men også oplysninger om forskellige indkøbs muligheder.
Der er 68 opskrifter skabt af Zoe Christiansen og Claudia Seifert.

Det er de to til højre i billedet.
Bogen spænder over hovedretter og småretter, supper, salater og desserter, vegetariske retter og retter med fisk og anden havmad. 

Der er i tillæg gode anvisninger på at lave tangsalte og andre tangkrydderier og forslag til at bruge tang i drinks.
Hvordan blev tang nutidigt at bruge i maden, i stedet for at blive betragtet som noget fremtidigt, hvilket det oftest bliver i Norge? Tjah ... det var blandt andet i kraft af denne udmærkede inspirationskilde

lørdag den 2. april 2016

In need of evidence that the seaweed Pelvetia is edible without discomfort ♥


 The seaweed Pelvetia canaliculata
is oldknown. It's one of the
traditional foraged and eaten
in north Europe for centuries.
The picture of it is from
a german herbarium
published allready
in 1832. At that time it had the name
Fucus canaliculatus.
It looks very much
the same today:



 This specific kind of seaweed
has been harvested, dried
and sold at the european
marked for decades,
but now it's necessary
to deliver evidence for
the fact Pelvetia has
been commonly used
in northern Europe
before May 1997
without any
poisonous
effects.
This is thanks to demand
from the highest of all
governmental Food
Authorities in EU the EFSA.
If it can not be documented
with solid evidence
it'll have to go through
a socalled Novel food process
to clarify whether or not
it's safe to eat for humans
and animals.
Such a process is very
expensive and takes
a lot of time.
In Ireland
this particularly
seaweed has the name
Dúlamán.
It has been harvested
and eaten for decades
before 1997.
In 1976 Clannad
made a song where
two Dúlamán harvesters
discuss it. It's right here:
In 1942 the norwegian man
Jens Holmboe had this book
published:
"Gratis mat av ville vekster".
It was a very much popular book
during the second worldwar
where a lot of norwegians
went back to nature
to forage edible things.
The Pelvetia is mentioned
in the book with the name
Sauetang.
The meaning of that word
is that kind of seaweed
the wild sheeps are
known to eat.
There are also
recipes in the book
with Sauetang.
There are no reports
of neither man nor
sheep being
poisonoused
eating it.
Personally I've
digested Pelvetia
for years with no harm made:


My question is are there someone
in northern europe with the
same good experience as me
with this seaweed ...
and with documentation
elder than may 1997?
If so please sent a copy
of that documentation
to the e-mail address
found in my profile
at this blog!
♥ ♥ ♥ ♥
♥ ♥ ♥



søndag den 28. februar 2016

Hmmm ... er der ikke nok af havets omega 3 i spiselig Tang og planteolier???


Professor Ole G. Mouritsen er nok den mest betydningsfulde dansker, når det kommer til udbredelsen af kendskabet til havalgernes betydning for folkesundheden.
Hans speciale kan synes snævert: Fedtstoffernes betydning for cellemembranernes kvalitet. Det lyder umiddelbart kryptisk at forstå, men det er det slet ikke.
Vi er som mennesker fuldkomment afhængige af, at vore cellers "hud" ... membranerne ... er uhyre fleksible. De skal kunne kommunikere frit og uanstrengt i det indre, organiske celle samfund.
De følgende to billeder viser forskellen:

Det første billede viser en celle, hvor cellevæggen er udrustet med tilstrækkeligt meget DHA omega 3 og EPA omega 3.
Det gør, at cellens kommunikation med sit understøttende samfund er i flow. Den bliver overvåget, forsvaret i nødstilfælde, repareret som fornødent, fodret efter behov, reguleret og renset for affaldsstoffer, det er nødvendigt at komme af med.
I det andet tilfælde er cellevæggen træg. Der er ingenting, der fungerer som det burde. Resultatet er alverdens ubalancer, cellelidelse og utidig celledød, hvis ikke kræft. Det svarer lidt til at ringe efter ambulancen, uden at kunne komme igennem. Eller at være kronisk forstoppet.
Det vides, at der er DHA omega 3 og EPA omega 3 i spiselig tang og at der er omega 3 i planteolier.
Er det så ikke nok???
Det præcise svar er NEJ ...
Ole G. Mouritsen har dokumenteret, at homo sapiens er genetisk designet til dagligt indtag af nok DHA og EPA, for at kunne fungere optimalt.
I heldige tilfælde kan planteolier i kroppen omdannes til DHA og EPA, men det er der ingen garanti for. Planteolierne er bare forstadier og forædlingsprocessen er omstændtlig.
Det forekommer at jeg har mulighed for at drøfte ting med professoren. Engang spurgte jeg ham: "Hvad er den rigeste kilde i naturen til ren DHA og EPA"? Han svarede: "Thorkil. Du må vide, at det er mikroalgerne i havet, der er den største producent. Makroalgerne ... tangen ... producerer ikke nær så meget".
Nå tænkte jeg. OKAY. Men hvordan skal et menneske som jeg lige bære sig ad med at spise mikroskopisk små mikroalger??? Jeg er jo ingen hval eller et andet havdyr ...
Ingen tvivl om, at vi kollektivt set er meget bevidste om betydningen af DHA og EPA. Globalt betragtet indtager vi fiskeolie i kapselform for et overvældende antal milliarder af kroner årligt. Fiskene får deres omega 3 ved hjælp af at spise mikroalger. 
Men ... kunne man ikke springe fisken over? Peru er en af verdens største producenter. Deres fiskeolie har ikke det aller bedste rygte. Harsk smag og tvivlsom kvalitet.
+ det er forudsagt at allerede i 2017 overstiger efterspørgslen efter DHA og EPA udbuddet, med det resultat, der bliver mangel.
Kloge, forudseende producenter, har allerede i flere år tænkt ind i det. En Nordisk variant af dem er svenske
Simris Alg. Allerede for længe siden blev jeg i min søgen og research klar over deres eksistens, men de var ikke klar til at gå på markedet endnu, da det er et nyt produkt der skal godkendes af højeste myndighed i EU ... EFSA ...


I et kæmpe anlæg på land, der kan studeres nærmere på hjemmesiden der er linket til, producerer de kiselager og udvinder/raffinerer rén DHA omega 3 og EPA omega 3 af dem. 
Jamen hov! Hvorfor tre forskellige slags af det samme produkt???
Jeg har spurgt Simris Algs facebook ansvarlige om det.
Svarene er kloge og nemme at forstå.
Basis produktet er den blå, der bare hedder Simris alg.
Der får vi i to kapsler den af WHO og EFSA anbefalede mængde DHA og EPA og springer elegant fisken over, så den kan være i fred, som den behøver.
I den brune, der er for sportsudøvere, er der også lidt astaxantin, der en en god antioxydant.
Den lilla er et ekstra tilskud oven i for gravide og ammende.
200 milligram extra DHA fordi mor skal have nok til sig selv mens baby også har behov.
Foreløbig er det kun den til mor, der er færdig godkendt af EFSA.
Jeg har købt en dåse af det hjem fra Sverige og fodrer nu mine cellebørn dagligt med det ;-)