I kapitlet om Tang til en svækket tyktarm skriver den engelske læge og forsker Eric F.W. Powell:
"Bemærkelsesværdige resultater for sundheden ville snart vise sig, hvis der blev tildelt lige så meget opmærksomhed til den indre rengøring af kroppen, som at vaske den ydre krop".
Dette kapitel i hans bog er sådan set så centralt for sundhedsanliggender, at jeg har valgt at gøre det til en selvstændig pdf-fil:
http://tang-thorkil.dk/tangtilensvaekkettyktarm.pdf
Det er rigtig mange år siden værket udkom. Powell er ej længere i blandt de levende på jorden, men hans indsats for den almene folkesundhed er udødeliggjort, takket være hans livsværk. I dag ved vi meget mere om, hvordan og hvorledes indholdsstofferne i de brune tangarter revitaliserer tyktarmen og hele affaldsudskillelsen. Powells værk er imidlertid fortsat essentielt, i det hans lægelige viden, baseret på erfaring fra en sølvbryllupsalders almen praktiserende lægevirksomhed tilsiger, der praktisk taget ingen tilfælde af kronisk forstoppelse findes, der ej kan afhjælpes ved hjælp af de brune tangarter.
Én ting er at få affaldsudskillelsen op at stå igen ved at genskabe tyktarmens sundhed/evne til at udskille affaldsstofferne uanstrengt.
En anden ting er tangs evne til at udskille giftige tungmetaller ophobet i kropsvævet. Jeg har skrevet en udførlig billedreportage om det:
https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/TangKanUdrenseGiftigeTungmetallerFraVoresKrop
En trejde ting er at have tilstrækkeligt mange "skraldemandsceller", de kaldes også "ædeceller" og har et finere ord der er makrofager.
Jeg stødte første gang på makrofagerne i en lille udgivelse fra Kræftens Bekæmpelse der dumpede ind i min postkasse i 1989. Der var et rigtig flot mikroskopisk billede af en af dem. Det viste en celle med tusind fangarme. Det var beskrevet, vi har makrofagerne i lungevævet. Hver af fangarmene "hapser" urenheder der er kommet ned i lungerne, såsom tjærepartikler fra tobaksrøg, støvpartikler, bilos osv. Når alle fangarmene har hapset sig en forurenende partikel, dør cellen, føres med blodet til leveren, pakkes ind i ekskrementerne og udledes gennem tyktarmen. Fedt tænkte jeg, da jeg er ryger. Dem må vi ha' no'en flere af :-) Skuffet blev jeg så over at læse, at jo ældre man bliver jo færre skraldemandsceller har man, med det resultat man er i stor fare for at udvikle lungekræft.
Hmmm... Tænkte jeg allerede dengang. Skal det nødvendigvis være sådan? Jeg havde en instinktiv fornemmelse af, det må kunne lade sig gøre hele livet igennem at have lige nøjagtigt så mange skraldemandsceller, som man har behov for. Jeg kunne bare ikke dengang se mig ud af hvordan...
De sidste 8 år har jeg forsket intensivt i de ganske mange videnskabelige publikationer der findes om, hvad godt indholdsstofferne i særdeleshed i brun tang har at tilbyde det menneskelige immunforsvar og ernæringsmæssige velvære for cellerne i det hele taget. Rigtig mange gange er jeg faldet over den påstand, at dagligt indtag af selv ganske lidt tang bl.a. har den virkning på immunforsvaret, at kroppen bliver i stand til at producere de fornødne skraldemandsceller til de opgaver, der løbende opstår at skulle løse. Desværre har jeg ik' gemt alle disse links, der jo nu kunne være gode at henvise til som kilder. Imidlertid: Skriver man f.eks. seaweed i Google og macrophage, det engelske ord for ædecellerne, kommer der ik' mindre end en ½ million hits op. Der i mellem findes der meget seriøse videnskabelige afhandlinger om lige netop dette emne. Jeg har f.eks. fundet den her, der udtrykkeligt omtaler hvorledes polysakkaridet Fucose stimulerer immunforsvaret til bl.a. at producere hvad der måtte være fornødent af skraldemandsceller:
http://tang-thorkil.dk/fucoidanstructureandbioactivity.pdf (det kan godt være nødvendigt inde i selve dokumentet at søge på fucoidan for ret hurtigt at få noget at vide, der er relevant :-))
Artiklen er særligt interessant fordi den opsummerer mange års studier i hvad de bioaktive komponenter i Fucoidan (= polysakkaridet fucose fra fucusarterne) har at tilbyde kroppens celler og i særdeleshed immunforsvaret.
