søndag den 28. april 2013

Tangboller med forskellig ost og Søl som tilbehør


Søl egner sig måske allerbedst til at blive spist råt,
som det er fra posen,
i hvert tilfælde når det kommer
fra Island
og har gennemgået den behandling
de dér er kyndige i.
Det er blødt i konsistensen
og meget nemt at tygge.
Det er det ikke,
når det blot er tørret.

Sammen med velsmagende ost
smager det aldeles pragtfuldt

lørdag den 27. april 2013

Søl som eftermiddagssnack


Søl er et mærkeligt navn.
Det giver upassende asociationer.
Men der er ingenting sølle ved det
og det har intet med sølv at gøre.
Man behøver ej heller være fattig
eller døden nær af sult for at
værdsætte smagen af det.
Hvorfor så oprindeligt
give det et så
besynderligt
navn?
Tjah...
Hvem skulle
kunne vide noget
om dét i dag?
Det kan vanskeligt
blive meget andet end
gisninger.
Personligt synes jeg
det smager pragtfuldt.
Jeg er dog fattig på ord
til fyldestgørende at
beskrive smagsindtrykket.
Hmmm... Måske kom det
til at hedde Søl, fordi man
ville have det for sig selv?
Jeg ved det ikke, men
jeg spiste det som
et eftermiddags
mellemmåltid
og fornøjede
mig over,
der nu ej
længere
er belæg
for at hævde,
man risikerer at
blive forgiftet af
kainsyre, ved at
spise det

torsdag den 25. april 2013

International forskergruppe med Professor Ole G. Mouritsen i spidsen frikender spiselig Søl tang for skadevoldende virkninger


Søl (Palmaria palmata)

De første danskere der tog til stranden
for blandt andet at plukke Søl tang,
blev mødt af en opfordring fra
Fødevarestyrelsen om at undgå Søl:
Der var ingen nærmere begrundelse,
men af et supplerende dokument
fra DTU Fødevareinstituttet
fremgik det, at Søl indeholder
nervegiften kainsyre.
Man var dog ikke sikker på,
at koncentrationen er så stor,
der reelt er tale om livsfare.
Som Seniorrådgiverne ved DTU skrev:
"Vores viden om mængden af kainsyre i Søl,
både udenlandsk og dansk, er mangelfuld.
Det er derfor ikke muligt at afgøre, om
kainsyreindholdet i Søl udgør en
sundhedsrisiko".

Såvel dansk som udenlandsk Søl
er nu blevet tilbundsgående undersøgt
af et internationalt forskerteam,
ledet af Professor Ole G. Mouritsen.


Forskningsprojektet har resulteret i en publikation
der kan erhverves her:
Der er ingen open access, men jeg har
fået lov til at læse dokumentet for at kunne
skrive dette indlæg om det.

Dansk Søl, Søl fra Island og fra Maine
er blevet analyset for indhold af aminosyrer,
fedtsyrer, K-vitamin, Jod, Arsenik, Kainsyre
og tungmetaller.
Man skal være biokemiker for at få det
fulde udbytte af læsningen.
Hvad jeg hæfter mig ved,
er følgende ord i konklusionen:

We have discussed the contents of
potentially harmful substances
and concluded that the contents
found in the specimens of dulse
we have analyzed are not likely
to inflict any danger on
human health.

Så kommer jeg til at tænke på
Dr Prannie Rhatigan og hendes værk
Irish SEAWEED KITCHEN.
På side 187 skriver hun om
Søl (Dulse) og kainsyre,
at Søl i folkemedicinen
er blevet brugt til at
fordrive indvoldsorm.
Det kan den smule kainsyre
altså, der måtte være i Søl.
Det er jo nærmere
velgørende end skadevoldende.

Der er mange andre, interessante
oplysninger om tang i dokumentet.
Jeg omtaler ikke dem alle her.
Ole G. Mouritsen er kendt for at have
sandsynliggjort, at det er forfædrenes
indtag af tang, fisk og skaldyr
der takket være indholdet af
EPA og DHA har muliggjort
den historiske udvikling af
vores hjerne.
Nu er mineralerne Jod, Jern,
Kobber, Zink og Selenium
også kommet på listen.
Næringsstoffer der i den
højeste koncentration
findes i tang.
Uden tilstrækkelig tilførsel af det
har generne ringe mulighed
for at virke, som de
evolutionært er
designet til.

Jeg har haft noget dansk Søl
liggende fra en plukningsekspedition
til Djursland i oktober 2011.
Det er tørret og holder sig fortrinligt.
Jeg brugte noget af det til morgenmad i dag:


I en skål med Yoghurt Naturel,
hvor der også kom müesli i:


Det smagte ganske fortrinligt.
En rar tanke var det, der nu er
belæg for, måltidet udelukkende
er helbredsfremmende.
Der var ingen bismag af noget
måske lidt farligt ♥

Desværre kan man ikke bare gå ud
til en dansk Kattegatstrand
og være sikker på at finde
Søl, man kan plukke.
Man skal være dykker for
at gøre det.
Man kán dog være heldig
at finde noget på det lave vand,
der netop er kommet ind,
revet løs i en storm.

Dansk Søl dyrket i ståltanke
af Rasmus Bjerregaard,
Seaweed Seed Supply,
kender jeg foreløbig som
den bedste kvalitet af
dansk Søl.

