lørdag den 12. januar 2013

Lærke stiller spørgsmål om spiselig tang og får svar



En kvinde ved navn Lærke har henvendt sig til mig med nogle gode spørgsmål om spiselig tang. 
Jeg har fået hendes tilladelse til at besvare spørgsmålene offenligt.
Jeg tænkte Hmmm... Det kunne jo være, der er andre, der har den samme nysgerrighed og godt kunne tænke sig at få den tilfredsstillet ;-)

Spørgsmål: Jeg er meget interesseret i at bruge tang i vores hverdagsmad. 
Jeg har læst noget af det, du har skrevet på din hjemmeside, blogs m.m. og det lyder jo som om, at det kun kan gå for langsomt med at få noget mere tang i maden :-). 
Jeg hæfter mig ved, at det er nogle bestemte tang-typer, hvor der er risiko for tungmetaller i tangen - jeg er generelt meget opmærksom på tungmetaller (hvorfor jeg heller ikke spiser fiskeolie, selvom det skulle være renset, og derfor er udsigten til at kunne få mere omega3 gennem tang meget interessant).

Svar: De eneste tangarter vi bliver opfordret til at passe på er Butblæret sargassotang fra eget og udenlandsk farvand og Hizikitang fra Japan på grund af et stort indhold af uorganisk Arsen.
Så har der også været advarsel om kainsyre i Søl tang. Efterfølgende undersøgelser har vist, et menneske skal indtage så store mængder af Søl dagligt, det er praktisk taget umuligt at blive forgiftet af det. I Irland er Søl ifølge den irske læge Prannie Rhatigan folkemedicinsk blevet brugt til at fjerne indvoldsorm. De tåler det ej i den meget lille mængde hvori det forekommer ♥

Selvfølgelig skal vi være opmærksom på giftige stoffer i miljøet, der ophober sig i os og skader os. Vi kan jo bare ikke undgå dem fuldkomment. 

Tidligere i livet brugte jeg rigtig meget tid på at være ængstelig ved tanken om, hvad vi får af giftigheder gennem fødekæderne, ved at trække vejret, ved at drikke vand og hvad vi i øvrigt modtager :-(

Det herlige ♥ er, i særdeleshed de brune tangarter, hvor til Blæretangsfamilien hører, indeholder stoffer, der helt af sig selv renser os for såvel ophobede giftigheder som nyligt tilkomne, når blot man bruger det dagligt i maden. 
Der findes andre afgiftningskure, men der er ingen der er så effektiv som det tang tilbyder. 
Jeg har lavet en større reportage om det og der kommer fortsat ny evidens for påstanden. Billedreportagen med links til videnskabelige rapporter kan læses her:


I et af de videnskabelige forsøg er rotter blevet tvangsfodret med en af de allergiftigste stoffer: dioxin. Rotterne får så Hizikitang i foderet, der hjælper dem til at udskille dioxinen. Så kan man jo så undre sig over, at selv Hiziki har denne egenskab. Mon Hiziki så også fjerner hvad man måtte have i vævet af lagret uorganisk arsen + lader være med at frigøre det arsen i kroppen, det selv indeholder?
Det er dybt forunderligt tang synes at have en evne til at vælge imellem hvad vore celler har brug for at få tilført af mineraler og sporstoffer, og hvad der under ingen omstændigheder bør forefindes i os af miljøgifte. 

Cellerne får fra tang hvad de har brug for og bliver renset for hvad der ej bør forekomme i dem ♥

Jeg kan slet ikke sige, jeg er færdig med at forstå det. 
Forklare det kan lade sig gøre kan jeg heller slet ikke, 
men jeg har selv oplevet hvad det er og hvad det giver, 
endelig at føle sig fri af belastende miljøgifte.

Det giver sig blandt andet udtryk på den måde, jeg løbende bliver rengjort så grundigt indvendigt, jeg har meget mindre brug for at vaske den ydre krop end tidligere. Faktisk er jeg siden maj 2012 kun blevet vasket de mest kritiske steder med engangsvaskeklude, man bruger på hospitaler og plejehjem til mennesker der ikke kan gå i bad. Det er nok. Jeg har på ingen måde nogen ilde kropslugt ♥

Håret vasker jeg hver morgen i koldt vand, overhuden til hovedet jeg bærer diskret mellem benene bliver rengjort med lunkent vand når tiltrængt, snavs der alligevel trænger ud gennem huden bliver gnubbet af når tiltrængt med vaskekludene
og fødderne holder jeg i orden med Wellness tangfodbad suppleret med kludene der rengør ♥

Spørgsmål: Hvilke tangtyper vil du anbefale at man spiser? Jeg tænker også på at undgå dem med meget højt iodindhold.

Svar: Til dagligt forbrug bruger jeg selv det tang, der har det laveste indhold af jod.
Det er Wakame der også forhandles fra Norden som Vingetang. Det er Noritang vi har i eget farvand som Purpurhinde. Det er Søl tang de kalder Dulse i resten af verden og det er hele familien Blæretang, vi har rigeligt af i eget farvand såvel som hele den nordiske halvkugle.

Kulturer der gennem årtusinder har opretholdt at bruge tang dagligt tåler 100 gange mere jod end os, der lagde det bag os i slutningen af Vikingetiden, da de katolske missionærer lærte os at betragte det som ussel føde, kun en hungrende fattigmand vil sætte tænderne i. 

Jeg ved ikke hvor mange generationer med tang der skal gå før vi tåler lige så meget jod. Men det er nok flere end én :-)

Spørgsmål: Er der samme sundhedsudbytte ved at spise tang, hvad enten det er frisk, tørret eller ristet?

