Lige siden jeg for første gang for mange år siden smagte det hvide køkkensalt, har jeg aldrig brudt mig om at bruge det i madlavningen. Jeg bryder mig ikke om smagen af det og har derfor aldrig brugt andet end havsalt. Havsalt smager autentisk og giver det pift til et måltid salt kan.
Jamen ... er havsalt og køkkensalt ikke det samme?
Jeg har aldrig været klar over, hvad forskellen er, ud over hvad mine smagsløg kunne fortælle. Men nu har jeg været elev på linjen for Ernæringsassistenter på Syddansk Erhvervsskole. Der blev jeg klogere på det i Naturfag.
Vi fik præsenteret den her formel: Natriumhydroxyd + Saltsyre bliver til Natriumklorid og vand. Når vandet er fordampet er der kun natriumklorid tilbage. (Jeg undlader at skrive formlen, da det ikke er en fysiktime det her).
Natriumhydroxyd er bedre kendt som kautisk soda, vi bruger til at afsyre gammel maling fra træværk. Saltsyre ved vi vel allesammen hvad er. En meget stærk base og en meget stærk syre, der beholder lidt af deres ætsende egenskaber, selv efter at være blandet.
Jeg spurgte, forbløffet som jeg var: "Nå. Er det sådan industrien laver køkkensalt"? "Ja", svarede læreren. "Det ved da enhver". Jeg vidste det ikke. Men jeg lavede research på det og så, det er sådan industrien fremstiller køkkensalt.
Så må læreren jo have vidst, hvad vedkommende talte om.
Vi lærte også om det periodiske system. Du ved grundstofferne, som vi allesammen har brug for at få de fleste af, for at kunne fungere optimalt.
I det periodiske system er salt = Natrium med atomnummeret 11 og Kalium med atomnummeret 19.
Der er ikke noget atom, der hedder Natriumklorid.
Ser vi nærmere efter på natriumklorid (til venstre i collagen) og havsalt i flageform (til højre) er der også stor forskel. Hvad ligner natriumklorid? Jeg synes, det ligner små svulster. Naturligt havsalt der i mod danner en pyramidelignende krystal struktur.
Den eneste fordel ved 'køkkensaltet' er, at Hotel- og Restaurations branchen kan købe det hjem i 25 kilo sække for næsten ingen penge. Havsalt er ofte håndarbejde og koster derfor mere.
Men giver så også meget bedre smag som de to viste eksempler "Loved by chefs the world over".
Mere alvorligt er det, at Natriumklorid i de mængder det indtages er sundhedsskadeligt. Det er havsalt ikke. Kalium virker blodtrykssænkende og Natrium er uskadeligt når det er rent.
At Kalium ligefrem er uundværligt og gavnligt for plantevækst ses af det faktum at det indgår i gødningen NPK, hvor K'et står for Kalium.
Når nu vi taler om salt og sundhed. Der er vel ingen, der er i tvivl om, at Tang indeholder det meste, der behøves for at være sund? Nordisk Tang har indgået et samarbejde med Mariager Salt center, hvor der sydes Buletang ind i saltet i fremstillings-processen. Det giver et endnu sundere salt, der er endda mere velegnet til at få den gode smag i et måltid frem.
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
♥ ♥ ♥ ♥ ♥
♥ ♥ ♥
♥