Hvad jeg selv synes er allermest interessant ved publikation er, at den nævner i en af de overordentligt mange kilder, at en af de rigere forekomster af Fucoidan findes i Fucus evanescence Langfrugtet klørtang, der indgår i mit høstsortiment.
Det er slimstoffet man står med mellem fingrene, når man rører ved det i skålen, hvor det er blødt op i vand. Der er rigtigt meget af det.
De store, sammensatte sukkerstofkæder i brun tang = polysakkarider betragtes andre steder som ufordøjelige for mennesker, kun havende en vis gavnlig indflydelse på sund udskillelse af ekskrementerne. Således ser f.eks. Ole G. Mouritsen på det.
Hans kolleger Susan Løvstad Holdt og den irske Stephan Kraan har imidlertid gennemtrævlet samtlige dokumenter om dokumenterede påstande om sukkerstoffernes gavnlige virkninger og udgivet et opsummerende dokument om det: http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs10811-010-9632-5?LI=true
Jeg synes, det er flot Susan og Stephans dokument nu er med Open Access, dvs. man kan få adgang til at læse hele publikationen, endda inden man har købt den.
Amerikanske Ph.D. Jane Teas er i Prannie Rhatigans Irish SEAWEED KITCHEN citeret for, det i særdeleshed interessante ved brun tang sådan set ikke er de meget rige forekomster af vitaminer, mineraler, aminosyrer og essentielle omega 3 fedstoffer.
Det særligt interessante er efter Janes mening netop de unikke sukkerstoffer i tangen og andre komponenter for sundheden, videnskaben har afdækket de seneste årtier, herunder Fucoidan.
Udgivelsen fra Kræftens Bekæmpelse har jeg desværre ikke længere. Det er ej heller muligt at genanskaffe den. Jeg har imidlertid fundet en lille video på YouTube der yndefuldt illustrerer hvordan makrofage cellen ser ud og hvordan den griber fat i for kroppen uvedkommende elementer, der ik' bør være til stede på nogen måde:
http://www.youtube.com/watch?v=KiLJl3NwmpU
Til sidst i klippet sprøjter makrofagen noget ud fra sig, hvor der står det er Cytokiner. Cytokiner er sådan set "små nyhedsartikler" hvor de andre celler i immunforsvaret kan holde sig orienteret om, hvordan lige netop beskaffenheden er af "den her ting" makrofagen lige har destrueret. Hvad sådan "en ting" kunne være er f.eks. kræftcellen i det indledende billede (den gule) der er ved at blive dræbt og fortæret af en makrofage (det lilla). Illustrationen fandt jeg på britannica.com. Jeg var ik' klar over, makrofagerne også kan agere som dræberceller. Men det er da fedt det er tilfældet ;-)
Makrofagernes tilstedeværelse i kroppen er faktisk overalt, når ellers der produceres tilstrækkeligt mange af dem. Dette dokumenteres elegant på selve den videnskabelige platform for at følge med i Makrofagernes liv og levned: http://www.macrophages.com/home
Det er selvfølgelig nødvendigt, da der overalt i kroppen er naturligt afføde døde celler hele tiden og andre ting, der skal transporteres ud af systemet, såsom indkommende giftigheder af denne og hin art + hvad der er af døde rester af bakterier, virus og svampesporer, der er blevet dræbt af dræbercellerne.
Der tegner sig efterhånden et billede inde i mit hovede af, stort set al psykosomatisk lidelse har at gøre med, immunforsvaret ligger så vidt underdrejet at det manifesterer sig i form af hele det righoldige lidelsesmønster der for tiden løber løbsk blandt milliarder af mennesker i verden. Mere eller mindre alvorlige lidelsestilstande, hvor af den aller alvorligste nok er AIDS, der netop karakteriseres ved at HIV-viruset specifikt går efter at sætte immunforsvarscellerne ud af spil.
Det er meget grundigt, endda på et sjældent let forståeligt dansk, dokumenteret på denne danske side:
http://videnskab.dk/krop-sundhed/hiv-abner-doren-bakterier-og-virus
Læsere der følger mig vil vide, jeg netop har udgivet en artikel, hvor Ph.D. Jane Teas opsummerer hendes erfaringer med hvordan Fucoidan forhindrer afkom fra HIV-virus i at "besætte" nye celler, hvorved HIV-"stamcellen" forhindres i at brede sig. Jane fortæller også at Fucoidanen fra hendes tangkapsler forbedrer patienternes immunforsvar betragteligt. Formentlig bliver forsvaret på sigt så overlegent, at det også kommer foran i forhold til de eksisterende HIV-virus, således at disse opsøges, dræbes, fortæres og "skides ud i lokummet". Så langvarige forsøg på mennesker har hun dog endnu ikke haft lejlighed til at foretage. Det kommer sikkert, omend hun har haft særdeles store udfordringer ved at få amerikanske læger til at rekruttere AIDS-patienter til hende. Det kunne måske nemmere gøres i Tyskland, hvor man er væsenligt mere åben for det faktum, der er ting at komme efter af naturlig herkomst, der endnu har mere og bedre at tilbyde, end dét, vi allerede kender og gør god brug af inden for urtemedicin f.eks.
