Videreudvikling af teknikken i at lave sin egen hyggelampe af Sukkertang ♥ ♥ ♥

Specielt om vinteren,

når det er

buldermørkt,

er det meget oplivende

at sidde i sin varme stue

med alt lys slukket

og bare se

på sådan en

lampe.

Jeg bruger dansk Sukkertang,

"krokodilleskindet"

til højre i

billedet.

Under stormene om efteråret

kommer det ind i store mængder

og lægger sig oppe på stranden,

hvor det er lige til at

samle op.

Det bør man ikke gøre,

hvis det er til

madbrug,

men til lampebrug

er det ganske

udmærket.

Det virker bedst

at bruge det,

når det har

været

tørret.

Det bløder meget hurtigt op

i koldt vand

og udvikler en slim,

der er god til

at klistre

lampen

sammen.

Det er nemt at arbejde med,

når det er blødt og smidigt.

Her har jeg bygget

en lampe op

omkring et papkrus,

jeg har klippet

i stykker.

Grunden til at jeg har klippet

som vist er, at det aller mest

vanskelige er, at frigøre

lampen fra kruset,

når tangen er

tørret igen,

uden at

den går

i stykker.

Jeg tænkte,

det må være

nemmere

at bukke

fligene ind

mod midten

og på den måde

få lampen gjort fri

i hel tilstand.

Det lykkedes ganske udmærket.
Men så fik jeg en ny udfordring.

Tang der tørrer trækker

sig sammen lidt

ligesom en

"spændetrøje".

Det ses af det faktum

at lampen er

væsentlig mere smal

end det krus

den er bygget op over.

Tangen har også tendens

til at strække sig

ind over flammen.

Sukkertang kan ikke brænde,

men det kan svides sort

og det er ikke kønt.

Se på billedet igen!

Min næste Tanglampe

bliver bygget op over

to papkrus.

Det klippede krus yderst

og et helt krus inden i

til at forhindre

tangen i

at trække sig

så meget

sammen.

Rapport

følger

senere

om resultatet

♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥

♥

Hvordan kan det være, at det er supersundt at bruge de godkendte tangtyper i maden???

Efterhånden er det vist de færreste,

der er i tvivl om, at det er

super sundt at bruge

Tang i maden.

Men få er de,

der i dybden

kan gøre rede

for, hvorfor

det er

tilfældet.

Hvordan kan det være,

det ligefrem er

super sundt?

Det samme spørgsmål

stillede jeg mig selv,

efter at have oplevet

'uhelbredelige' lidelser

forsvinde, bare fordi

jeg var begyndt med

med at bruge Tang

i min mad.

Jeg kunne

simpelthen ikke forstå,

at det skulle kunne gøre

så meget godt, som

jeg oplevede,

det gjorde.

Det var

meget

provokerende

for mig.

Jeg tænkte,

når det nu åbenbart

er tilfældet ... ja ...

så må der jo også

være nogen,

der ved

noget om

det.

Jeg brugte 3 timer

hver dag i et

½ år,

på at trevle

hele internettet

igennem efter

eksakt viden

om det.

Dengang for mere end 10 år

siden havde USA's ældste

Tangfirma

Maine Coast Sea Vegetable Company

en underside på deres site,

hvor de oplistede

litteratur

om

Tang.

Dér var den lille bog omtalt,

jeg viser billede af.

Tænk sig,

den udkom allerede

i 1968 for nu

50 år siden.

Den engelske

almentpraktiserende

Læge Eric F.W. Powell

opsummerer i bogen

25 års erfaring

med at ordinere

pulveriseret

Blæretang

til hans patienter

til helbredelse

af samtlige

almindelige

folkelidelser.

Han var Mester

i at udtrykke

sig klart og

præcist.

Han fortæller

i hvert enkelt tilfælde,

hvorfor og hvordan

det virker!!!

I dag kan bogen

kun købes

antikvarisk.

Jeg fandt den på

Amazone.

Powell døde

i 1991 og

har ingen

efterkommere,

der gør krav på

copyright

af værket.

Derfor oversatte

jeg den til dansk

i efteråret 2007

og udgav den

til gratis

læsning

på en blog

for sig selv:

Helsebringeren Tang

kaldte jeg den.

Indledningen

er en smule

'langhåret'

for de fleste.

Nederst på side 6

starter han

med at skrive

de hardcore

fakta.

Velkommen

til at

læse!

♥ ♥ ♥

♥

How to make a mask of Seaweed and mud that makes the face become Younger ♥

I've got at new friend here up

the Nordic countries.

You know as a Viking

I am most pleased

with NORDIC.

Her name is

Agathe Bjørnsdatter Molvik.

We have same kind of

spirit though we

are only

connected

by the means

of modern connection

WIFI is for good.