Svar: Det maximale sundhedsudbytte kommer fra tang der er lufttørret ved lav temperatur. Det mister en smule næringsværdi ved at blive ristet, men det er så lidt det ikke tæller for alvor (15%) ♥

Spørgsmål: Jeg kan læse at du (eller måske rettere WHO) anbefaler at man max får 1000 mikrogram iod om dagen, hvordan ved man, hvor meget det er i forhold til mængden af tang?

Svar: Siden jeg for flere år siden udgav "min" jodvejledning Lærke

er jeg blevet væsenligt klogere på spørgsmålet, ligeledes ved at studere WHO og FAO. Den amerikanske forsker Jane Teas gjorde mig opmærksom på dette dokument, de har udgivet: http://www.fao.org/docrep/004/Y2809E/y2809e0i.htm

Ved at studere i særdeleshed tabel 38 får man en meget nuanceret viden om, hvor meget jod en vesterlænding tåler i modsætning til de langvarigt tangforbrugende kulturer.

Børn i alderen 1-12 år tåler 50 mikrogram jod pr. kilo kropsvægt. Det er så bare at gange op med barnets konkrete vægt. Et barn med en vægt på 35 kilo tåler således 1.750 mikrogram jod.
En voksen tåler 30 mikrogram jod pr. kilo kropsvægt. Vejer man f.eks. 72 kilo er det 2.160 mikrogram jod, osv.

Hverken børn eller voksne kan konsumere meget mere end ét gram tørret tang af Blæretangsfamilien dagligt, svarende til ti gram netop plukket eller opblødt, uden at blive mere mæt end sjovt er. Et tørret gram indeholder 6-800 mikrogram jod. Det tåler et barn allerede ved en vægt på 16 kilo.

Men selv for tidligt fødte og spædbørn op til 1 års alderen tåler væsenligt mere end hidtil antaget.

Så står der, disse tal kun er muligvis sikre. 
Jeg har holdt det op imod, at meget tangforbrugende kulturer får helt op til 200.000 mikrogram jod dagligt fra tangen.
De nævnte tal for hvad andre børn og voksne kan tåle er ca. 1% deraf.

Ved at eksperimentere med det personligt er det min erfaring, det er meget mere sikkert at få omkring 1.000 mikrogram jod dagligt fra tang, end det er at overskride min egen personlige grænse, hvilket jeg gjorde systematisk gennem 1½ år, hvor jeg fik omkring 7.000 mikrogram jod dagligt fra tang. Mon ikke det også skulle kunne gælde i andres tilfælde?

Spørgsmål: Jeg kan også læse, at du anbefaler at man spiser tangkapsler, kan man ikke ligeså godt snacke noget tørret tang i løbet af dagen? det er vel sjovere? Jeg er ikke så meget for kosttilskud;-)

Svar: Det kan man udemærket Lærke:



Jeg går ofte selv og gnaver i sådan noget som på billedet inden jeg spiser noget som helst andet, efter jeg er vågnet. Det tricker mig stadigvæk ud, jeg bliver så mæt af det og får  god energi, at der resten af dagen er et meget mindre behov for mad, søde sager, sodavand og hvad ved jeg.
Det er simpelthen for mærkeligt i forhold til mine forestillinger om ting.
Men jeg hygger mig meget godt med det ♥

Spørgsmål: Jeg har en datter på 7 år, der er glad for at lave sushiruller med tang. Kan man få den slags tangplader med dansk tang? Hvis ikke kender du så til en type af sushitangplader, du kan anbefale? Jeg ved intet om japansk og kinesisk fødevareproduktion, men jeg er ikke vildt begejstret for kinesisk producerede varer, dette er måske fordomsfuldt, men jeg ved, hvordan de f.eks. producerer tigerrejer i store forurende "vandbure", så derfor har jeg en idé om, at deres produktionsmetoder ikke altid giver sunde produkter. Derfor vil jeg også gerne købe dansk tang.

Svar: Endnu er der ingen produktion i Danmark af tangpladerne man bruger til at rulle ris og andet tilbehør ind i, men muligheden for at det kan dyrkes og fremstilles herhjemme er til stede. Det mørke tang på det første billede er den samme tang de i østen bruger til at dyrke på liner, for at producere råstoffet til sushiplader. Det hedder Purpurhinde på dansk og når det kan vokse af sig selv i havet kan det også podes til at vokse på liner i havbrug i dansk farvand. Nogen har allerede eksperimenteret herhjemme med privat at lave Sushiplader af vildtvoksende Purpurhinde. Det gøres på samme måde som man fremstillede papir oprindeligt og måske derfor hedder tangarten også Porphyra ♥

Jeg tror på ingen måde vi behøver at være bekymret over Sushipladerne vi kan købe i ethvert supermarked efterhånden fra østen. Der laves kvalitetskontrol på det når det ankommer her til landet og mig bekendt er der intet af det, der har været nogen grund til at afvise. 

Spørgsmål: Ved du om der findes arrangerede ture, hvor man kommer ud at samle tang og lære de forskellige arter at kende?

Svar: Hold godt øje med hvad vores Maritime Naturvejledere tilbyder af udflugter, hvor man kan lære de forskellige arter at kende. Der er efterhånden flere af dem rundt i landet, der i kraft af deres af det offentlige betalte job gør noget særligt ud af at gøre én bekendt med hvad de enkelte tangarter hedder og hvordan man kan plukke dem.
Personligt kan jeg anbefale Pia Rørbech på Samsø. Hende kan man Google og træffe aftale med om at komme ud. Hun ved rigtigt meget om det.

Iøvrigt har jeg lavet en Manual for at høste sin egen tang, jeg endda har planer om at opdatere, da det er tiltrængt ♥

http://tangmadfrahav.blogspot.dk/2012/04/manual-for-hst-af-dansk-vild-tang.html