Specielt om vinteren,
når det er
buldermørkt,
er det meget oplivende
at sidde i sin varme stue
med alt lys slukket
og bare se
på sådan en
lampe.
Jeg bruger dansk Sukkertang,
"krokodilleskindet"
til højre i
billedet.
Under stormene om efteråret
kommer det ind i store mængder
og lægger sig oppe på stranden,
hvor det er lige til at
samle op.
Det bør man ikke gøre,
hvis det er til
madbrug,
men til lampebrug
er det ganske
udmærket.
Det virker bedst
at bruge det,
når det har
været
tørret.
Det bløder meget hurtigt op
i koldt vand
og udvikler en slim,
der er god til
at klistre
lampen
sammen.
Det er nemt at arbejde med,
når det er blødt og smidigt.
Her har jeg bygget
en lampe op
omkring et papkrus,
jeg har klippet
i stykker.
Grunden til at jeg har klippet
som vist er, at det aller mest
vanskelige er, at frigøre
lampen fra kruset,
når tangen er
tørret igen,
uden at
den går
i stykker.
Jeg tænkte,
det må være
nemmere
at bukke
fligene ind
mod midten
og på den måde
få lampen gjort fri
i hel tilstand.
Det lykkedes ganske udmærket.
Men så fik jeg en ny udfordring.
Men så fik jeg en ny udfordring.
Tang der tørrer trækker
sig sammen lidt
ligesom en
"spændetrøje".
Det ses af det faktum
at lampen er
væsentlig mere smal
end det krus
den er bygget op over.
Tangen har også tendens
til at strække sig
ind over flammen.
Sukkertang kan ikke brænde,
men det kan svides sort
og det er ikke kønt.
Se på billedet igen!
Min næste Tanglampe
bliver bygget op over
to papkrus.
Det klippede krus yderst
og et helt krus inden i
til at forhindre
tangen i
at trække sig
så meget
sammen.
Rapport
følger
senere
om resultatet
♥ ♥ ♥ ♥
♥ ♥ ♥
♥
