Vi mennesker ynder at tænke om os selv som en af naturens ypperligste eksistenser. Hvordan kan det så være vi ingen selvstændig plads har i det biologiske livs stamtræ? Der er planteriget, dyreriget, algeriget, svamperiget, bakterieriget og endda riget af kiselalger. Hvor er menneskeriget? Ingen steder som andet end en forestilling inden i hovedet om at være, uden at ha' noget med alt det andet at gøre, der er. Hvorfor? Er vi bare en ånd der er, uden at anerkende hvad vi biologisk set i organisk forstand kommer af?
Biologisk set er vi det alt sammen organisk set. Bakterieriget lever i vores tarmsystem. Algeriget er grundlaget for vores biologiske eksistens. Planteriget, dyreriget og mineralriget er grundlæggende byggesten i vores eksistens.
Hvad er menneskeriget så? Hmmm... Tjah... Måske anerkendelsen af, vi som ånd/sjæl har taget bolig i en materie, det kan gøre os god gavn at forholde os venskabeligt til fordøjelsesmæssigt, i stedet for at tro, man kan leve alene af planteriget og dyreriget. Måske kan vi undvære at spise af dyreriget, som anbefalet af vegetarerne. Muligvis. Vi kan dog bestemt ej overleve som mennesker ved at ignorere mad fra algeriget, svamperiget og bakterieriget.
Strøtanker mine mellem jul og nytår en årvågen stund midt om natten ;-)
