Nu er det jo på ingen måder sådan,
min hustru forsager tang som
noget prisværdigt. Hun foretrækker
bare at indtage det som kapsler i forbindelse
med morgenmaden og skyller da også nogle kapsler
med fiskeolie (tangolie) ned.
Jeg vil for tiden også gerne have det
med i aftensmaden, da det virker
bedre for mig end det engang
gjorde.
Margot har haft en oksehalesuppe igang
det meste af vor vågne tid denne søndag.
Vi skal spise den lige om lidt og
her dufter bare super.
For en fem timer siden satte
jeg granulatet af Buletang
der ses i den lille skål
igang med at bløde op.
Tanken er:
Det tilsætter jeg så gu
da bare til min portion
af den gode suppe ♥
Ofte er det kvinden,
der gerne vil noget med tang
og manden vil ikke.
Så:
Dette er et lille fif
til Jer kvinder,
der gerne
vil bruge
tang i
maden,
men lever
sammen med
en mand, der på
ingen måder vil.
Det er jo upraktisk
at lave to hold mad
i den samme lille
husholdning
♥
Hmm...
(Jeg har altid ham fætteren
der står på nakken af mig og
stiller bedre spørgsmål
end jeg kan lade være
med at svare på ♥)
Hvordan smagte det så,
når det bare blev tilsat til sidst
i processen uden at have gjort god
virkning på maden og hvad var
virkningen i organismen din
det alligevel var med?
Tjah... Fætter min.
Det havde ingen god smag
givet til maden vores.
Men det var nemt at tygge,
kroppen min var glad ved at mærke
det var med og mit energiniveau
steg betragteligt derved.
Hmmm... Er det noget værd,
spørger han så?
Tjah, svarer jeg.
Jeg var i det mindste
ikke vinter-ked-af-det.
Det føltes som lige så godt
som Sankt Hans ♥
Hmm...
(Jeg har altid ham fætteren
der står på nakken af mig og
stiller bedre spørgsmål
end jeg kan lade være
med at svare på ♥)
Hvordan smagte det så,
når det bare blev tilsat til sidst
i processen uden at have gjort god
virkning på maden og hvad var
virkningen i organismen din
det alligevel var med?
Tjah... Fætter min.
Det havde ingen god smag
givet til maden vores.
Men det var nemt at tygge,
kroppen min var glad ved at mærke
det var med og mit energiniveau
steg betragteligt derved.
Hmmm... Er det noget værd,
spørger han så?
Tjah, svarer jeg.
Jeg var i det mindste
ikke vinter-ked-af-det.
Det føltes som lige så godt
som Sankt Hans ♥