It's not like travelling

with boats over the seas,

riding up and down hills

with horses and

walking the

rest of the

way

♥ ♥ ♥

♥

Bjørnsdatter Molvik Agathe

asks me ... how did I

make this Face

mask with

Seaweed?

I think I have to answer

Her as prober as I

can.

Well Bjørnsdatter.

It all started with

the idea of

making Seaweedmasks

for better Health

of the skin.

Allmost all companies

in the Seaweed for

better health

do such a

thing.

The Wellness

Industry.

This is not to compeat

with them just to

show a cheap

way to

do

on Ur

Own.

The idea of Seagreens was to use

larger pieces of granules

of Ascophyllom

called Grisetang

in Norway

as basic

of the

Facemask.

It worked no good.

The mask fell off

before the

show

ended

♥ ♥ ♥

♥

Well.

Then Seagreens came up

with much finer granules

of Grisetang.

I mixed it like 1:1

with powdered mud

meant for facemasks:

I ended up with something very nice

and effective to paint on my

face with a brush.

After washing it off

with water the

skin was

very much

DRY.

I added some fat cream

and had a Face

with more comfort:

Der var engang hvor Søltang var den hårdeste valuta der fandtes ♥

Det var i Vikingetiden, hvor handels skibene

krydsede de store oceaner og floder

på kryds og på tværs af ganske

meget af verden.

En af de faste

destinationer

var Island.

Her blev der leveret,

hvad de havde bestilt.

Der var ikke noget, der hed penge

og de fastboende i Island

havde ikke andet at bytte med

end tørret Søltang, de havde pakket

i lædersække, syet sammen med

lædersnor.

Denne Søltang er kendt som Vikingernes

rejseproviant, de kunne klare sig rigtig

godt med til søs i mange uger

uden at få skørbug eller

andre dårligdomme.

Men de havde meget mere af det

end de selv kunne spise

og solgte derfor også af det

i andre byttehandler.

Så langt væk som i Prag

i Tjekkoslovakiet

kom de hurtigt

af med det,

for det var velkendt,

det var nok den bedste

folkemedicin både til

forebyggelse af de mest almindelige

lidelser, men også helbredelse af dem.

Den eftertænksomme læser vil sikkert

spørge: "Hvordan kan han vide dét,

når det er SÅ LANG TID

SIDEN??????????

og vi stort set

ingenting

ved om

Vikingetiden?

Den mest solide kilde jeg har

for min påstand er værket

TANG Grøntsager fra

Havet, skrevet af

Professor Ole G. Mouritsen.

Jeg har sat et tang bogmærke ind

på side 18, hvor følgende

kan læses:

Der står ingenting om Søl

som betalingsmiddel

som tak for varer,

Vikingeskibene

kom med.

Men der står

øverst i andet afsnit,

at Søl var hård valuta

brugt som byttemiddel,

hvor så og så mange kilo tørret Søl

var lig med så og så meget andet godt.

Det finder jeg ingen grund

til at tvivle på, da jeg

personligt kender værdien

af at gnave Søl.

For alting rigtigt om at gøre,
bør jeg sige, at billedet
af Vikingeskibet er
skabt af
Vikingeskibs museet i Roskilde,
der har skabt en tro kopi
af en af de gamle
Vikingeskibe.
Jeg fotograferede billedet,
da jeg var der, for at
stå i en Tangbod
og fortælle om
Tang
og sælge 
af det

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥

♥

Fetaburger med Irsk SpaghettiTang ♥

Jeg kørte en tur til bageren

for at købe mig en bolle,

jeg kunne bruge til et

eller andet brunch,

med Spaghettitang

fra Irland.

Jeg forelskede mig

i sådant et Nordstykke her:

Da jeg var kommet hjem

og havde skåret bollen

over på midten, så

jeg: "Ti Hi ... det

er jo en hel

burger!"

Imens jeg var afsted havde jeg lidt

af Tangen til at stå og bløde op

i en skål med koldt vand.

Da jeg kom hjem blancherede

jeg det og dryppede det af i en si.

Jeg smurte burgeren på den ene side

med Kærgården, anrettede græsk

fetaost og dryssede lemfældigt

tangen ud over.

Den anden side blev smurt

med aioli og drysset med

granuleret Søltang.

Så var det bare at samle

burgeren og spise den.

Jeg synes godt, det måtte være lidt

langhåret, så man bedre kan se,

der er Tang i ♥ ♥ ♥

Tangen har jeg skaffet hjem

fra Hollandske SeamoreFood,

der har købt det af irske

Connamara.

Det smagte mest af feta

med god bid i tangen,

siden det var så lidt

tilberedt

♥ ♥ ♥

♥ 

Dokumentation af den Irske tradition for at konsumere spiselig Tang ♥

Jeg var inviteret af den Irske Tangdronning Prannie Rhatigan til at besøge hende på familiens slot Streedagh House ved Sligo på nordvestkysten af Irland.

