mandag den 8. december 2014

Hvilken holdbarhed har friskplukket Savtang og Blæretang?


Tangen på billedet plukkede jeg
sammen med Anne Sofie Hardenberg
i begyndelsen af juli måned i år.
For sjov skyld lagde jeg disse
to, små stykker Savtang og
Blæretang i en lille pose i
køleskabet, bare for at se,
hvor lang tid de kunne 
holde sig.
I september havde jeg
posen med til et arrangement,
hvor jeg ville have vist den frem.
Jeg glemte alt om den.
Siden da har posen ligget
i en lukket kasse ved
stuetemperatur.

I dag har tangen ligget
i 4 måneder i posen.
Der er end ikke det mindste
tegn på fordærv ...
Ingen skimmel eller
forrådnelsestegn.
Det er lidt vildt,
taget i betragtning
den gængse forestilling
er en meget kort holdbarhed.
Alt fra ét døgn til en uge,
opbevaret i køleskab.