Ordet TANG der fletter sig ind imellem en smuk vækst af Blomkålstang synes jeg bare er så sødt.
Der står også rigtig mange interessante ting i artiklen der er meget tankevækkende. Det er lige før man kan kalde artiklen en øjenåbner, men den er givet også tænkt som en sådan. Bl.a. skal hele CO2-regnskabet gøres om, da tang som helhed i verdenshavene opsuger særdeles meget af det CO2 der lukkes ud i atmosfæren. Der er sikkert mange andre regnestykker der med validitet kan regnes ud med helt andre resultater, om man også inddrager verdenshavets algerige. F.eks. den: Åh nej der er slet ikke mad nok på jorden til alle de mennesker, der bliver født. Jo det er der, hvis man bæredygtigt bruger havets tangressourcer i hverdagsmaden. Som jeg så ofte har påvist det er det forbavsende lidt tang der skal til som ingrediens før man opnår den fuldkomne mæthedsfølelse døgnet rundt.
Jeg har ik' tænkt mig at kommentere hele artiklen. Abonnenter på Samvirke kan selv læse den og hvem der ik' abonnerer kan læse den lige her:
http://samvirke.dk/magasin/2012/02.html
En ting jeg studser rigtig meget over efter at ha' læst artiklen er tanken om at tang kan dø lige som dyr o.a. levende skabninger. For mig er spørgsmålet: Er tang i stand til at dø? Vi kender endnu kun lidt til det parellelunivers af ressourcer, der faktisk har været på jordkloden meget længere tid end menneskeheden. Tang er den allerældste biologiske skabning vi har. Hmmm... Er det så udødeligt da?
Tjah... Tang formerer sig ved hjælp af sporer, der hæfter sig på sten o.a. materiale hvor fra det så udfolder sig med imponerende produktivitet og hastighed. Ældre såvel som unge vækster rives årligt løs i meget store mængder når det for alvor rusker i stormvejr. Artiklen hævder disse vækster er døde og synker til bunds i havet. Jo jo. Ganske meget af det kommer som bekendt ind på det lave vand, hvor man udemærket kan samle de unge vækster før de lander oppe på stranden.
Det er svært at svare på om tang er udødelig. Mine eksperimenter tyder på indtørret tang har en helt ubegribelig lang holdbarhedstid. En vækst af det vi har hængende i haven i det fri, nu på 5 år, nægter simpelthen at gå i fordærv. Når vejret er fugtigt suger den fugt til sig og svulmer op. Når vejret er tørt tørrer den ind og er knastør og hård. Sådan bliver det ved og ved og ved, et cetera ;-) Er det måske bare en dvaletilstand det befinder sig i, hvorfra det vågner, når der igen er vand at suge til sig?
Tangen på billedet herunder har hængt på sit klenodie under loftet i vores stue siden efteråret 2009. Uforgængeligt. Knastør og kulsort.
På det næste billede har jeg ladet den suge vand til sig i en lille times tid. Den blev dobbelt så stor i rumfang og tyngde ;-)
Det er også til at se, den er mørkegrøn i dén
tilstand. Nu er den tørret ind igen og er
blevet knaldsort.
Er det ik' bar' pudsigt?
Yes. Tangen var her også
i vikingetiden, hvor vi brugte
den flittigt i kosten vores :-)