Forøvrigt har Jane også lavet forsøg med kvinder der havde brystkræft og påvist, der er komponenter i tang der er eminente til at forbedre immunforsvaret så vidt, at det mere overlegent evner at frigøre kroppen for forekomst af kræftceller.
Selvfølgelig er det ej alle kræfttilfælde der på denne måde kan kureres. Man kan udemærket være så langt henne i et forløb med kræft og AIDS, selv tang ingenting kan stille op med det andet end måske en smule lindring på vejen gennem terminalfasen hjem til vor Herre.
Det siger sig selv den helt store force i tangen er at bruge det forebyggende hele livet igennem :-)
Som en naturlig, integreret del af det daglige kost indtag :-)
Fra vugge til grav.
Jeg har lyst til at fortælle en lille historie her til sidst fra mit eget liv med tang med i hverdagsmaden.
Der var engang, hvor jeg havde det lige som mennesker i almindelighed endnu har det. Uanset brug af deodorant stank jeg ramt fra armhulerne, allerede den næste morgen, efter at have været under bruseren med sæbe dagen i forvejen. I dag går jeg aldrig mere i bad. På en måde er jeg blevet allergisk over for ferskvand, jeg dog stadigvæk drikker med fornøjelse. Skal jeg endelig have det godt med et bad skal det være i saltvand med samme saltindhold som havet.
Jeg vasker håret med koldt vand om morgenen og holder de øvrige kropsdele såsom fødderne og skridtet rene ved hjælp af eminente engangs vaskeklude af en kraftig kvalitet der bruges på hospitaler og plejehjem. Cirka engang hver 14. dag får jeg brug for at gnubbe døde hudceller af på overkroppen, armene og benene. Ligeledes med disse gode éngangsvaskeklude. Mine armhuler vasker jeg også et par gange om måneden på denne måde. De har i almindelighed ingen duft andet end et eller andet lettere sødmefyldt, hvis jeg sveder så det drypper af mig, hvilket jeg meget sjældent gør. Dette er vel at mærke ik' fordi jeg er fysisk inaktiv. Jeg er hver dag meget fysisk aktiv. Ta'r f.eks. trapperne op til 2. sal to trin ad gangen uden at blive synderligt forpustet.
Det kan være en provokerende tanke jeg er så ren inden i, selv om jeg fylder mig med giftige stoffer fra cigaretter, drikker en pæn del alkohol og spiser kødmad med mellemrum.
Rigtigt mange mennesker står af, over for at se, jeg på den ene side fremstiller mig selv som en slags sundhedsprofet, samtidig med at jeg gudhjælpemig puster tobaksrøg ud i den luft, de indånder...
Hvad skal jeg sige? Der var engang en ryger der sagde, netop når man er ryger, er det særligt vigtigt at gøre noget helt ekstraordinært for at fremme sin egen sundhed. Tang med i maden synes at være et sådant tiltag med god virkning.
Hmmm... Jeg har en god mavefornemmelse af, min tang med i maden gør, jeg ligefrem kan tillade mig at ryge uden at skulle frygte at have for få skraldemandsceller af den grund.
Måske fatter man først rækkevidden af dybden i mine ord, når man på egen krop har gennemført det samme eksperiment gennem nogle år? ...
Rent intellektuelt er det nok fuldkommen ubegribeligt siden der stort set ingen erfaringsmæssig referenceramme er til det...
Jeg kan også selv blive ved med at undre mig over, jeg er så ren inden i, hvor jeg burde være møjbeskidt og stinke værre end en gammel gris. LOL :-)
Er det så bare fordi jeg ingen god lugtesans længere har?
Well. Test me out. Ingen der kommer tæt på mig lugter noget grimt.
Forøvrigt synes jeg det er oplagt, det er umuligt på den ydre krop at vaske det indre snavs af med vand og sæbe. Det er da indeni vi skal holde os rene. Så behøver der jo ikke at komme ildelugtende snavs ud gennem huden og med udåndingsluften :-)