Der ud over er der mulighederne
for at købe hjem fra Island
og Bretagne.
og

Publikationen får god omtale flere forskellige steder:



søndag den 21. april 2013

Sidetallerken med små stykker knastør Lav klørtang viklet ind i salat smurt med lidt skimmelost


Forsøget går ud på,
om det smager endnu bedre
når der også er skimmelost med.
I dette tilfælde Castello.
Det gør det ikke.
Skimmelost kan også
være smagsforstærkende,
men er det ikke her,
hvor det overtager
smagsindtrykket.

Salat og knastør
Lav klørtang
sammen
er derimod
en sublim
smagsoplevelse.
Uhyre simpel,
men smagen af salaten
bliver endnu bedre af
det salte fra tangen,
tangen er delikat
at tygge i på
denne måde
og der opstår
smagsindtryk,
der giver noget
godt at undre
sig over

lørdag den 20. april 2013

Tangbolle med Mandelmudder


At et netværk om mad er et madværk
synes jeg er helt oplagt :-)
Jeg er således kommet med i det lokale
Madværket, der blandt andre rummer
Gastronaut Per Guldbrandt,
der er skaberen af Mandelmudderet
jeg spiser på tangbollen til morgenmad.

Havde Klodshans haft det med til Prinsessen,
var hun ganske givet blevet
fuldkommen bjergtaget.
Det er i det mindste jeg,
for det smager aldeles pragtfuldt.
Der er blandt andet Fyrretræ i.
En dejlig, eksotisk, frisk smag,
jeg selv har lyst til at eksperimentere
videre med.

Jeg ved ikke hvad opskriften er
på Mandelmudderet.
Det er bare en byttehandel,
jeg har lavet med Per
for noget tørret,
dansk tang,
jeg skal have
sendt til ham :-)

mandag den 15. april 2013

Kunsthåndværker Tina Steiner Fjeldmark, Havvejen 13, 8305 Samsø, 97895178


Hun kalder sig Vikingen fra Sælvigen
og gør hvad hun kan for at
leve som en viking.

Vi mødte hende til Tangarrangement
i Samsø Naturskole
søndag den 14. april 2013,
hvor Tina havde medbragt
lidt af hendes
brugskunst:



Såvel Margot som jeg var
dybt fascineret
af disse fyrfadslamper,
der alene er fremstillet af
tang fra stranden.

Der medfulgte en vejledning
i fremstilling af dem:


Margot siger, hun vil prøve selv.
Det kán man muligvis.
Jeg foretrak at købe lampen
på det første billede.

Vi besøgte Tina på vejen til færgen til Jylland.
Havvejen 13 er ganske tæt på færgelejet.


Her sælger Tina også smukke ting,
hun selv har fremstillet
af ben

torsdag den 11. april 2013

Småkager med pulveriseret Langfrugtet klørtang, friskkværnet kanel og kardemomme


Jeg har arbejdet videre med følgende opskrift:

Jeg ville egentlig bare prøve at putte noget mere tang i.
10 gram i stedet for 5.
Jeg har også brugt 20 bælge kardemomme
i stedet for 10
og ½ tsk friskkværnet kanel,
da jeg alligevel lige havde kværnet noget.

Her ses tangen lige efter det er ristet
og knust let i morter, inden det
kommer i kaffemøllen:


De færdige krydderier:


For at få dejen til at hænge bedre sammen
tilføjede jeg to æg til opskriften:


Dejens mørke farve skyldes sikkert
der er brugt Muscovado sukker
i stedet for hvid sukker.

Det færdige resultat smager udemærket,
men det er ikke en kage man spiser
mange af ad gangen,
måske på grund af det
relativt store indhold af tang.

søndag den 7. april 2013

At plukke spiselig tang et nyt sted gøres mest perfekt på en fuldkommen vindstille dag ved lavvande


Jeg er taget til nordkysten af Als
i Sønderjyllands kommune.
Her hvor jeg står er
vandstanden en ½
meter lavere
end ved
højvande.

Det er helt tydeligt at se,
hvad der er at komme efter:



Er det Blæretang, Savtang, Lav klørtang
eller Langfrugtet klørtang?
Hmmm... Det ser ud som om
de genetetisk har blandet sig
godt og grundigt med
hinanden.

På ganske meget af tangen
vokser der temmeligt mange
mikroalger.
Jeg gik efter vækster
uden dem.
Dem var der ikke mange af.



mandag den 1. april 2013

Ishavstang i sammenkogt ret med Marsk lammebov


Jeg har en formodning om,
det ville være noget af et pillearbejde
at håndplukke Simon Bernard Rangers Ishavstang -
Pelvetia canaliculata,
siden det er en miniature
tangart.
Så er det nok bedre, som det gøres
af Seagreens med maskiner på
en bæredygtig måde.
Ja. Bæredygtigt må det jo være,
siden man kan købe det år efter år

Margot havde stoppet noget af det
i en sammenkogt ret med noget
af resten af lammeboven
fra det danske
Marskland.
Det er utroligt
så mørt og velsmagende
det kød er
og Ishavstangen
har ganske rigtigt
en nøddeagtig smag.

Lutter lækre sager
og så er der
oven i købet
tang i