Søl tang fra Djursland?

Jeg har stillet i udsigt, jeg ville komme hjem med dansk Søl tang fra min nylige høst ved Djursland. Hmmm... Der var ingen ting, andet end den stump der er at se til venstre på billedet. Jeg skal ej kunne udelukke at ha' bedre held en anden gang, der måtte komme. Men lige nu har jeg ingen dansk Søl tang.

Hvad så? Zoe og Sven fra Fremtidensmat i Norge har excellent Søl tang fra Island at levere:
http://www.fremtidensmat.no/butikk?catalogue_selected=259901_29005

Til eget forbrug har jeg købt noget af det og har lavet en lille video om det:
http://www.youtube.com/watch?v=p44Uk4D9N70&feature=youtu.be
Jeg kan kun anbefale Sven og Zoe's islandske Søl tang :-)

Nordisk Tang har fået sin egen hjemmeside

http://nordisk-tang.dk/

Nordisk Tang har fået sin egen hjemmeside i løbet af pinsen. Jeg lavede den færdig mandag aften. Det er nok verdens allermest enkle hjemmeside. Ik' synderlig fancy, men der står lige nøjagtig det der skal stå og ik' en lyd mere :-) Og det er nemt for mig at opdatere siden når det er fornødent.

Klørtangs smagsforandrende egenskaber

I artiklen jeg linker til her har jeg 5 madeksperimenter omtalt, der hver for sig påviser umami-indvirkning på smagene fra de forskellige, brugte ingredienser, fremkommen ved hjælp af tørret, ristet og kværnet Langfrugtet klørtang:

http://tangmadfrahav.blogspot.com/2012/04/dansk-tang-i-gastrofysikken-umamismag.html

Det er først i år jeg rigtig har interesseret mig for dens "lillebror" Lav klørtang:

Det er en meget kompakt lille vækst, det tager flere dage om at luft- og soltørre. Ved indtørring skrumper det 90% i vægt, bliver knaldsort og nærmest lidt eventyragtigt at se på:

Mica og jeg ristede noget af det under høsten, kværnede det til pulver i stenmorteren og fik smilende æg hver morgen, hvor pulveret af Lav klørtang blev brugt:

Det gjorde noget særdeles interessant ved smagen af det blødkogte æg og smager forøvrigt rigtig godt i sig selv som alternativ til salt, hvilket tangarten også bruges til i England.

Det indledende billede er også et eksperiment, der opstod under tanghøsten. Det var Mica der havde købt fedtfattig youghurt med jordbær. Jeg kom en spsk kværnet Lav klørtang i pr. liter.
Allerede efter et kvarters opblødning af tangen og blanden sig kemisk med ingredienserne i youghurten gjorde det noget helt forunderligt ved smagen.
Jeg ved ik' om læseren husker smagen af æggesnaps vi fik som børn, hvor man rører 2-3 rå æggeblommer i en kop med noget sukker og lidt kakao, indtil det bliver skummende. Jeg selv betragtede det som særdeles lækkert. Denne smag fremkommer tendensiøst når man som beskrevet har tilsat den smule kværnede Lav klørtang til youghurten. Det pudsige er, at jordbærsmagen samtidig næsten forsvinder, omend man kan fornemme den stadigvæk er der. Så er der selvfølgelig også et smagsindtryk der ingen kendt referenceramme har for smagsløgene, med mindre man er inkarneret bruger af tang i sin mad :-)
Hovedindtrykket er en lækker cremet mundfølelse, lige som den traditionelle æggesnaps ;-)

Det skal blive spændende at se, hvad der ellers kommer ud af at eksperimentere med Lav klørtang som smagsophøjer og -forandrer.

Klørtangsfamilie eller Blæretangsfamilie?

På hjemmesiden for Fugle og Natur:

http://www.fugleognatur.dk/artintro.asp?ID=9181&dknavn=Langfrugtet%20Kl%EF%BF%BDrtang&latin=Fucus%20evanescens

bliver arterne af tang der har blærer omtalt som Klørtang familien. Det kommer af det latinske Fucaceae, refererende til et stamtræ i Planteriget, hvilket nok ikke er korrekt længere, da makroalgerne er erkendt som værende et selvstændigt rige:
The Kingdom of Algae, jævnfør Professor Ole G. Mouritsen

Jeg har oplevet, det virker forvirrende at bruge begrebet Klørtang familien.
Hvad snakker manden om???, synes de fleste at tænke.
Måske skulle man hellere kalde det Blæretang familien, da vi allesammen er på det rene med hvad Blæretang er?

Når man vil høste af dem for at bruge dem i sin mad, er det godt at være klar over hvordan de hver for sig ser ud.

Billedet viser hvad vi i almindelighed tænker på, når vi siger Blæretang. Karakteriseret ved runde blærer og at der er mange af dem.

Lav klørtang

En af familiens medlemmer er meget lille. Den hedder Lav klørtang selv om den ingen klør har. Den er karakteriseret ved at have en blære i toppen af sin vækst.

Den Lave klørtang på billedet er helt indtørret. De små, hvide knopper på blæren er sporer. Når vandet bliver koldere i eftersommeren og efteråret frigives de og søger sig en ny sten eller andet velegnet at hæfte sig på, for at blive til en ny vækst.

På denne høstlokation er det Lav klørtang der er det første der bliver blotlagt når tidevandet under optimale omstændigheder trækker sig tilbage. Her er det allerede i gang med at tørre i den bagende sol.

Det er først i år jeg har lært Lav klørtang rigtig godt at kende. Blærerne har en delikat saltsmag i en salat og i ristet og pulveriseret form er hele væksten, bortset fra rodfæstningen, særdeles lækkert at anvende. Se f.eks. denne opskrift:

http://www.idegryden.dk/opskrift/tanghosterens-brunch

"Storebroderen" til Lav klørtang hedder Langfrugtet klørtang. Den er den næste tang der ligger frit tilgængelig, når tidevandet optimalt har trukket sig tilbage. Der er modstand på at det er hele to ord, men når man ser nærmere efter på tangen er det helt oplagt hvorfor den hedder noget med en lang frugt:

Måske er det endnu tydeligere her, hvor den lange frugt er i focus:

I indtørret tilstand ser Langfrugtet klørtang således ud:

Det er langsomt tørrende da tangen er så kompakt. Man skal sådan set bare lade det hænge på dets tørrested indtil det er knastørt. Det bliver det før eller siden :-)
Det er sjovt den tang bliver knaldsort, når det er helt tørt. Jeg klipper stænglen fra lige der hvor den begynder at forgrene sig.

Langfrugtet klørtang indgår i mange af mine opskrifter. Den er særdeles delikat at bruge i maden ;-)

At Savtang hører med i Blæretang familien kan være en smule forvirrende. Det er sjældent at se blærer på den. Sporerne er de "små hvide fimrehår" der sidder på bladene og småknopper der kan være at se i spidsen af dem.

I indtørret tilstand ser Savtang således ud:

Man kan fornemme der er "savtakker" i kanten af bladene. Deraf navnet :-)
I tørret tilstand, letristet og pulveriseret er Savtang ligeledes meget delikat at anvende, f.eks. bagt ind i boller.

Strength of a Viking - Where Did He Get It?

It's known The Weed From The Sea was an everyday little part of daily diet among my ancestors, the Vikings to whom I owe the spelling of my very name.

Doubt have been formulated it should actually be pure truth seaweed actually was a well integrated part of everyday food for as long back to the time of our earliest ancestors living in the time before the last Iceage up in Europe untill the end of the time of the Vikings a thousandth of years ago.

How can One measure these realities or if they arn't?

Hmmm...

