fredag den 6. januar 2012

Anmeldelse af UMAMI - Gourmetaben og den femte smag

Hvad har en biokemisk professor med speciale i cellemembraner at gøre med velsmag, der er ganske grænseoverskridende for smagsløgene???

Ole G. Mouritsen er meget mere end blot kyndig i faktorer der yder indflydelse på cellevæggenes beskaffenhed :-) 
Jeg fik bogen foræret af min kone i foråret 2011 i fødselsdagsgave allerede inden den var udkommet. Fik den så tilsendt på udgivelsesdagen og har studeret den ihærdigt hen over sommeren, samt gjort brug af de anvisninger den giver, omend med danske råvarer i stedet for japanske.
Min baggrund for at anmelde værket går således videre end blot at have læst det.
Teorierne er afprøvet og fundet sande + jeg har bud på nye synteser af dem, der går videre end Oles.

Kan 1 + 1 smagsmæssigt set godt være = 8? Nej. Enhver ved 1 + 1 = 2. Det gælder blot ej, når man arbejder med de af Ole anbefalede ingredienser. Glutamat fra tang og guanylat fra shitakesvampe, blot for at nævne to af eksemplerne, jeg har taget udgangspunkt i.
Jeg må skynde mig at sige det smagsmæssigt er et nyt univers for mig, hvor jeg endnu blot har åbnet døren for vid gab. Der er så meget ekstra at komme efter, jeg formentlig vil kunne bruge resten af livets
selvlavede måltider på det :-)
Jeg har her en opskrift, der sådan set meget godt i sig selv omtaler, hvad det egentlig er disse principper fra Oles hånd går ud på:

Der er brugt dansk tang og dansk dyrkede shitakesvampe og det gør en exceptionel virkning på ting som rå blomkål o.a. kun få ellers bryder sig om, men godt ved er sundt.

Som helhed sagt om bogen er den en øjenåbner ind til et helt nyt univers af velsmag, vi dog alle alligevel har gode referancer til, da det er meget brugt blandt professionelle kokke at bruge tricks, der får gode råvarer til at smage endnu bedre. Det kan man også hjemme i sit eget køkken med metoder der endda bygger på nordiske råvarer.
Sådan en ting som gastrik er ingen forretningshemmelighed. Jeg har ganske enkelt lavet min egen, blot ved at lade balsamisk eddike trække på Fingertang i en uge. Det kunne også ha' været Wakame fra Japan. I begge tilfælde er der efterfølgende så meget glutamat i eddiken at det sætter sig tydeligt spor på tungen i en salatdressing f.eks.
Opskriften på fingertangsgastrik har jeg givet her:
http://viskalspise.dk/opskrifter/andre-retter/gastrik-fingertang.html

Ole har små citater med undervejs. Et af dem går ud på: Det eneste der kan redde følelsen af velvære ved livet når man har mistet alt, er, at maden trods alt smager guddommeligt godt. Det kan det sikkert også gøre mens man endnu har meget godt i behold af dét, der var. Men citatet er tankevækkende på en god måde, synes jeg.