lørdag den 27. april 2013

Søl som eftermiddagssnack


Søl er et mærkeligt navn.
Det giver upassende asociationer.
Men der er ingenting sølle ved det
og det har intet med sølv at gøre.
Man behøver ej heller være fattig
eller døden nær af sult for at
værdsætte smagen af det.
Hvorfor så oprindeligt
give det et så
besynderligt
navn?
Tjah...
Hvem skulle
kunne vide noget
om dét i dag?
Det kan vanskeligt
blive meget andet end
gisninger.
Personligt synes jeg
det smager pragtfuldt.
Jeg er dog fattig på ord
til fyldestgørende at
beskrive smagsindtrykket.
Hmmm... Måske kom det
til at hedde Søl, fordi man
ville have det for sig selv?
Jeg ved det ikke, men
jeg spiste det som
et eftermiddags
mellemmåltid
og fornøjede
mig over,
der nu ej
længere
er belæg
for at hævde,
man risikerer at
blive forgiftet af
kainsyre, ved at
spise det