It's all a matter of physical and psychological wellbeing :-)
Living like that becoming more than a hundred years old
was actually Heaven at Earth for Mankind :-)

Unfortunately it's impossible to be aware of the inner content of the truth I'm talking about, thinking seaweed is nothing but disgusting, poor mans food only to be consumed when absolutely nothing else is available.
Thus the mind have no access at all to grap the very idea and the whole concept of it :-(

These days my ancestors are mostly thought of as extremely violent and brutal beasts, better dead than alive.
Some have worshipped them for this but this is not my aim with this article.

Forgotten it is my ancestors were the very creators of a worldwide trading Impire based on peaceful coexcistence based on the best of the good old virtues.
DK is still today upholding this tradition with ships carrying load all over the oceans of the entire world.

Even more forgotten it is what it's like to be in heaven at earth thanks to mostly seaweed in the dayli meals. Today in DK it's such an disaster of human diseases folks even thinking of it as something natural that has to be like this...

Hmmm... All of you people suffering for good on purpose.
I'm inviting all of you to come back to the very state it is experiencing fullgrown vitality psycholigically and organical wellbeing.

All it takes is to reintegrate seaweed in your daily diet nor what so ever you prefere to eat!

Amen

At rense sit tang man høster

Jette Flemming har sendt mig følgende mail:

hej thorkil
du kender sikkert den artikel " Tænk dig om før du spiser tang, du selv har høstet" 12 maj 2011. Den ligger på www.altomkost.dk også på www.fuglognatur.dk . har du nogen erfaring om holdbarheden, hvis den er skyllet i postevand, som artiklen oplyser om, og hvad mener de med, at man ikke skal spise Søl?
Tak for sidst en utrolig oplevelse.

hilsen Jette


Artiklen hun referer til er denne fra Fødevarestyrelsen:
http://www.altomkost.dk/services/nyhedsrum/nyheder/2011/taenk_dig_om_foer_du_spiser_tang_du_selv_har_hoestet.htm

Jeg betragtede artiklen som en hilsen i anledning af mit arrangement den 15. maj på Samsø sidste år, hvor jeg via www.idegryden.dk havde inviteret til deltagelse i tanghøst. Jeg valgte at betragte artiklen som en anerkendelse af, det er helt okay at høste de gammelkendte tangarter for at bruge dem i sin mad. I pressens øjne blev den imidlertid gennem hele agurketiden til en overskrift der hed: Det er farligt at spise tang. Hmmm... Det er jo ik' li'e dét, der står i den, selv om der nævnes ting, det er godt at passe på.

At tangs holdbarhed skulle blive mindre af at skylle det i ferskvand inden man hænger det til tørre derhjemme, har jeg ingen oplevelse af. Ferskvand virker på ingen måde til at kunne forringe tangs selvkonserverende egenskaber. Tænk blot på den røde Savtang fra Ærø, der nu på 5. år hænger intakt i vores have, selv om den jævnligt bliver blød af dug og regnvand den suger til sig. Er der behov for at skylle tangen hjemme mens det hænges til tørre, vil jeg dog nok også selv fremstille mig et vand, der saltmæssigt set er = med havvand, bare fordi tang er glad for salt :-) Jeg ville jo så selvfølgelig bruge havsalt.

Jeg har selv tænkt, næste gang jeg høster hvad der vokser på det laveste vand ved lavvande og stille vejr, hvor det er blottet for havvand, da vil jeg have en spandfuld havvand med, hvori tangen kan skylles inden den ligges i sankekurven. Erfaringen fra i år er: det er simpelthen ikke nok forsigtigt at ryste de små dyr af, der lever i tangen. Det er heller ikke nok til at fjerne hvad der måtte sidde af sandkorn i tangen. Ingen af delene er jo sjovt at få i munden, når man bruger tangen i sin mad ;-) Jeg havde et lille parti Lav klørtang hvor jeg kunne se, der var sandkorn i efter det var tørt. Det blødte jeg simpelthen op i en spand med en saltopløsning af havsalt på 1%. Så kunne jeg vaske det godt og grundigt og hænge tangen til tørre igen. Tihi. Så lå alt sandet på bunden af spanden. Nem rensemetode :-) Indtørrede havbænkebiddere i Klørtangen klipper jeg simpelthen fra ved at fjerne hele stykket hvor de sad.

Ældre nordamerikanske indianere betragter fritterede havbænkebiddere som en delikatesse. Det er jeg ik' sikker på hvide mennesker gør i almindelighed :-) Barbara Stephens Lewallen fortalte en historie om en kunde på en restaurant i Californien, der fandt en stor, indtørret havbænkebidder på sin tallerken, hvor der blev serveret noget af hendes og Johns tang. Det var mildest talt ik' populært...

Jeg har fremstillet billedet for at vise, hvad det er der kan være i tangen man har taget med hjem, med mindre det er tilstrækkeligt godt skyllet i havvand. Det er bittesmå snegle, havbænkebiddere, rejebørn og tanglopper. Ved blotlagt havbund sidder de nedenunder tangen og putter sig, for at undgå at tørre ud i solen. Det tåler tangen, men smådyrene gør det ikke, - måske gør havsneglene det en vis tid.
Det har været et utroligt møjsommeligt arbejde at tjekke det tørrede tang igennem for smådyr og sand, mens jeg har klippet og pakket det. Jeg synes imidlertid det er et minimums kvalitetskrav til tang, man køber, dette arbejde er gjort med omhu. Dog anbefaler jeg alligevel at tjekke tangen igennem en ekstra gang inden man bruger det i sit køkken. Jeg kan ik' helt udelukke, der er ting, jeg har overset. Den sorte ting er rodfæstninger jeg klipper af tangen inden det pakkes. Der kan være nogen jeg har overset. De er heller på ingen måde sjove at få i munden, da der er grus og småsten på bunden af dem. Altså: Vær opmærksom på dem og fjern dem, hvis jeg skulle have overset nogen af dem!

Min Bedstemor gav mig en ide, mens jeg hængte tang til tørre og der dryssede levende småsnegle m.v. ned fra det: Hav lidt havvand på bunden af en spand sammen med lidt tang, anbring smådyrene deri så de kan overleve, tag spanden med ud til havet næste gang du høster og sæt dem fri. Jeg har lavet en lille video om at følge hendes råd:

http://www.youtube.com/watch?v=SgCI9jYkdEM&feature=g-upl

Jette spørger hvorfor Fødevarestyrelsen anbefaler at lade være med at høste Søl tang til spisebrug. Det gjorde de, fordi der er forekomst af nervegiften kainsyre i det. Det er kendt i folkemedicinen, hvor man af samme grund har brugt Søl tang til at fjerne indvoldsorm. Prannie Rhatigan beskriver i hendes bog Irish SEAWEED KITCHEN, hvordan dette stadig praktiseres i Irland.
Professor Ole G. Mouritsen har undersøgt hvor meget Søl tang en person på 75 kg skal spise af dette tang, før det har en tilsvarende skadelig virkning. Konklusionen er, at en sådan person vil skulle indtage mellem 30 og 1.800 kg Søl tang på éngang, alt efter hvor meget kainsyre der er i det. Man kan højst indtage mellem 4 og 10 gram af det af gangen. Altså er det ugiftigt for mennesker.

Måske burde man lave en tilsvarende undersøgelse af, hvor meget Butblæret sargassotang og Hijikitang man skal indtage, for at blive forgiftet af uorganisk arsen. Det kunne være det forholder sig tilsvarende...

Kunstværk af blærerne af Blæretang

I sig selv er blærerne på blæretangsfamilien nok noget af det mest delikate, men der er ingen god grund til at smide resten af tangen væk.

I dette tilfælde er det designeren Jette Flemming fra Ebeltoft der har haft blærerne mellem sine hænder. Det er smukt, fordi man tydeligt ser at blærerne fra de forskellige i familien Blæretang er karakteristisk forskellige. Nogle er lange, nogle er meget "gnuflede" og nogen er mange og små, helt runde. Familiemedlemmet Savtang kan også godt have blærer.

