Jeg har undret mig over, om Ishavstang
og Langfrugtet klørtang er den samme vækst,
blot under forskellige omstændigheder og
derfor med forskelle omend meget stor lighed.
På billedet er det norsk Ishavstang med
det latinske navn Pelvetia canaliculata,
observeret på højde med Bergen.
Når man søger efter billeder af Fucus evanescence,
der er det latinske navn for Langfrugtet klørtang,
dukker der lige så ofte billeder op af noget,
der ligner Ishavstangen mere.
Langfrugtet klørtang er i litteraturen beskrevet
som værende kommet her til fra Norge i 1948.
Ishavstang er også beskrevet som værende
til stede i indre, dansk farvand.
Den er bare ikke til at finde.
Men det er den Langfrugtede klørtang.
Det helt pudsige er, samtidig med jeg er i Norge
i ugen omkring sommersolhverv, primært for
at studere Ishavstang og muligheden for at
plukke det erhvervsmæssigt, er en gruppe
svenske tangforskere i Århus, for at
studere dansk tang.
De undersøger bl.a. stensætningerne
ved Ebeltoft færgehavn og én af de
tangarter de finder, kalder de
udtrykkeligt Ishavstang,
men med tilnavnet
Fucus evanescence.
Jeg tror, vækster eller sporer
er kommet til DK i 1948
og har blandet sig genetisk
med Fucusslægten,
Blæretangsfamilien
og at dette er forklaringen
på, det der ligner Ishavstang
er meget større i DK end
i nordatlanten.
Men pyt skidt.
Jeg markedsfører
både Langfrugtet klørtang
og Ishavstang, da de begge
to er meget delikate at bruge
i maden
♥