lørdag den 4. februar 2012
Kommentar til bogen Ny Nordisk Hverdagsmad
Optimal udvikling, Trivsel og Sundhed ved hjælp af maden vi spiser i dagligdagen er et rigtigt godt tiltag til almen fremme af folkesundheden. Jeg har spændt ventet på den kogebog, der skulle komme ud af aktiviteterne i Idégryden. Måske fordi jeg selv har været nok mildest talt aktiv på webstedet. Jeg har drømt at nogle af mine egne opskrifter skulle komme med. Det er de ik'. Er jeg så skuffet? Næh...
Ny Nordisk Hverdagsmad er en smuk, lille bog med indbydende fotografier og papiret dufter dejligt når man bladrer i den.
Endelig får jeg svar på det spørgsmål jeg for 11 måneder siden stillede kokken Jonas Astrup, vedrørende hans opskrift med rugbrødsmadder hvor der er en tilhørende tangpesto. I den trykte kogebog kan man nu læse forslaget til at lave denne pesto. Det er så også den eneste opskrift ud af 60 der er i bogen, hvor der er tang med i maden. Hmmm... Og så er der oven i købet ikke mindre end 100 gram tang med i opskriften hvilket er voldsomt meget.
På side 49 står der: "Hvis vi havde større viden om tang arter og tilberedning, ville vi have en kilde til både sund og velsmagende mad". Der opfordres også til at høste det selv, hvilket jeg naturligvis kun kan billige.
Jeg undrer mig over der står hvis vi havde. Øh. Har vi ik' det? Jeg har detaljeret beskrevet de forskellige arter af tang der er mest brugt i madlavningen + givet særdeles mange opskrifter på at bruge dem i samtlige kategorier af madlavning. Det er faktisk en kogebog i sig selv med tilhørende tips og tricks jeg sideløbende har udgivet som pdf-fil til gratis download. Når man ser på hvor meget af trafikken mine opskrifter genererer i Idégryden er det til at få øje på der er en ganske overvældende interesse for den side af Ny Nordisk Hverdagsmad der hedder, at der også er tang med i den. Inspirationen fra mine opskrifter bliver brugt, ved jeg.
I indledningen af bogen skriver Arne Astrup: "Hvis vi bare tager sundheden, så lever færre end 5% af befolkningen efter kostrådene. En voksende del af vores børn er svært overvægtige og forekomsten af type 2-diabetes er eksploderet på grund af forkert kost. Der er ingen tvivl om, at vi står på en brændende platform". Nej. Den almene folkesundhed har aldrig været dårligere end den er i dag. Det er en hel tsunami af forringet livskvalitet når man også tager flodbølgen af psykiske lidelser i betragtning.
Naturligvis er hjemmelavet mad af gode, nordiske råvarer sundere end nærings fattigt fastfood. Men faktisk er al hjemmelavet mad optimalt sundhedsfremmende, bare der er en lille bitte smule tang med, der i nogle tilfælde end ej er at smage, mens det i andre tilfælde ligefrem virker smags forbedrende på de gode råvarer. Det kunne kogebogen godt have fortalt, men det gør den ikke. Jeg har dokumenteret det mere end grundigt i Idégryden, men det er overhørt og blot afvist med en meget tvivlsom kommentar om, vi får nok jod som det er og derfor bør afholde os fra tang som daglig ingrediens da det er så jodholdigt som det er.
Der er et eller andet underligt, meget mærkværdigt ved Københavns Universitet repræsenteret ved Arne Astrup. I det oprindelige manifest står der, der ingen er, der bruger tang i hverdagsmaden og at der ingen er der høster det længere. Oh my! Hvor ignorant kan man være?
Helt ærligt :-) Så fremsætter man samtidigt, bakket op af selveste Nordisk Ministerråd, anbefaling om, der er mindst 5 gram i vådvægt af tang med i maden til alle danskere dagligt. Har man i sine mere end 200 opskrifter fremvist i Idégryden tang med i mere end en ganske enkeltstående opskrift? Næh. Hvad er det lige de tænker der på Universitetet? Tangen ka' sku' da ik' være i hverdagsmaden så udførligt beskrevet, hvis ik' man gør noget ved det i gryden sin!
Bogen der er til salg i FDB's butikker er solgt i rigtig mange eksemplarer og jeg må skynde mig at sige, jeg da også er vild med naturens andre vilde urter end tang og hvad ellers der er af godt at diske op med inden for de nordiske råvarer, der har været udstødt til en underliggende subkultur af sydeuropæiske o.a. madstrømninger gennem århundreder siden vikingetiden, hvor ragnarok ødelagde det hele godt og grundigt :-( I det mindste nogle århundreder. Nu heler alting igen på bedste beskub efter Paven for den katolske kirke har angret sin brøde godt og grundigt. Åbenlyst op i vort ansigt en dag på TV for nu allerede flere år siden.
Jeg høster tang til familiens eget årsforbrug, er begyndt at handle med det også og gør meget ud af at undervise andre mennesker i at høste det til eget forbrug.
Er jeg så ingen eller bare nulevende i et parellelt univers? Faktum er jeg har uploadet så meget til Idégryden om at gøre disse ting, jeg fylder ganske kollossalt meget på sitet m.h.t. hvad de besøgende interesserer sig for at læse, om man tjekker statistikken ud i tags måleren over de mest populære indslag. Det var ik' li'e min mening jeg skulle fylde så meget i opmærksomheden :-)
Jeg ville bare gerne vise, traditionen for at ha' tangen med i maden er intakt levende den dag i dag, og at det altid har været en illusion, det var fraværende. Det er der tilsyneladende rigtigt mange der er enig med mig i.