Jette har simpelthen klippet de tørrede blærer fint af, smurt lidt madolie mellem håndfladerne og så forsigtigt gnubbet lidt chilipulver ind i blærerne. Det forbavsende er chipsen er sprød også selv om den ej har været ristet.

Det er en særdeles delikat chips til at nyde kun små mængder af om dagen.
Voldæder man af dem bliver man træt af det på en led måde ;-)

Tang til tørre i soveværelset

I år undlod jeg at annoncere efter deltagere i min tanghøst. Dé, der har været med for at blive klogere på det, har alle henvendt sig helt af sig selv, alene på baggrund af at følge med i mine skriverier om tang på nettet og egen trang til at tage initiativ. Det er således kunstnersjælene og det iøvrigt naturelskende folk, jeg er kommet i kontakt med :-) Det har ikke været mange, men det engagement der er blevet lagt for dagen har i den grad bjergtaget mig ;-)

Historien om billedet er sådan set meget sigende for hvad jeg taler om. Det er lille klørtang, jeg forærede til Ellen og Henrik Wilhjelm som tak for et ypperligt nordisk aftensmåltid, bestående af hjemmelavet spinat af egen avl, supermørt renkød fra Grønland og en pragtfuld, syrnet salat. Tangen hænger her den næste dag til tørre i Henrik og Ellens udendørs soveværelse. De sover om natten på god, gammel vikingemanér, med uld over sig og under sig, i frisk luft, beskyttet mod regn og vind, omend rummet er fuldkomment åbent ud til det fri i deres have ved Femmøller, Ebeltoft. Tænk sig at have arbejdet et helt erhvervsliv i Grønland og stadigvæk have sit sommerhus dér.

Ellen har i flere år med stor entusiasme fulgt Ole G. Mouritsens passion for tang. Hun har blot været i tvivl om, hvordan hun skulle gribe an at høste det, tørre det, bearbejde det til opbevaring og bruge det i hverdagsmaden.

Den tvivl er nu blevet til vished for hvordan det kan gribes an, nemt og behændigt. Og jeg har fået mig en hjælper og samarbejdspartner, der rækker langt ind i fremtiden.

Ellen og kunstneren Jette Flemming, Ebeltoft, kommer i eftermiddag og hjælper mig med at færdigklippe mit tørrede tang. Så får de også noget begreb om hvordan det kan gøres :-) og jeg runder af med ny nordisk aftensmad til dem bl.a. med tang i efter Oles gastrofysiske forslag. Det føles som om det bliver rigtig meget hyggeligt ;-)

At tage vare på de små folk ved tanghøst

Jeg har skrevet der ingen smådyr er i tangen, når man høster det tidligt på året som nu. I år passer det ej. Måske i det hele taget ej heller. Mens jeg har hængt tang til tørre, taget det ned og klippet det op for at pakke det væk har min bedstemor talt til mig. Hun sagde: Tag i det mindste vare på det små folk der også har en ret til at være levende!
Ja. Men Bedstemor. Hvordan?
Jeg har jo så travlt med at klippe og pakke!
Brug en spand sagde hun.
Med havvand og lidt tang i bunden.
Put dem der ned i, sagde hun, når du støder på dem
mens du hænger tangen til tørre
og tag spanden med til havet næste gang du høster
og sæt dem fri igen!

Se det på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=SgCI9jYkdEM&feature=g-upl

Jeg er glad for at jeg har en Bedstemor Hav der er så omsorgsfuld.
Jeg tager spanden med ud til havet hver gang og sætter de små folk fri igen :-)

På billedet ses to havbænkebiddere og en minisnegl der måtte lade livet fordi jeg var uopmærksom på dem. Det kan endda forekomme de findes i tangen, jeg har pakket og sælger, selv om jeg gør hvad jeg kan for at tjekke det grundigt mens jeg klipper og pakker. Derfor: Tjek it good out and remove.
Nogenlunde lige som man fjerner jorden fra sine grønsager før man spiser dem...

Cute english radioprogram about seaweed :-)

Seaweed Professor Ole G. Mouritsen has been kind to send me link to this very cute seaweed broadcast from BBC Radio 4:

http://www.bbc.co.uk/programmes/b01h2kvg

Ole is participating himself talking about seaweed and the umami taste ;-)

At the picture are the seaweedharvesters Ellen Brinch Jørgensen and Mica Kerkdijk :-) carrying heavy load of seaweed harvest.

Frit tilgængelig tang

Da jeg høstede Langfrugtet klørtang her i maj sidste år, kunne det kun lade sig gøre iklædt waders. Her den 3. maj 2012 omkring klokken 14 er lavvandet så lavt, at det lige frem lader sig gøre at plukke tangen direkte fra den lave havbund.

Kvinden på billedet er Mica Kerkdijk fra Holland. Hun er her i 6 dage for at få et godt og grundigt indblik i hele processen det er, at høste tangen, tørre det og bearbejde det til at kunne blive opbevaret.

Mica er særdeles aktiv på tangfeltet i Holland. Hun er f.eks. webmaster for følgende website: http://www.oceanvegetables.com/

Jeg må sige, det er en fornøjelse at arbejde sammen med hende. 

Det giver mig anledning til at overveje, om ik' tanghøst altid bør være en social aktivitet, om man vil gøre det i en lidt større målestok. På de to næste billeder ses høsten hænge til tørre, vi tilsammen fik bragt til huse:

Vokser der Sukkertang på lavt vand?

Den 1. maj var Jette, Joanna og jeg på jagt efter Sukkertang, Fingertang og Søl tang ved Djurslands kyst, Fornæs. Disse arter vokser på det lidt dybere vand. Håbet var at finde noget, revet løs af storm.

Det var rigtig meget lavvande op til klokken 13 og vi var der fra klokken 11. På billedet hvor jeg står er der ofte en vanddybde på over en meter. Jette var den første til at opdage, at der rent faktisk også vokser Sukkertang og Fingertang på denne meget lave dybde. Hun er godt bekendt med Sukkertang, da hun har fridykket efter det ved Bretagne. 

Min umiddelbare reaktion var: Det ka' bar' ik' pas!!!

Men det gør det:

Øverst i billedet her kan man se rodfæstninger af Fingertang der ligger helt oppe i vandoverfladen. Det står der ingen ting om i biologibogen...

Her ses Jette med en af hendes pragtfulde fund:

Jeg har også lavet en lille video, hvor man ser Jette plukke den meget store samling af Sukkertang det lykkedes hende at få øje på:

http://www.youtube.com/watch?v=KShLhT-skAs&feature=youtu.be

Tang Havets Guld

Tang er blevet omtalt som havets guld. Det er det på mange måder. F.eks. som her hvor den nedstigende sol skinner igennem Laminaria arterne Sukkertang og Fingertang. Det gyldne lys det stråler med er bare så dejligt at iagtage.

Ernærings- og sundhedsmæssigt set er det uden tvivl sin vægt hver i guld. 

Så meget koster det dog slet ik'.

Prisen på verdensmarkedet bliver bevidst holdt nede for at alle kan være med.

1.000 kr. for et kilo ville være voldsomt meget, hvis det var kød vi talte om.

1.000 gram af tangen på billedet er imidlertid nok til en person i minimalt 500 dage i rap, maksimalt 1.000 dage. Er det dyrt?

Se her en lille video om at rense det for sand og hænge det til tørre:

http://www.youtube.com/watch?v=hzSuHH-xPjM&feature=g-upl

Jeg er også startet på en reportage om alle de her 14 dage, hvor jeg har socialt samspil med folk om at høste tang, selv om jeg også gør det på egen hånd:

https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/TanghStningsdagePaDjurslandMaj2012

Forbløffelse over laminariatangs tørrings egenskaber

Her på dag 1 var det Laminaria dag, da det var blæsende og med bølger ind over om end det var lavvande. Jeg sankede i strandkanten hvad Moder Hav havde skyllet op, det var lige til at ta'.

