Alligevel er det sådan det er.
Den her råkostsalat er sådan set bare finsnittet rå hvid- og blomkål og noget madæble. Normalt ville kålen have en smag de færreste bryder sig ret meget om, hverken i rå eller på anden måde tilberedt tilstand. Der er mest kål og mindst æble i små stykker. Det grønne er 2012's første, friske grønsag. Rødløgsspirer plukket ved vinduet mod nord hvor de hænger i en kurv og sender spirer ud.
Det smagsmæssige trick består af marinaden. Der er brugt ½ dl rapsolie. Dertil tilsat en tsk. solbærcoulis med estragon fra Samsø og 1 spsk. fingertangsgastrik hjemmelavet. 3 knastørre tragtkantareller leveret af Jan fra vestjysk skovbund er pulveriseret i stenmorter med en stødesten så tung, det er nok at føre den rundt snarere end også at skulle anstrenge sig med at presse nedad ;-) Så er der 10 vrid kvansalt i og 10 vrid blandingspeber, hvor der også er sorte sennepsfrø med. Mærkværdigt nok bliver dressingen til en gel inden den tilsættes salaten.
Teknisk set er det glutamat fra fingertangsgastrikken og guanylat fra tragtkantarellerne der frembringer umamismagen. Umami. Hvorfor ik' kald' det N'umami for nordisk velsmag om at gøre?
Det blev spist sammen med flæsk, men kunne også være spist alene.
Det smagte sødt/syrligt uden der var så meget som et gram sukker i.
Måske bortset fra en lil' bit' smul' i solbærcoulisen.
