I mit univers er en burger en mad, man bliver mæt af i mange timer, samtidigt med at det giver det bedst tænkelige blodsukkerniveau, ligeledes i mange timer. Altså en god, stabil arbejdsenergi. Det gi'r vores rugbrød med hele korn. Kan hvid brød konkurrere dermed? Hvordan kan det være, de ej længere lærer i Folkeskolen, det umuligt kan lade sig gøre? Det har enhver af os jo erfaret, der er bare lidt til alder. Hmmm... Husgerning som fag... Hvornår forsvandt dét?
Her er det en sammenklaps smurt med smør og pakket med to skiver fuldfed ost af en bedste smag, dog uden at være GammelOle agtigt.
Det er flankeret af to stykker dansk Sukkertang, der i tørret, hengemt tilstand sådan set bare lige er ristet 3½ minut på brødrister for at blive så sprødt det er nøjagtigt lige som en chips at tygge. Det smager himmelsk i sig selv. Rén guf for en madelsker ;-)
Jo jo. Det blev konsumeret sammen med en god kop øl, grandvoksen dansker jeg er, godt nok hjemhørende i mig selv/synes ingen grund jeg har til at skamme mig over at sætte god pris på alkohol af bedste kvalitet. I det hele taget: Hvorfor skulle jeg skamme mig over at have tilbøjeligheder, der er en sand Viking værdig?
At nogen engang synes, vi burde skamme os i den grad over vores kostvaner, - hmmm... det er da gerninger gjort i så fordums fjerne tider, de færreste endnu erindrer noget om det, selvom ekkoerne af det endnu udspiller sig i tid og rum over år og dag :-)
At tallerkenen er et stykke smukt forarbejdet oldnordisk granitsten er sådan set ingen tilfældighed. Ting hænger sammen mellem år og dag. Os nordboere er godt i færd med at genindtage en position som de ledende rådgivere inden for god mad- og drikkekultur, nogle engang for mere end tusind år siden synes de havde behov for uretmæssigt at stjæle fra os.
Sådan noget hævner sig altid af sig selv med tiden. Smid en sten i vandet. Ringene af dem kommer tilbage til dig selv. Smid en sten igennem din næstes glashus og bliv stenet efter noget der i en eller anden forstand svarer til Sharia retspraksis. Man kan også bare lade være med at smide sten efter sin næste og så føle sig rimelig sikker på at at beholde sit sunde tandsæt og øjne indtil den dag, man forlader kroppen, som anbefalet af Thor. Det er jo det bedste ;-)
De allermest uhøviske tog Thor sigte på og kastede hammeren så præcist, den ramte dem midt i hjerneskallen og gjorde dem til forsteninger, ind til den dag de havde angret deres egen brøde længe nok til at blive levende igen, iklædt et noget mere venskabeligt lune overfor såvel fæ som godtfolk.