Jeg høstede det i formiddags. Hængte det op under et hjemmelavet sejldække i eftermiddags. Her efter at have vasket op fra aftensmaden og ryddet op er det allerede 50% indtørret, også selv om det kun har hængt til tørre nogle få timer.

Ved en temperatur der er væsenligt under 20 grader.

Altså er det også koldt tørrende ud over at være koldt voksende... :-)
Det er jo helt vildt knap nok til at forstå...

Åbent brev til Statsminister Helle Thorning-Schmidt

Kære Helle Thorning-Schmidt.                                     Kolding, den 25. april 2012

Jeg skriver til dig i anledning af, der igen er åbnet mulighed for fremsættelse af anmodning om ministerforetræde. Du kan betragte det her skrevne som en sådan anmodning.

Emnet for min henvendelse er en påstand om, at indholdsstoffer i tang kan være en hjælp for mennesker, der får deres Hippo campus invalideret af at have for meget af stresshormonet cortisol i kroppen. Det lyder måske umiddelbart længere ude i hampen end tilforladeligt er. Men faktum er, jeg selv er diagnosticeret som havende PTSD og at jeg til fulde opretholder min erhvervsevne i stedet for at være førtidspensionist. Jeg har en begrundet formodning om, at dette kun lader sig gøre fordi jeg dagligt indtager tang i en meget behersket mængde. Jeg skal ik' ku' si'e hvilke komponenter det præcist er i tangen der udøver neurogenese på stamcellerne i min Hippo campus, således at jeg hver morgen vågner med friske neuroner til erstatning for de, der dagen i forvejen gik tabt. Der er formentlig tale om en synergieffekt af tangens indholdsstoffer :-)

I 80'erne arbejdede jeg som socialrådgiver i en primærkommune. Allerede dengang var det sådan, at en nem ekspeditionssag var at få tilkendt højeste førtidspension til en klient, hvor egen læge skrev standardformularen vedkommende indstilles til højeste førtidspension idet erhvervsevnen er nedsat til det ubetydelige pga. en af cortisol invalideret Hippo campus. Rigtig mange mennesker i den arbejdsdygtige alder fik på den måde tilkendt førtidspension. Jeg har ik' haft med faget at gøre siden slutningen af 80'erne. Men det er mit helt klare indtryk, det nærmest er gået grassat siden. At der i 2011 blev brugt 10 milliarder ikke-budgetterede kroner på førtidspension, er muligvis for en større parts vedkommende netop personer med en af cortisol invalideret Hippo campus. TV-lægen Peter Qvortrup Geisling udtaler i artiklen Pas på den maste hjerne i tidskriftet Sundhed DET NYE HELSEMAGASIN på side 10, 2. spalte, nederst, at man i øjeblikket regner med at 430.000 danskere slås med langvarig stress. Som bekendt er det ikke kun os der har PTSD der har for meget cortisol i kroppen. Det gælder jo alle der er kommet ud i en kronisk stress situation. Lægevæsnet har tænkt sådan på det, at det er en lidelse, det medicinsk er umuligt at gøre noget ved. I 2011 bemærkede jeg dog en psykiater udtale sig om, det i visse tilfælde kan gavne klienten at indtage lykkepiller eller at få elektrochok, idet det udøver neurogenese, altså stimulerer stamcellerne i Hippo campus til at producere de fornødne neuroner. Det betragter jeg personligt som temmelig uhyggeligt og væsenligt mere skræmmende end at have en smule tang med i maden dagligt.

Det dokumenterer ingenting i sig selv at en almindelig borger som jeg kommer og påstår, min Hippo campus løbende revitaliseres på grund af tang med i min hverdagskost. Det er intet solidt grundlag for iværksættelse af regenererende tiltag over for befolkningsgruppen, der står med de negative konsekvenser af for meget stresshormon. Imidlertid har jeg en meget stærk fornemmelse i maven af, at den gavnlige virkning jeg oplever, muligvis også kan gøre sig gældende for, - ja, - jeg ved ik' hvor mange....

Hmmm... Måske kunne du i samråd med dine ministerkolleger be' en af universiteterne om at iværksætte et forsøg? Såfremt en eller anden andel af 2.500 mennesker med kronisk stress oplevede en betragtelig bedring i tilstanden i løbet af et år med lidt tang med i maden dagligt. Ja. Da kunne man med ganske solidt belæg hævde, en oplagt behandlingsmulighed i tilfælde af kronisk stress er en lille, bitte smule tang med i hverdagsmaden.
Iøvrigt skrev nævnte psykiatrisk læge i sin artikel at omtalte ødelæggende virkning på Hippo campus også finder sted ved langvarig depression. På egen krop ved jeg tang med i maden virker antidepressivt og vi har jo også rigtig mange, der døjer med depressive tilstande.

Jeg kommer gerne til København til et egenligt ministerforetræde. Hmmm... I disse moderne tider kunne man jo også mødes på Skype eller tage et HANGOUT på Google+ 1, hvis ellers der er hjemmel for det?

Venlig hilsen,
Thorkil Degn Johansson

Ud til havet og mærk roen

Mandag den 23. april var der en rigtig sød lille artikel i Børsens Sundhedssektion: Ud til havet og mærk roen forfattet af journalisten Gro. Jeg tillader mig her at skrive artiklen af:

"Udenfor er godt, men havet er absolut det bedste sted at opholde sig. Det er nogenlunde sådan, konklusionen lyder fra en undersøgelse af udendørslivet, foretaget af forskere fra universiteterne i Exeter og Plymouth i England.
Forskerne baserer deres konklusion på data fra 2750 personer fra England. Personerne har gennem to år svaret på spørgsmål om deres oplevelse af at opholde sig udenfor - bl.a. på landet, i parker og ved havet.
At opholde sig ved havet viste sig at have en langt mere positiv påvirkning af folks følelse af ro og afslappethed sammenlignet med at være på landet og i en park.
Desuden foretrak langt størstedelen at være fysisk aktive ved havet, fordi det giver den største glæde. Denne holdning gik igen på tværs af aldersgrupper, bopæl og uanset hvem personerne tog til havet med.

Sådan en som jeg kan jo godt finde på at filosofere over, hvad den angiveligt medfødte præferance for at være tiltrukket af havet kan tænkes at gå ud på. Skagensmalerne havde en vigtig inspirationskilde i lysets spil i havoverfladen. Solnedgang over havet på en skyet dag giver helt fantastiske lysoplevelser og ganske vist er det, Hippo campus bliver rigtig godt stimuleret af at betragte de åbne vidder. 

Gode minder og at være født med at elske havet uden måske helt at kunne huske hvorfor? Cellerne i kroppen har genetisk set aldrig glemt, det er i havet tangen vokser og hvad godt velvære det giver til dem at få andel i den rigdom af næringsstoffer, der er at hente der.

Skal blive rigtig hyggeligt at arbejde i strandkanten de kommende 14 dage med at høste tang til human konsum ;-)

Kom igang med at plukke din egen spiselige Tang ♥

Jeg kan hjælpe dig med at komme igang med at plukke din egen tang.
Du kan kontakte mig ved at søge mine kontaktoplysninger på mit fulde navn, der er at se i etiketterne her neden under.
Hvorfor så besværligt?
Jo. Hvis mit mobilnummer står her, så bliver det tappet af spamrobotter og jeg får en hulens masse opringninger fra sælgere, der vil prakke mig alt muligt lort på.
Det gider jeg på ingen måde.
Så: DERFOR ♥

Tage springet til at ta' tang med i hverdagsmaden?

