Hvad jeg nok falder mest for er, Isaac her uddyber hvad godt det er alginater fra brun tang gør for at afgifte kroppen for giftige tungmetaller såsom cadmium, bly, kviksølv med mere.
Hmmm... Algi hvad for noget fra tang?
Tjah... Alginaterne er sådan set sukkerstoffer der tilkendegiver sig som den klare slim vi møder på den våde tang når vi rører ved den med vores fingre eller tæer.
Et eller andet sted er det dybt tragisk at denne slim er omgærdet af en bastant aura af ulækkerhed. Der gemmer sig her et potentiale for vores sundhed, det er så epokegørende, det næsten gør ondt, at folk opretholder at hetze på det som noget af det mest afskyelige der findes.
Det ser ud til nærmest at være en epedemi i den vestlige verden at lide af stofskiftesymdromet. Det giver sig udtryk i forhøjet blodsukker, at gå sukkerkold, have fordøjelsesvanskeligheder, kroniske betændelsestilstande i mave og tarm, at have for meget af det dårlige kolesterol HDL og for lidt af det gode LDL, forhøjet blodtryk, for meget fedt rundt om maven, tendens til klumper i blodet, forhøjet blodtryk, resistens over over insulin, kronisk stress, type 2 diabetes, hjerteanfald og slagtilfælde.
Ud over at afgifte kroppen for giftige tungmetaller ved dagligt indtag af brun tang, bidrager sukkerstofferne til en forbedring af den måde ens krop fordøjer fedt og sukker, blodsukkeret stabiliseres, trangen til søde sager formindskes væsenligt, resistensen over for insulin aftager, det virker helende på de kroniske betændelsestilstande, immunforsvaret for en rigtig god støtte og der er forøvrigt antioxydanter i det slim, der er de stærkeste på planeten, hvilket jeg har lægelig dokumentation for i en af mine andre indlæg.
Det ville være mærkeligt at sidde at skrive om det her, hvis ikke jeg selv oplevede disse godgørende, daglige virkninger af at have brun tang med i hverdagsmaden. Det føles rigtig godt. Så godt, jeg har døbt fornemmelsen organisk velvære på fuld tid.
I det mindste er det da rart at en som Dr Eliaz evner at reflektere det er muligt, det kan ske. Ellers ville det jo være alt for godt til at kunne være sandt. Og der står vi danskere som regel helt af, for så må det være et fantasifoster.
