Ishavstang med blødkogte æg krydret med hjemmelavet salt af granuleret Ishavstang og havsalt, pyntet med vilde norske purløgsblomster

Så lykkedes det mig endelig for egen hånd

at komme til at plukke Ishavstang.

I Fjæren ved Steinsland,

yderst i Skærgården på

højde med Bergen.

Til morgenmaden havde jeg

fremstillet et salt af tangen og havsalt.

Jeg ristede simpelthen tangen direkte på

en kogeplade og kværnede det i stenmorter.

Det er et meget velsmagende salt.

Tangen på billedet er blødt op i vand

i 8 minutter og blancheret i opblødningsvandet.

Jeg fjernede gryden, da vandet hået nået kogepunktet.

Det er måske ikke den bedste måde at bruge det på,

omend det er kønt lysegrønt at betragte.

Den gode smag forsvinder ud i

opblødningsvandet.

Så kan man jo drikke vandet som tilbehør.

Det vil forøvrigt egne sig fortrinligt i

en sutteflaske til spædbørn,

da det er meget lidt jodholdigt

af tang at være, samtidig med at

være næringsrigt på højde med

modermælk.

Hvorfor hedder Alaria esculenta Vingetang på dansk, når vi ikke har noget af det man selv kan plukke?

Alaria esculenta er nok den allermest

gammelkendte, spiselige tang

i hele verden, inclusiv DK,

hvor det i en sølvbryllupsalder

er blevet solgt i helsekostbutikkerne

under det japanske navn Wakame.

Eksemplaret på billedet er fra Maine

i USA, kogt mørt på 15 minutter

og anrettet som bund på

rugbrød til en sildemad

med æg.

Det egner sig så fint til mennesker

der er nybegyndere som tangforbrugere,

da det ernæringsmæssigt har alle fordelene

ved tang, samtidigt med et relativt lavt

indhold af jod, omend det også er

en rig jodkilde.

Hvad nu, hvis man gerne vil have

den lokale variant?

Biologerne kalder den

Vingetang

og man skulle kunne

være heldig at finde det

oppe i nærheden af

Skagen.

Jeg mangler

endnu at høre,

nogen har gjort det,

som andet end

noget der er

kommet

drivende,

formentlig

fra Norge.

Den er nem at kende:

(Billedet er fra www.algaebase.org)

Hmmm...

Når ikke man kan plukke det

på det lave vand i DK,

så må man jo tage

til Norge

og gøre det

:-)

Inden for

24 timer

er jeg på

vej,

med færge

fra Hirtshals

til Bergen,

for at bo i

hytte ude

i skærgården.

Jeg vil undersøge

på egen krop,

hvordan det er

at plukke tang

i Norge.

Bare som en indledende

forundersøgelse

♥♥♥

Tangplukning til minikonference om at opnå godkendelse fra Fødevarestyrelsen til at drive erhverv på feltet

Anita Dietz er forfatter

til kogebogen

Rimelig Rå rawfood og naturlig mad.

Hun er glad for tang

og tang indgår

da også i

bogen.

Jeg havde besøg af hende

hele dagen i dag.

Anita vil gerne selv

plukke tang

og handle

med det.

Jeg har fortalt hende alt,

jeg selv har gjort

for at få en godkendelse

fra Fødevarestyrelsen

til at plukke tang

og sælge det

til konsum.

Det var Anitas idé,

vi også tog ud

for at plukke

noget tang.

Hun lånte

mine waders,

men køber selv

noget tilsvarende,

da det nærmest

er et must,

når man

plukker

dansk

tang.

Det glæder mig

at have fået

en kollega

på feltet

♥

Mangehornet Klørtang (Fucus ceranoides)

Jeg har skrevet meget om familien Fucus.

Hedder det Blæretangsfamilie

eller Klørtangsfamilie?

Mangehornet Klørtang

har jeg hidtil ej nævnt med ét ord.

Af den simple grund,

jeg ingenting havde fundet af dén slags.

Hidtil er det vist kun fundet som opskyl på stranden,

kommet drivende fra Norge

og sådan noget spiser man jo ikke.

Hvad man ser på billedet

har jeg plukket, hvor det voksede

på det lave vand ved Kalø Slotsruin.

Tangforsker Susan Løvstad Holdt

fortæller, tang af samme slægt

kan finde på at mixe gener.