Jeg har omtalt, jeg brugte 2 år på at opbygge mod på at have tang med i hverdagsmaden.
Jeg har også omtalt, det var udsigten til en stomi der gjorde, det nu pludselig var mindre skræmmende at springe ud på dét dybe vand det er, at integrere tang som en ingrediens i kosten.
Der var en anden faktor der gjorde, det virkede tilforladeligt at gøre det forsøg det er, at tage tang til sig i organismen. Jeg fik sådan set hjælp fra Norge. I februar 2006 udgav Johnny Laupsa-Borge den følgende artikel Tang & tare - Havets grønnsaker i det norske tidsskrift Mat & Helse:
http://tang-thorkil.dk/tangogtare-havetsgroensaker.pdf
Så vidt jeg kan se er artiklen ikke længere tilgængelig online.
Det synes jeg egentlig er synd, da den på en meget sød måde opfordrer til, det er okay at putte lidt tang i sin mad.
Jeg håber Johnny, du vil synes, det er i orden jeg her genudgiver din udemærkede artikel :-)
Udfordrer det din copyright mere end du bryder dig om, er du naturligvis velkommen til at rette henvendelse til mig, så vi kan tale om det ;-)

Tang til indre rengøring?

I kapitlet om Tang til en svækket tyktarm skriver den engelske læge og forsker Eric F.W. Powell:
"Bemærkelsesværdige resultater for sundheden ville snart vise sig, hvis der blev tildelt lige så meget opmærksomhed til den indre rengøring af kroppen, som at vaske den ydre krop".
Dette kapitel i hans bog er sådan set så centralt for sundhedsanliggender, at jeg har valgt at gøre det til en selvstændig pdf-fil:
http://tang-thorkil.dk/tangtilensvaekkettyktarm.pdf
Det er rigtig mange år siden værket udkom. Powell er ej længere i blandt de levende på jorden, men hans indsats for den almene folkesundhed er udødeliggjort, takket være hans livsværk. I dag ved vi meget mere om, hvordan og hvorledes indholdsstofferne i de brune tangarter revitaliserer tyktarmen og hele affaldsudskillelsen. Powells værk er imidlertid fortsat essentielt, i det hans lægelige viden, baseret på erfaring fra en sølvbryllupsalders almen praktiserende lægevirksomhed tilsiger, der praktisk taget ingen tilfælde af kronisk forstoppelse findes, der ej kan afhjælpes ved hjælp af de brune tangarter.

Én ting er at få affaldsudskillelsen op at stå igen ved at genskabe tyktarmens sundhed/evne til at udskille affaldsstofferne uanstrengt.
En anden ting er tangs evne til at udskille giftige tungmetaller ophobet i kropsvævet. Jeg har skrevet en udførlig billedreportage om det:

https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/TangKanUdrenseGiftigeTungmetallerFraVoresKrop

En trejde ting er at have tilstrækkeligt mange "skraldemandsceller", de kaldes også "ædeceller" og har et finere ord der er makrofager.

Jeg stødte første gang på makrofagerne i en lille udgivelse fra Kræftens Bekæmpelse der dumpede ind i min postkasse i 1989. Der var et rigtig flot mikroskopisk billede af en af dem. Det viste en celle med tusind fangarme. Det var beskrevet, vi har makrofagerne i lungevævet. Hver af fangarmene "hapser" urenheder der er kommet ned i lungerne, såsom tjærepartikler fra tobaksrøg, støvpartikler, bilos osv. Når alle fangarmene har hapset sig en forurenende partikel, dør cellen, føres med blodet til leveren, pakkes ind i ekskrementerne og udledes gennem tyktarmen. Fedt tænkte jeg, da jeg er ryger. Dem må vi ha' no'en flere af :-) Skuffet blev jeg så over at læse, at jo ældre man bliver jo færre skraldemandsceller har man, med det resultat man er i stor fare for at udvikle lungekræft.

Hmmm... Tænkte jeg allerede dengang. Skal det nødvendigvis være sådan? Jeg havde en instinktiv fornemmelse af, det må kunne lade sig gøre hele livet igennem at have lige nøjagtigt så mange skraldemandsceller, som man har behov for. Jeg kunne bare ikke dengang se mig ud af hvordan...

De sidste 8 år har jeg forsket intensivt i de ganske mange videnskabelige publikationer der findes om, hvad godt indholdsstofferne i særdeleshed i brun tang har at tilbyde det menneskelige immunforsvar og ernæringsmæssige velvære for cellerne i det hele taget. Rigtig mange gange er jeg faldet over den påstand, at dagligt indtag af selv ganske lidt tang bl.a. har den virkning på immunforsvaret, at kroppen bliver i stand til at producere de fornødne skraldemandsceller til de opgaver, der løbende opstår at skulle løse. Desværre har jeg ik' gemt alle disse links, der jo nu kunne være gode at henvise til som kilder. Imidlertid: Skriver man f.eks. seaweed i Google og macrophage, det engelske ord for ædecellerne, kommer der ik' mindre end en ½ million hits op. Der i mellem findes der meget seriøse videnskabelige afhandlinger om lige netop dette emne. Jeg har f.eks. fundet den her, der udtrykkeligt omtaler hvorledes polysakkaridet Fucose stimulerer immunforsvaret til bl.a. at producere hvad der måtte være fornødent af skraldemandsceller:
http://tang-thorkil.dk/fucoidanstructureandbioactivity.pdf (det kan godt være nødvendigt inde i selve dokumentet at søge på fucoidan for ret hurtigt at få noget at vide, der er relevant :-))

Artiklen er særligt interessant fordi den opsummerer mange års studier i hvad de bioaktive komponenter i Fucoidan (= polysakkaridet fucose fra fucusarterne) har at tilbyde kroppens celler og i særdeleshed immunforsvaret.

Hvad jeg selv synes er allermest interessant ved publikation er, at den nævner i en af de overordentligt mange kilder, at en af de rigere forekomster af Fucoidan findes i Fucus evanescence Langfrugtet klørtang, der indgår i mit høstsortiment.
Det er slimstoffet man står med mellem fingrene, når man rører ved det i skålen, hvor det er blødt op i vand. Der er rigtigt meget af det.

De store, sammensatte sukkerstofkæder i brun tang = polysakkarider betragtes andre steder som ufordøjelige for mennesker, kun havende en vis gavnlig indflydelse på sund udskillelse af ekskrementerne. Således ser f.eks. Ole G. Mouritsen på det.

Hans kolleger Susan Løvstad Holdt og den irske Stephan Kraan har imidlertid gennemtrævlet samtlige dokumenter om dokumenterede påstande om sukkerstoffernes gavnlige virkninger og udgivet et opsummerende dokument om det: http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs10811-010-9632-5?LI=true
Jeg synes, det er flot Susan og Stephans dokument nu er med Open Access, dvs. man kan få adgang til at læse hele publikationen, endda inden man har købt den.

Amerikanske Ph.D. Jane Teas er i Prannie Rhatigans Irish SEAWEED KITCHEN citeret for, det i særdeleshed interessante ved brun tang sådan set ikke er de meget rige forekomster af vitaminer, mineraler, aminosyrer og essentielle omega 3 fedstoffer.

Det særligt interessante er efter Janes mening netop de unikke sukkerstoffer i tangen og andre komponenter for sundheden, videnskaben har afdækket de seneste årtier, herunder Fucoidan.

