Hjemmelavet tanggranulat video

Jeg har begået en ½ times video om at fremstille sit eget granulat/pulver af tang:

http://www.youtube.com/watch?v=RXIWQLP8W3o&feature=youtu.be

Tang til Stofskiftesyndromet

Jeg ved ikke om der findes et ord for Metabolic Syndrome på dansk endnu, men jeg ved den amerikanske Dr Isaac Eliaz har noget yderste interessant at bidrage med her: http://www.dreliaz.org/wp-content/uploads/2012/06/change_april.pdf
Hvad jeg nok falder mest for er, Isaac her uddyber hvad godt det er alginater fra brun tang gør for at afgifte kroppen for giftige tungmetaller såsom cadmium, bly, kviksølv med mere.
Hmmm... Algi hvad for noget fra tang?
Tjah... Alginaterne er sådan set sukkerstoffer der tilkendegiver sig som den klare slim vi møder på den våde tang når vi rører ved den med vores fingre eller tæer.
Et eller andet sted er det dybt tragisk at denne slim er omgærdet af en bastant aura af ulækkerhed. Der gemmer sig her et potentiale for vores sundhed, det er så epokegørende, det næsten gør ondt, at folk opretholder at hetze på det som noget af det mest afskyelige der findes.
Det ser ud til nærmest at være en epedemi i den vestlige verden at lide af stofskiftesymdromet. Det giver sig udtryk i forhøjet blodsukker, at gå sukkerkold, have fordøjelsesvanskeligheder, kroniske betændelsestilstande i mave og tarm, at have for meget af det dårlige kolesterol HDL og for lidt af det gode LDL, forhøjet blodtryk, for meget fedt rundt om maven, tendens til klumper i blodet, forhøjet blodtryk, resistens over over insulin, kronisk stress, type 2 diabetes, hjerteanfald og slagtilfælde.
Ud over at afgifte kroppen for giftige tungmetaller ved dagligt indtag af brun tang, bidrager sukkerstofferne til en forbedring af den måde ens krop fordøjer fedt og sukker, blodsukkeret stabiliseres, trangen til søde sager formindskes væsenligt, resistensen over for insulin aftager, det virker helende på de kroniske betændelsestilstande, immunforsvaret for en rigtig god støtte og der er forøvrigt antioxydanter i det slim, der er de stærkeste på planeten, hvilket jeg har lægelig dokumentation for i en af mine andre indlæg.

Det ville være mærkeligt at sidde at skrive om det her, hvis ikke jeg selv oplevede disse godgørende, daglige virkninger af at have brun tang med i hverdagsmaden. Det føles rigtig godt. Så godt, jeg har døbt fornemmelsen organisk velvære på fuld tid.
I det mindste er det da rart at en som Dr Eliaz evner at reflektere det er muligt, det kan ske. Ellers ville det jo være alt for godt til at kunne være sandt. Og der står vi danskere som regel helt af, for så må det være et fantasifoster.

Tangs holdbarhed/fordærvelighed?

Hvor fik jeg ellers inspirationen fra til at undre mig over tangs forgængelighed/uforgængelighed?

Tjah. Den her Blæretang tog jeg på vejen hjem fra Samsø den 15. maj 2010. Siden da har den hængt ude på gangen. Der er fugtigt når vejret er fugtigt. Så bliver den blød. Når vejret er tørt bliver den knastør. Igen og igen og...

En eller anden enzymatisk omdannelse sker der nok i den. F.eks. at udvikle aromastoffer der er særligt delikate. Går i fordærv som det ellers ses med grønsager og animalske produkter synes der ingen spor at være af.

Det har jeg så gået forbi, frem og tilbage og betragtet i dette tilfælde i mere end to år nu :-)

Noget tang går udemærket i fordærv

Når man som jeg har været ude med en påstand om at de selvkonserverende stoffer i tang gør, at det lader være med at gå i fordærv, så er man vel også nød til at afgive beretning om det, når man konstaterer, der er undtagelser for reglen. Synes jeg.

Tangen på billedet er Fingertang. Jeg kunne ikke nå at tørre det på Djursland inden jeg skulle hjem og der gik en hel uge før jeg havde tid til at gøre noget ved det. Jeg stak hånden ned i høstsækken, blot for at konstatere tangen faldt fra hinanden og havde alt andet end den karakteristiske, friske duft. 

Det bliver til havegødning i stedet :-)

Et eller andet sted siger det sig selv, tang skal hænges til tørre kort tid efter det er hjembragt. Til spisebrug vil jeg frem over kun høste, hvad jeg er sikker på, jeg kan nå at tørre. Det kom bag på mig, det mere kompakte Langfrugtede klørtang og den lave klørtang er hel op til en uge om at tørre færdig, specielt når der er mere fugtighed i vejret end ellers. Det ved jeg nu og derfor har jeg brug for meget mere tørringskapacitet næste gang jeg høster stort.

Forøvrigt er min beskrevne oplevelse nok et godt argument for, man bør afholde sig fra at samle tang til madbrug, der gennem længere tid har ligget helt oppe på stranden, hvor havvandet ikke længere kan nå det. Det er da også mest delikat at plukke det direkte fra de sten, hvor det står og vokser.

Om der med hensyn til at kunne i fordærv er forskel på Fucusfamilien som Savtang tilhører og Laminariafamilien som Fingertang tilhører, skal jeg ikke kunne sige. Jeg kan blot konstatere at den røde Savtang på billedet endnu er intakt, selv om den nu har hængt i vind og vejr i vores have siden august 2007. Det er den jeg har brugt som inspirationskilde til påstanden om, tang har en ubegribelig god evne til at konservere sig selv. Det gælder fortsat, da billedet er taget umiddelbart før det blev uploadet.

Tangsvær

Hvis man er glad for den knasende sprødhed i flæskesvær og smagen af det, kan man godt begynde at glæde sig til at smage på Tangsvær. Det er lige så sprødt knasende og forbløffende nok smager det meget tæt på Flæskesvær, endda selv om det er friteret i rapsolie i stedet for svinefedt. Det er bare endnu mere velsmagende da der er aromastoffer i, der kun findes i tang.

Tangen er en art af Blæretang kaldet Lav klørtang. Partiet er høstet i stormvejr og dermed bølgegang, hvor bølgerne pisker sandet op fra havbunden. Jeg havde tørret det, men konstaterede under pakning af det, det var snoskefuld af sandkorn og derfor ej salgbart. Jeg har blødt det op i en spand med saltvand svarende til godt, saltet hav (a lá Pacific Ocean) og ladet det tørre igen. Det kunne rense sandkornene væk ;-)

Det tørrede tang har jeg simpelthen friteret i en gryde med real hot rapsolie. Dyppet ned i under et minut og taget op igen.
Det smager helt vildt godt, hvilken påstand man naturligvis i sagens natur er nød til at efterprøve i sin egen mund, for at kunne bedømme lødigheden af det :-)

Tangs lækkerhed

Nu har jeg i flere år deltaget i arrangementer for mange mennesker, hvor der var mulighed for at smage på mad med tang i og smage direkte på tangen. Det har hver gang været en velsignelse at opleve mennesker udbryde:

Jamen... Det smager da vildt godt.

Hele kærnen i at reetablere den gode, gamle tradition for tang med i hverdagsmaden er erkendelsen, der netop er beskrevet :-)
Fordommen blegner og visner bort ved oplevelsen af det faktiske
smagsindtryk :-)

Jeg har en video på PicasaWeb der illustrerer mine ord:
https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/
SmagPaLivetSmagPaTang#5540229892023027874