Jeg mødte Prannie til Professor Ole G. Mouritsens Tangkonference i København i august 2010 og har opretholdt kontakt med hende lige siden.

Hun er læge ud af en lægefamilie, hvor faderen lærte hende og hendes søstre alt om kunsten at plukke tang og bruge det i maden.

Hun er forfatter til den smukke kogebog The Irish Seaweed Kitchen, hvor hun dokumenterer ikke blot egne opskrifter, men også et væld af eksempler på hvordan forskellige mennesker i Irland kokkererer med Tang. Og underviser naturligvis jævnligt i tangplukningens ædle kunst.

En dag havde Prannie et møde inde i Sligo og tegnede et lille kort om, hvor jeg kunne finde de bedste steder i centrum at købe Tang.

Allermest imponeret var jeg af den her butik:

Tænk sig: Den er grundlagt i 1898 ... for 120 år siden ... og så er det stadigvæk muligt at købe lokal Dulse (Søltang) og Carageena (Blomkålstang) helt lige som i gamle dage, hvor det stod i kurve og så tog man en papirspose og stoppede det i den, man ville have, gik til kassen, fik vejet og betalte efter vægt.

Jeg følte historiens vingesus ind over og var stum af begejstring.

Og FEDT at Tangen står lige ved hoveddøren, hvor man næsten falder over det, når man kommer ind, i stedet for henne bagved et eller andet sted.

Er salt bare salt ... eller???

Lige siden jeg for første gang for mange år siden smagte det hvide køkkensalt, har jeg aldrig brudt mig om at bruge det i madlavningen. Jeg bryder mig ikke om smagen af det og har derfor aldrig brugt andet end havsalt. Havsalt smager autentisk og giver det pift til et måltid salt kan.

Jamen ... er havsalt og køkkensalt ikke det samme?

Jeg har aldrig været klar over, hvad forskellen er, ud over hvad mine smagsløg kunne fortælle. Men nu har jeg været elev på linjen for Ernæringsassistenter på Syddansk Erhvervsskole. Der blev jeg klogere på det i Naturfag. 
Vi fik præsenteret den her formel: Natriumhydroxyd + Saltsyre bliver til Natriumklorid og vand. Når vandet er fordampet er der kun natriumklorid tilbage. (Jeg undlader at skrive formlen, da det ikke er en fysiktime det her).
Natriumhydroxyd er bedre kendt som kautisk soda, vi bruger til at afsyre gammel maling fra træværk. Saltsyre ved vi vel allesammen hvad er. En meget stærk base og en meget stærk syre, der beholder lidt af deres ætsende egenskaber, selv efter at være blandet.

Jeg spurgte, forbløffet som jeg var: "Nå. Er det sådan industrien laver køkkensalt"? "Ja", svarede læreren. "Det ved da enhver". Jeg vidste det ikke. Men jeg lavede research på det og så, det er sådan industrien fremstiller køkkensalt.
Så må læreren jo have vidst, hvad vedkommende talte om.

Vi lærte også om det periodiske system. Du ved grundstofferne, som vi allesammen har brug for at få de fleste af, for at kunne fungere optimalt.

I det periodiske system er salt = Natrium med atomnummeret 11 og Kalium med atomnummeret 19.
Der er ikke noget atom, der hedder Natriumklorid.

Ser vi nærmere efter på natriumklorid (til venstre i collagen) og havsalt i flageform (til højre) er der også stor forskel. Hvad ligner natriumklorid? Jeg synes, det ligner små svulster. Naturligt havsalt der i mod danner en pyramidelignende krystal struktur.

Den eneste fordel ved 'køkkensaltet' er, at Hotel- og Restaurations branchen kan købe det hjem i 25 kilo sække for næsten ingen penge. Havsalt er ofte håndarbejde og koster derfor mere. 

Men giver så også meget bedre smag som de to viste eksempler "Loved by chefs the world over".

Mere alvorligt er det, at Natriumklorid i de mængder det indtages er sundhedsskadeligt. Det er havsalt ikke. Kalium virker blodtrykssænkende og Natrium er uskadeligt når det er rent.

At Kalium ligefrem er uundværligt og gavnligt for plantevækst ses af det faktum at det indgår i gødningen NPK, hvor K'et står for Kalium.

Når nu vi taler om salt og sundhed. Der er vel ingen, der er i tvivl om, at Tang indeholder det meste, der behøves for at være sund? Nordisk Tang har indgået et samarbejde med Mariager Salt center, hvor der sydes Buletang ind i saltet i fremstillings-processen. Det giver et endnu sundere salt, der er endda mere velegnet til at få den gode smag i et måltid frem.

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥

♥