Udgivelsen fra Kræftens Bekæmpelse har jeg desværre ikke længere. Det er ej heller muligt at genanskaffe den. Jeg har imidlertid fundet en lille video på YouTube der yndefuldt illustrerer hvordan makrofage cellen ser ud og hvordan den griber fat i for kroppen uvedkommende elementer, der ik' bør være til stede på nogen måde:

http://www.youtube.com/watch?v=KiLJl3NwmpU

Til sidst i klippet sprøjter makrofagen noget ud fra sig, hvor der står det er Cytokiner. Cytokiner er sådan set "små nyhedsartikler" hvor de andre celler i immunforsvaret kan holde sig orienteret om, hvordan lige netop beskaffenheden er af "den her ting" makrofagen lige har destrueret. Hvad sådan "en ting" kunne være er f.eks. kræftcellen i det indledende billede (den gule) der er ved at blive dræbt og fortæret af en makrofage (det lilla). Illustrationen fandt jeg på britannica.com. Jeg var ik' klar over, makrofagerne også kan agere som dræberceller. Men det er da fedt det er tilfældet ;-)

Makrofagernes tilstedeværelse i kroppen er faktisk overalt, når ellers der produceres tilstrækkeligt mange af dem. Dette dokumenteres elegant på selve den videnskabelige platform for at følge med i Makrofagernes liv og levned: http://www.macrophages.com/home
Det er selvfølgelig nødvendigt, da der overalt i kroppen er naturligt afføde døde celler hele tiden og andre ting, der skal transporteres ud af systemet, såsom indkommende giftigheder af denne og hin art + hvad der er af døde rester af bakterier, virus og svampesporer, der er blevet dræbt af dræbercellerne.

Der tegner sig efterhånden et billede inde i mit hovede af, stort set al psykosomatisk lidelse har at gøre med, immunforsvaret ligger så vidt underdrejet at det manifesterer sig i form af hele det righoldige lidelsesmønster der for tiden løber løbsk blandt milliarder af mennesker i verden. Mere eller mindre alvorlige lidelsestilstande, hvor af den aller alvorligste nok er AIDS, der netop karakteriseres ved at HIV-viruset specifikt går efter at sætte immunforsvarscellerne ud af spil.
Det er meget grundigt, endda på et sjældent let forståeligt dansk, dokumenteret på denne danske side:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/hiv-abner-doren-bakterier-og-virus

Læsere der følger mig vil vide, jeg netop har udgivet en artikel, hvor Ph.D. Jane Teas opsummerer hendes erfaringer med hvordan Fucoidan forhindrer afkom fra HIV-virus i at "besætte" nye celler, hvorved HIV-"stamcellen" forhindres i at brede sig. Jane fortæller også at Fucoidanen fra hendes tangkapsler forbedrer patienternes immunforsvar betragteligt. Formentlig bliver forsvaret på sigt så overlegent, at det også kommer foran i forhold til de eksisterende HIV-virus, således at disse opsøges, dræbes, fortæres og "skides ud i lokummet". Så langvarige forsøg på mennesker har hun dog endnu ikke haft lejlighed til at foretage. Det kommer sikkert, omend hun har haft særdeles store udfordringer ved at få amerikanske læger til at rekruttere AIDS-patienter til hende. Det kunne måske nemmere gøres i Tyskland, hvor man er væsenligt mere åben for det faktum, der er ting at komme efter af naturlig herkomst, der endnu har mere og bedre at tilbyde, end dét, vi allerede kender og gør god brug af inden for urtemedicin f.eks.

Forøvrigt har Jane også lavet forsøg med kvinder der havde brystkræft og påvist, der er komponenter i tang der er eminente til at forbedre immunforsvaret så vidt, at det mere overlegent evner at frigøre kroppen for forekomst af kræftceller.
Selvfølgelig er det ej alle kræfttilfælde der på denne måde kan kureres. Man kan udemærket være så langt henne i et forløb med kræft og AIDS, selv tang ingenting kan stille op med det andet end måske en smule lindring på vejen gennem terminalfasen hjem til vor Herre.

Det siger sig selv den helt store force i tangen er at bruge det forebyggende hele livet igennem :-)
Som en naturlig, integreret del af det daglige kost indtag :-)
Fra vugge til grav.

Jeg har lyst til at fortælle en lille historie her til sidst fra mit eget liv med tang med i hverdagsmaden.

Der var engang, hvor jeg havde det lige som mennesker i almindelighed endnu har det. Uanset brug af deodorant stank jeg ramt fra armhulerne, allerede den næste morgen, efter at have været under bruseren med sæbe dagen i forvejen. I dag går jeg aldrig mere i bad. På en måde er jeg blevet allergisk over for ferskvand, jeg dog stadigvæk drikker med fornøjelse. Skal jeg endelig have det godt med et bad skal det være i saltvand med samme saltindhold som havet.
Jeg vasker håret med koldt vand om morgenen og holder de øvrige kropsdele såsom fødderne og skridtet rene ved hjælp af eminente engangs vaskeklude af en kraftig kvalitet der bruges på hospitaler og plejehjem. Cirka engang hver 14. dag får jeg brug for at gnubbe døde hudceller af på overkroppen, armene og benene. Ligeledes med disse gode éngangsvaskeklude. Mine armhuler vasker jeg også et par gange om måneden på denne måde. De har i almindelighed ingen duft andet end et eller andet lettere sødmefyldt, hvis jeg sveder så det drypper af mig, hvilket jeg meget sjældent gør. Dette er vel at mærke ik' fordi jeg er fysisk inaktiv. Jeg er hver dag meget fysisk aktiv. Ta'r f.eks. trapperne op til 2. sal to trin ad gangen uden at blive synderligt forpustet.

Det kan være en provokerende tanke jeg er så ren inden i, selv om jeg fylder mig med giftige stoffer fra cigaretter, drikker en pæn del alkohol og spiser kødmad med mellemrum.

Rigtigt mange mennesker står af, over for at se, jeg på den ene side fremstiller mig selv som en slags sundhedsprofet, samtidig med at jeg gudhjælpemig puster tobaksrøg ud i den luft, de indånder...

Hvad skal jeg sige? Der var engang en ryger der sagde, netop når man er ryger, er det særligt vigtigt at gøre noget helt ekstraordinært for at fremme sin egen sundhed. Tang med i maden synes at være et sådant tiltag med god virkning.
Hmmm... Jeg har en god mavefornemmelse af, min tang med i maden gør, jeg ligefrem kan tillade mig at ryge uden at skulle frygte at have for få skraldemandsceller af den grund.
Måske fatter man først rækkevidden af dybden i mine ord, når man på egen krop har gennemført det samme eksperiment gennem nogle år? ...
Rent intellektuelt er det nok fuldkommen ubegribeligt siden der stort set ingen erfaringsmæssig referenceramme er til det...

Jeg kan også selv blive ved med at undre mig over, jeg er så ren inden i, hvor jeg burde være møjbeskidt og stinke værre end en gammel gris. LOL :-)
Er det så bare fordi jeg ingen god lugtesans længere har?

Well. Test me out. Ingen der kommer tæt på mig lugter noget grimt.
Forøvrigt synes jeg det er oplagt, det er umuligt på den ydre krop at vaske det indre snavs af med vand og sæbe. Det er da indeni vi skal holde os rene. Så behøver der jo ikke at komme ildelugtende snavs ud gennem huden og med udåndingsluften :-)

Superlækker Vingetang fra Island

Det er min 54 års fødselsdag i dag. Jeg fik en pakke lige netop i dag fra det norske www.fremtidensmat.no  jeg selv har bestilt og betalt. Det er lige før jeg betragter det som en af de bedste gaver. Givet af Bedstemor Hav med mellemmænd og -kvinder :-) I årevis har jeg gået og længtes efter den Nordiske variant af dét, japanerne kalder Wákámé. Jeg skal ik' ku' si'e jeg er blevet skuffet. Tværtimod. Den Nordiske variant af Undaria (Wakame) der på norsk hetter Butare og på dansk Vingetang er simpelthen bare så lækker i sig selv. Det dufter f.eks. kanon godt.

Det er pakket på en sjov, kompakt måde, men det er nemt at skille ad, når man skal bruge mindre mængder af det. Det hvide er lækre salte der er trukket ud i overfladen i tørringsprocessen.

