Kvædekompot med grønlandsk Buletang og Blæretang.

Jeg har bedt om at få dén

udfordring: Fremstilling af

mad, hvor man umuligt kan

bruge spiselig tang som

ingrediens.

Endnu har ingen

taget handsken op

og givet mig rette

svar på tiltale.

Hvad så?

Tjah...

Så må man

vel selv finde

på et eller andet

ganske utænkeligt.

Ho Ho

♥ ♥ ♥

♥

Jeg havde kvæder

med hjem fra besøg

hos Ellen og Henrik Wilhjelm

og grønlandsk tang,

Ellen har plukket og

tørret efter bogen.

Buletang og

Blæretang.

Her i huset har vi

aldrig før arbejdet

med kvæder.

Jeg klippede 15 gram

af tangen til småstykker:

Margot havde fundet en

opskrift på kvædekompot:

Hun skrællede kvæderne og

skar kærnehusene ud.

Hmmm... Så bittert smager

de rå kvæder da heller ikke,

men meget syrlige og let

beske at tygge i.

Det eneste der ikke er brugt

fra opskriften er chili.

Det får lov til at simre færdig

på komfuret lige nøjagtig

så lang tid det vil tage,

kikket til undervejs,

rørt i og eventuelt

tilsat mere vand,

da tangen jo suger

meget vand, tørt som det er.

For øvrigt er der fra starten

tilsat en deciliter mere vand

af samme, gode grund.

Syltning af tang

Min veninde Ellen Wilhjelm har haft Lav klørtang

liggende i tørret tilstand i pose siden vores

fælles plukketur i maj. Hun og hendes mand

er blevet glad for noget syltet tang, jeg havde

foræret dem. Jeg besøgte dem lørdag til søndag.

Ellen var i tvivl om hendes Lav klørtang er i orden.

Hvad er det hvide, der sidder på det?

"Det er salte, der er trukket ud fra det".

Så smagte vi begge på det og var enige

om tangen ingenting fejler.

Vi syltede hendes portion Lav klørtang.

Opskriften er sikkert lige så god til anden tang.

1 del af eddike, man har, op i en gryde

og 4 dele vand og sukker i væsenligt

mindre mængde end ellers.

Tangen tilsættes.

Det varmes langsomt op

til under kogepunktet

og røres lidt rundt

undervejs.

Når det er kølet lidt af

tager man tangen over

i sylteglasset med et

passende redskab,

man har og hælder

til sidst lagen på

glasset. Det kan

holde sig længe

og behøver ikke

at stå på køl.

Det syltede tang

kan bruges som pickles

i varme retter og som

pynt på smørrebrød.

Kan man også spise de grovere stykker på arterne af Blæretang?

Nogen fremkommer med udtalelser om,

det eneste spiselige på Blæretangsfamilien

er de yderste, lysegrønne skud.

Hvad belægget for det skulle være,

har jeg personligt svært ved at få

øje på. At arter af brun tang

partout skal være lysegrønne,

for at være delikate, kan man da

roligt synes. Men det er jo altså

brun tang og ikke grøn tang

og de brune har den mest

optimale ernæringsprofil.

I øvrigt er de grovere stykker,

selv stænglerne, ganske udemærkede

at konsumere. I sovsen er det grove

stykker af Lav klørtang, jeg har

fået til overs fra kværning til

granulat. Det er for hårdt

at kværne de groveste

stykker, men de bliver

delikat bløde ved at

koge med i den

dejligt, tykke sovs

og deres tryllevirkning

på smagen er lige så god,

da der oplagt også er

glutamat i stænglerne.

Des uden er evnen

til at give optimal

mæthedsfølelse

fuldkommen

lige så god i

de grove

stykker,

som i

de fineste

nye skud

♥ ♥ ♥

♥

Tang smøreost baseret på tykmælk, Ishavstang, hvidløg, ingefær og Tangsalt med Havtorn.

Når Margot og jeg spiser tangbollerne

med smør og ost til morgenmad i

weekenderne, er det egentlig meget

lækkert at have en god smøreost på

toppen med smag, vi kan lide.

Jeg har haft tykmælk til at stå og

dryppe af i et kaffefilter hele

eftermiddagen. Det tager de

timer det tager til massen er

halveret, så det er praktisk

at gøre det på en fridag som i dag.

Ishavstangen er blødt op et minuts tid.

Jeg har nippet det allernederste stængel af.

Så er det ellers bare tre fed hvidløg,

dyrket i tangkompost, et lille stykke

ingefær og en stor tsk Tangsalt med Havtorn.

Ingefær og hvidløg kom en tur gennem

hvidløgspresseren og tangen skar jeg

til mindre stykker med kokkekniven.

Det hele blev rørt godt sammen og 

sat til at

trække i køleskabet.

I en skål med låg

på :-)

En god stok af Troldhassel at støtte sig til når man plukker tang :-)

I Danmark er det på stenstrandene

de bedste forekomster af vildt voksende

tang findes. Dér er stenene ofte slimede

af våde alger. Det er på ingen måde et

jævnt og skridsikkert grundlag at gå

på. Det er blevet moderne at tænke

sikkerhed ind i arbejdet. Det er der

også god grund til, når man plukker

tang. Kan man undgå det, er der jo

ingen grund til at glide og

slå baghovedet ned i

stenene.

Jeg tænkte på at skære

nogle stokke af Troldhaslen af,

vi har stående i forhaven.

Det blev ikke lige til noget.

Så skar gartneren dem

ned den næste dag.

En beboer i stueetagen

havde klaget over,

hasselbusken slog på

vinduerne i stormvejr.

Jeg bad om lov til at

stjæle tre af de afskårne

stokke. Det var da helt

i orden. Så var det jo

bare at skære barken

af og iøvrigt skære

dem til i en passende

længde.

Nu har jeg så fire

gode stokke,

der kan bruges.

Den lille rive er

efter inspiration

af Kristiane Kaer

til at plukke tang

med

♥♥♥ 

Det er sjældent man ser synet af den lysegrønne bøg, når den netop har foldet sig ud.

Jeg havde dog muligheden i maj 2012

på vej til Jernhatten på Djursland

for at lave research på tangplukning.

Dér havde jeg så også lige haft

ambitionen liggende inde i

baghovedet siden et

tilsvarende fotograferings

forsøg i 2002, der ellers

var godt, men som forsvandt

i et computer break down.

Så er det måske betimeligt

at standse op i vejkanten

og stillet kameraet op,

når man nu endelig

fik muligheden igen.

Min trang til at

fastholde billedet

på nethinden går

helt tilbage til

de tidlige 90'ere,

hvor jeg havde

lejlighed til at gå

i skoven midt i

bøgens smukkeste

udspring, dog uden

at have kamera med.

Sådan kan man ind

imellem være årtier

om at fuldbyrde sig

selv på gode intentioner,

man har. Jeg elsker at

sidde midt i mørketiden

og glo på gløden af

lysegrøn fra udspringende

bøg

♥ ♥ ♥