Kære Helle Thorning-Schmidt. Kolding, den 25. april 2012
Jeg skriver til dig i anledning af, der igen er åbnet mulighed for fremsættelse af anmodning om ministerforetræde. Du kan betragte det her skrevne som en sådan anmodning.
Emnet for min henvendelse er en påstand om, at indholdsstoffer i tang kan være en hjælp for mennesker, der får deres Hippo campus invalideret af at have for meget af stresshormonet cortisol i kroppen. Det lyder måske umiddelbart længere ude i hampen end tilforladeligt er. Men faktum er, jeg selv er diagnosticeret som havende PTSD og at jeg til fulde opretholder min erhvervsevne i stedet for at være førtidspensionist. Jeg har en begrundet formodning om, at dette kun lader sig gøre fordi jeg dagligt indtager tang i en meget behersket mængde. Jeg skal ik' ku' si'e hvilke komponenter det præcist er i tangen der udøver neurogenese på stamcellerne i min Hippo campus, således at jeg hver morgen vågner med friske neuroner til erstatning for de, der dagen i forvejen gik tabt. Der er formentlig tale om en synergieffekt af tangens indholdsstoffer :-)
I 80'erne arbejdede jeg som socialrådgiver i en primærkommune. Allerede dengang var det sådan, at en nem ekspeditionssag var at få tilkendt højeste førtidspension til en klient, hvor egen læge skrev standardformularen vedkommende indstilles til højeste førtidspension idet erhvervsevnen er nedsat til det ubetydelige pga. en af cortisol invalideret Hippo campus. Rigtig mange mennesker i den arbejdsdygtige alder fik på den måde tilkendt førtidspension. Jeg har ik' haft med faget at gøre siden slutningen af 80'erne. Men det er mit helt klare indtryk, det nærmest er gået grassat siden. At der i 2011 blev brugt 10 milliarder ikke-budgetterede kroner på førtidspension, er muligvis for en større parts vedkommende netop personer med en af cortisol invalideret Hippo campus. TV-lægen Peter Qvortrup Geisling udtaler i artiklen Pas på den maste hjerne i tidskriftet Sundhed DET NYE HELSEMAGASIN på side 10, 2. spalte, nederst, at man i øjeblikket regner med at 430.000 danskere slås med langvarig stress. Som bekendt er det ikke kun os der har PTSD der har for meget cortisol i kroppen. Det gælder jo alle der er kommet ud i en kronisk stress situation. Lægevæsnet har tænkt sådan på det, at det er en lidelse, det medicinsk er umuligt at gøre noget ved. I 2011 bemærkede jeg dog en psykiater udtale sig om, det i visse tilfælde kan gavne klienten at indtage lykkepiller eller at få elektrochok, idet det udøver neurogenese, altså stimulerer stamcellerne i Hippo campus til at producere de fornødne neuroner. Det betragter jeg personligt som temmelig uhyggeligt og væsenligt mere skræmmende end at have en smule tang med i maden dagligt.
Det dokumenterer ingenting i sig selv at en almindelig borger som jeg kommer og påstår, min Hippo campus løbende revitaliseres på grund af tang med i min hverdagskost. Det er intet solidt grundlag for iværksættelse af regenererende tiltag over for befolkningsgruppen, der står med de negative konsekvenser af for meget stresshormon. Imidlertid har jeg en meget stærk fornemmelse i maven af, at den gavnlige virkning jeg oplever, muligvis også kan gøre sig gældende for, - ja, - jeg ved ik' hvor mange....
Hmmm... Måske kunne du i samråd med dine ministerkolleger be' en af universiteterne om at iværksætte et forsøg? Såfremt en eller anden andel af 2.500 mennesker med kronisk stress oplevede en betragtelig bedring i tilstanden i løbet af et år med lidt tang med i maden dagligt. Ja. Da kunne man med ganske solidt belæg hævde, en oplagt behandlingsmulighed i tilfælde af kronisk stress er en lille, bitte smule tang med i hverdagsmaden.
Iøvrigt skrev nævnte psykiatrisk læge i sin artikel at omtalte ødelæggende virkning på Hippo campus også finder sted ved langvarig depression. På egen krop ved jeg tang med i maden virker antidepressivt og vi har jo også rigtig mange, der døjer med depressive tilstande.
Jeg kommer gerne til København til et egenligt ministerforetræde. Hmmm... I disse moderne tider kunne man jo også mødes på Skype eller tage et HANGOUT på Google+ 1, hvis ellers der er hjemmel for det?
Venlig hilsen,
Thorkil Degn Johansson