Jeg har lavet en lille video hvor jeg præsenterer min smagsprøve:

http://www.youtube.com/watch?v=IXEDUI2xczs&list=UUNMyptb2VJ7ABGjH9r9Fa5Q&index=1&feature=plcp

Anprisning af tang for sundhed og velvære

Når man har med salg af fødevarer at gøre skal man som udgangspunkt afholde sig fra at komme med sundhedsanprisninger på varerne. Det er der ganske mange producenter af helsekost og kosttilskud der har måttet sande.

Det blev også pointeret af Fødevarestyrelsen over for mig i dialogen om godkendelse af Nordisk Tang.

Det har at gøre med, man ikke bare kan komme og påstå at ens produkt virker sådan, med mindre der er enighed i det videnskabelige samfund om det.

Der er ikke alene særdeles mange forskere i verden der beskæftiger sig med sundhedspotentialet i tang. Ganske mange forskere udnytter også deres viden til at fremstille kapselprodukter med tang, de afprøver i forsøg med mennesker, dokumenterer virkningerne af det og sætter produkterne i handel.
Der er også en stigende erkendelse af denne vækst måske har endnu mere godt at tilbyde os end allerede erkendt.
I det mindste er der enighed om, der et unikt potentiale for sundheden at komme efter i tang.
De få ting der har været sagt imod fra danske seniorforskere, f.eks. om giftig kainsyre i Søl tang, er blevet godt og grundigt tilbagevist.

Når jeg anpriser tang er det ofte med henvisning til videnskabelige publikationer om det. Jeg har sådan set ikke tænkt mig at holde op med disse anprisninger, selv om jeg nu også skal til at tjene penge på at sælge tang. Men jeg har lovet Fødevarestyrelsen, at der på min butiks hjemmeside kun vil være faktiske ting omtalt, der direkte har med varebeskrivelsen at gøre. Altså ingen sektion med anprisninger. Som jeg sagde: Det ved folk jo godt i forvejen. Så behøver jeg jo ikke også at skrive det der.

Hvad farligt kan der være ved indtag af tang?

Der er nok ingen fødevare der i den grad er blevet udstillet som muligvis farlig at indtage på grund af dette eller hint. Selv frygtede jeg i to år at få for meget jod der fra og lod derfor vær' med at bruge det.

Tang er også blevet tænkt på som en yderligere kilde til forurening af organismen med giftige tungmetaller og andre miljøgifte.

Jeg har omtalt hvorfor jeg alligevel gik igang med dagligt at have tang med i maden.
Jeg har også omtalt mine personlige eksperimenter med hvor meget en vesterlænding som jeg kan tåle af jod fra tang set i forhold til en gennemsnitsjapaner.

Vi tåler kun én % af det jodoptag japanerne tåler.
Denne ene % er imidlertid væsenligt mere large end 150 mikrogram jod i døgnet.
30 mikrogram jod pr. kilo kropsvægt for voksne personer pr. døgn er f.eks. for mit eget vedkommende 1.830 mikrogram jod i døgnet, mens 150 mikrogram er mit absolutte minimum, der måske endda er for lavt sat, hvilket meget tyder på om man skuer ud over hele populationen vi er i landet og i vesten som sådan.

Jeg henholder mig til dette dokument: http://www.fao.org/DOCREP/004/Y2809E/y2809e0i.htm
fra FAO og WHO i samarbejde, tabel 38, hvor der også er oplysninger om øvre og nedre grænser for jod for 5 andre befolkningsgrupper end voksne.

Her til juni skal udvalget under Nordisk Ministerråd der arbejder med næringsstofanbefalinger for hele Norden mødes for at tage NNA-værdierne op til revision.
Det vil efter min mening være ønskeligt de lige med hensyn til jod sætter sig godt og grundigt ind i ovenstående dokument, før de eventuelt igen vedtager, vi ik' bør få mere end 150 mikrogram jod i døgnet.

Ph.D. Morten Georg Jensen, Københavns Universitet, har ret i, vi i forvejen får op i nærheden af 200 mikrogram jod i døgnet fra andre kilder, især i hovedstadsområdet, hvorfor der egentlig ikke er plads til at have tang med i maden, da selv det danske jodfattige tang er mere jodholdigt end så meget andet, hvorfor man meget nemt kommer op over et jodindtag på mere end 800 mikrogram i døgnet. Men det er kun, hvis udgangspunktet er, vi ikke bør få mere end 150 mikrogram jod om dagen. Det er en nu snart 20 år forældet antagelse, hvis man lægger FAO og WHO til grund.

Formentlig kan OPUS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet først komme til at udfolde sig selv på deres eget punkt i manifestet om at have tang med i hverdagsmaden, såfremt der bliver åbnet op for en erkendelse af, vi ik' alene godt kan tåle mere jod end hid til tænkt, men også har ganske god gavn af dét.

Det er en underlig tilstand at www.idegryden.dk 's egne kokke har været omend meget tilbageholdende med at byde ind med opskrifter, hvor der indgår tang i maden. Det er formentlig på baggrund af ovenstående, man har ageret så temmeligt forbeholdent? Jeg kan ikke andet end undre mig over, universitets verdenen, der burde være det mest forsynede, holder fast i antagelser, der påviseligt ej længere holder vand.

Forøvrigt: Med hensyn til giftige tungmetaller det er blevet frygtet vi skulle kunne få ekstra af ved at bruge tangen i maden: Der er ganske meget der tyder på, tang tværtimod er den nok mest potente mulighed i naturen for at opnå en fuldkommen udrensning af stoffer, der ej bør være til stede i vores organismer.
Jeg har udgivet en reportage om det:

https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/TangKanUdrenseGiftigeTungmetallerFraVoresKrop

Kan tang bekæmpe AIDS?/Can seaweed fight AIDS??

Kan indholdsstoffer i tang gøre noget for at hjælpe mennesker der har AIDS?/Can compounds in seaweed do something to help people with AIDS?

(This article is written both in english and danish/denne artikel er skrevet såvel på dansk som på engelsk. I’ve written the danish sentences first, then the english ones J)

Det her er historien om kvinden til venstre på billedet. Hendes navn er Jane Teas. Amerikansk videnskabskvinde der arbejdede ved University of South Carolina, Columbia, USA, nu pensioneret men stadigvæk aktiv.

This is the story of the woman at the left. She’s a female scientist whom did work at University of South Carolina, USA, Jane Teas, now retired but still active.

Gennem mere end 30 år har Jane forsket i tangs indholdsstoffer og dokumenteret hvad de kan gøre for vores helbred og immunforsvar.

For more than thirty years Jane have studied the compounds of seaweed, what they can do for human health/immunesystem and documented every piece of it in the community of science.

De seneste 10 år har hun fordybet sig i, hvad tang har at tilbyde mennesker der har AIDS. Normalt forsøger videnskabsfolk sig med rotter og mus. Det har Jane også gjort, men hendes seneste publikation baserer sig på forsøg med en gruppe mennesker, der har AIDS.

The last decade Jane has gone to the depths what seaweed has to offer to people with AIDS. Usually scientists work with rats and mice to investigate things/perform studies. Jane has also done that. But her latest publication is based on a study with a group of americans having AIDS.

Jeg tog billedet til Professor Ole G. Mouritsens Tangkonference i Carlsberg Akademiet i august 2010. Det var i en pause, hvor vi alle sammen summede lidt rundt. Jeg lod mig fotografisk set betage af den velbehagelige intimitet der var i Janes og Oles samtale, indikerende et langvarigt, godt bekendtskab. I øvrigt var jeg så heldig at blive bænket med Jane på min venstre side.
Måske var det lidt frækt at ta’ en plads helt oppe foran blandt indlægsholderne på konferencen. Men jeg var også fotografen og mente, jeg bedst kunne tage billeder ret tæt på.