Her tyder meget på,

almindelig Blæretang

har mixet gener med

Mangehornet Klørtang.

I det hele taget er den tendens til,

det bliver sværere og sværere

at sige:

Dette er Blæretang.

Dette er Langfrugtet klørtang.

Dette er Lav klørtang.

Dette er Savtang.

Dette er Mangehornet Klørtang.

Der findes flere og flere vækster,

hvor deres forskellige

karakteristika

tydeligt

udspringer

af den selvsamme

spore...

Har jeg konstateret

i år.

Ishavstang i madsalat med bæredygtig tun

Måske er Ishavstang

verdens mindste

macroalge

(tang)

♥

Her er den blødt op i dressingen

og brugt i en grønsagssalat,

hvor der også bruges tun.

Den findes vist ikke i

indre, dansk hav,

men der er rigeligt

af den i fjæren

på den norske

vestkyst.

Jeg sejler til Bergen

i uge 26.

Jeg skal bo i en hytte

ved Utterøy

og skal blandt

andet

plukke

Ishavstang

♥

Skulpetangssalt, Ektångssalt, Sea oak Salt, Podweed Salt

Skulpetang.

Så kendt af biologer.

Her og der.

Nogen evidens for,

den er brugt i maden

op til maj 1985?

Næh...

Så er den ej

gammelkendt

i fødevarejuridisk

forstand.

Vil fordre novel food

analyser at kunne sælge

den som forsvarlig menneskeføde.

Må spørge Teknologisk Institut

hvad sådan noget koster.

I det mindste har vi

Ole G. Mouritsens ord for,

der ingen giftige makroalger er

ud over Sargassotang.

Så tør jeg godt selv

lege med at bruge den,

men sælger den foreløbigt ej.

Hmmm...

Allerede mens jeg

stod og kværnede

bredte der sig en liflig duft

af valnød.

Det er 6 gram tørret tang

og 6 gram havsalt.

Vi brugte noget af saltet til en

dressing til aftenens

madsalat.

Det bidrager

til lækker smag.

Har altså umamivirkning.

Jo Jo.

Jeg leger

bare med

at udforske

hvad godt

der er at komme

efter i Tangriget

ud over de mest

almindeligt

brugte

♥

De kan ej have

smagt på den,

de, der gav

den navn

af Eg.

Før jeg

ristede

var der

ingen

signifikant

smag

;-)

Hvorfor hedder det Skulpetang?

Jeg fandt Skulpetang

den her gang.

Tilhører familien af

brune makroalger.

Er det så en, der i fødevare juridisk

sammenhæng er anerkendt som

Gammelkendt.

Det vil sige almindeligt

brugt i maden op til

maj 1985?

Hmmm...

Det synes kun

at være navnet

der er gammelkendt.

Skulpe er et gammel ord

for bælge og det ligner da

også grangiveligt en

ærtebælg.

Er den ej katalogiseret

som gammelkendt

skal den igennem

en kostbar

novel food proces,

for at sandsynliggøre

den kan spises uden

at blive dårlig af det.

Vi har Ole G. Mouritsens

og andre eksperters ord for,

den eneste danske makroalge

man bør holde sig fra er

Sargassotang.

Jeg er ked af at sige det,

men Fødevarestyrelsens

embedsmænd tager sig ikke af,

hvad de videnskabeligt

velfunderede algeforskere

kommer op med.

Hvad skulle de ellers

rette sig efter i et samfund,

hvor dét, der må anprises som

spiseligt, skal være dét,

videnskaben er enige om

er okay?

Personligt vil jeg med interesse

eksperimentere med at bruge

Skulpetang i maden.

Men jeg udbyder det ej til salg

før det har fået et officielt

stempel som

legitim

mad.

Er der noget blæret ved sprød tang som pynt på en RAW salat?

Ja.

Det er der da.

Det en lækker tjips,

ristet som det er

alene i Solens
gløder.
♥ ♥ ♥
♥
Lige
til at
bruge
i råkost.

Tangplukkerens frokost

Ansjoser fra dåse på rugbrød

med rødløg, kapers, strandbede

og resten af kværnet, ristet

Lav klørtang.

Strandbede kan man plukke

på stranden, når man nu

alligevel er der

♥