I was shooting the photograph of Ole and Jane at his Symposium for Seaweed at the Carlsberg Academy in august 2010. It was in a breaktime where we all were humming around a bit. My focus was attrackted to the lovely sight of seing the wellbeing, indicating a good and lasting friendship. By the way I was lucky to get seated at the right of Jane. Maybe it was a little naughty to go up to the front where the speakers seats were. But I was also the photographer and wanted to have close shuts.

Jane og jeg kom i snak og har siden haft ganske meget kontakt på internettet. Hun har adgang til samtlige videnskabelige publikationer, der nogensinde er fremstillet af videnskabsfolk om tangs egenskaber, hvilket jeg har haft stor nytte af som selvstuderende.

Jane and I had some good chat and ever since we have spoken a lot at the internet. She has open access to every scientific publication there has ever been produced by scientists at the issue what compounds of seaweed can give of nutrion to human cells and the immunesystem. To me it has been a smorgasbord of information to have access to for my independent studies, which I’m greatful for J

Artiklen her er et resultat af, Jane har fået udgivet en publikation, hvor hun redegør for erfaringerne med at lade en gruppe amerikanere med AIDS prøve af, hvad kapsler indeholdende sporofyller af tangarten Alaria kan gøre for dem i samarbejde med kapsler af mikroalgearten Spirulina.

This article I’m writing is a result of the fact Jane have had a publication released, where she offers the knowledge what good it did to actual people with AIDS, digesting 2½ grams of sporofyllas of Undaria as capsules and 2½ grams of Spirulina as capsules.

Hvad er sporofyller af Alaria? Jane har sendt et billede, hvor man ser producenten af disse kapsler, Gonzalo Soriano, Argentina.

What is sporofyllas of Alaria pinnatifida? Jane has sent this picture of the producer of the capsules being used in the study. He is Gonzalo Soriano of Argentina. Lovely coastside J

Tangarten han står med hedder Vingetang, Butare på norsk og sporofyllerne er den kraftige udvækst der ses lige oven over rodfæstningen, under Gonzalos udstrakte hånd. Sporofyllerne er sådan set tangartens kønsorganer. Det er her sporerne til nye vækster bliver skabt. Der er et særligt højt indhold af polysakkaridet Fucoidan i sporofyllerne, sikkert for at beskytte sporeproduktionen.

The kind of seaweed Gonzalo is standing with is Undaria pinnatifida and the sporofyllas is the mighty thing seen right over the holdfast under his showing hand. The sporofyllas are so to say the genital organs of this particularly seaweed. This is where the spores for new creatures are being made. The content of the polysaccharide Fucoidan is very large in the sporofyllas. Proberly to protect the production of spores from harmful bacterias, viruses and spores of fungus.

Fucoidan evner at begrænse HIV ved at binde sig til afkom af viruset og forhindre dem i at trænge ind i en ny værtscelle. Derved dør viruset”barnet”, da det kun kan leve i 6 timer uden en human værtscelle at få næring fra. Derved mister “moder”viruset evnen til at reproducere sig selv.

Fucoidan has the ability to kill the “babies” of a ”mother” HIV virus.
They have to attach to a human cell within 6 hours to get proper nourishment. If not they die. Fucoidan makes sure the surface of human cells are able to refuse being connected with the “baby” HIV virus. Thus the Mother is only having “babies” born to die.
For how long time will she live her self then as a population, not being able to have mature grownups? Hmmm???

Herhjemme i Norden har vi en tilsvarende tangart. Den hedder Butare og kan høstes i Norge.

Up here in the North of the Scandinavian Countries we do have a seaweed just like Undaria. It has the name Butare and can be harvested at the coasts of upper Norway.

Linket til Janes nyeste AIDS-publikation er her. Neden under resuméet i spalte 1 er oplyst hendes faglige mailadresse:

The link to Janes latest AIDS publication is right here. Her email address is mentioned below the abstracts at page 1:
https://link.springer.com/content/pdf/10.1007%2Fs10811-011-9766-0.pdf

Janes AIDS publikation er bemærkelsesværdig i og med hun, af egen lomme, har betalt 3.000$ for at den kan ligge frit fremme på forlagets hjemmeside til offentlig download.

Janes AIDS publication is quit extradinary since she out of her own pocket have paid none less than 3,000 $ for anyone to download it for free from the publishers website.

I andre tilfælde er det ofte sådan, at man kan se en kort omtale af publikationen, men skal betale for at få adgang til at læse den, med mindre man er ansat på et universitet.

Other times it might be so with such articles, one can read a shortpiece of it and then one will have to pay to read the full texture, if one are not a part of the Ph.D. worldsociety.

Man må sige det er en hjertesag for Jane, det bliver kendt, indholdsstoffer i tang kan gøre noget for at hjælpe mennesker der har AIDS J.

One might say Jane has very much at heart it shall be wellknown
from mouth to mouth compounds of algae has something good to offer to people suffering from AIDS J.

Den laveste forekomst af AIDS gennem de sidste 30 år finder sted i de lande, hvor befolkningen gennemsnitligt er verdens mest algeforbrugende i maden. Det er Japan, Korea og Chad i Afrika. Dette turde i sig selv bidrage til at forklare, algeriget i almindelighed virker forebyggende på udvikling af bl.a. AIDS.

Dietary algae have been reported to decrease HIV viral fusion/entry and replication and increase immune response, suggesting that regularly consumption of algae by people in Japan, Korea and Chad could be an important factor in their relatively low HIV/AIDS rates.

Især de brune tangarter indeholder en bred vifte af bioaktive komponenter, der tjener som tangs eget immunforsvar som det står i havet. Tang har også brug for at beskytte sig mod infektioner af skadevoldende bakterier, virus, svampesporer og skadelig bestråling. Til dette formål er udviklet mere end 20 kemiske stoffer, der opretholder tangens integritet og vitalitet.

Especially brown seaweeds have a wide range of more than 20 compounds who serves as its own biological defence against infections from harmful bacteria, viruses and spores of fungus.
Though not having a human selfdefence, seaweed have developed chemical immunesystem. This system has uphold the integrity and vitality of the seaweeds for longer time than any other creature at earth.

Deltagerne i Jane Teas experiment blev henvist fra praktiserende læger.
De fik udleveret fem 500 milligrams kapsler af sporofyller af Undaria pr. dag og fem 600 milligrams kapsler af Spirulina pr. dag.

The participants of Janes study was signed up by practising doctors. They were given five 500 milligram capsules of Undaria sporofylla per day and five 600 milligram capsules of Spirulina.

Deltagerne blev dels målt på ved hjælp af blodprøver. Dels blev de med spørgeskemaer udspurgt om graden af deres daglige velvære.

The participants were being tested by blood and what they experienced of eventual better wellbeing at different issues in ordinary life.

Der var ingen negative bivirkninger af kapselindtaget.

There was no negative sideeffects to recognize.

Jane konkluderer, det er påvist at mængden af HIV virus blev reduceret og at deltagernes egen oplevelse af dagligt velvære blev forbedret. Endvidere skriver hun, brune tangarter og spirulina med i kosten oplagt vil være en fordel for mennesker, der har AIDS uden at have adgang til medicin og at det er oplagt at forske videre i potentialet fra tang.

Janes conclusion is, it has been proofed chemical compounds of seaweed can reduce the amount of HIV virus seen in the blood and that the wellbeing of those digesting seaweed having AIDS improves significant.
This is very relevant for all those not having access to AIDS medicine.
Jane thinks it’s a very good idea to have some more studies of the potential in seaweeds to even help people suffering from AIDS J.

I suppose it’ll be a good idea to study this for all those millions of people in the world who is having AIDS but having no access to AIDS medicine…