Min kollega Knud Hansen og jeg har sådan set oprettet en Gourmetklub på vores fælles arbejdsplads. De to seneste gange kom han med Stillehavsøsters fra Vadehavet vort eget, han selv havde høstet ved egen kraft. De er godt nok invasive og ta'r uden skånsel næringen fra Blåmuslinger o.a. muslinger. Tjah... Måske er danske stillehavsøsters bedre at servere nu om dage end uddøende andre muslinger? Om ik' andet fordi de har så travlt med at gøre sig til? Den ene gang spiste vi dem rå. Jeg synes det var en smule grænseoverskridende med så rå en ting i munden :-( Knud slubrede det i sig med tydeligt udtryk af fornøjelse på hans ansigt :-)
Den anden gang kom Knud med danske StillehavsØsters der var voldsomt ristet i ovn ved højeste temperatur i levende tilstand, frisk om at være. Den meget hårde og særdeles skarpe overskal åbner sig op a lá sesam, sesam, luk dig ret gerne op, så jeg kan spise dit indhold. Det smagte væsenligt bedre.
Næste gang vil vi prøve dem friskhøstet, røget over ulmende gløder, givende røgsmag.
I dag var det min tur om at gøre gengæld. Jeg har haft en Ebeltoft entusiast til at høste en hel skålfuld af to samlede håndflader til mig af Purpurhinde/Nori/Porphýra tang, hvilket er en næsten større anstrengelse end at cykle England rundt som stenalderperson, hun dog gjorde, selv om vi sikkert begge er bleven forkølede af det kold i røven vi blev af at sidde og drikke kaffe og hygge os ude på de iskolde kampesten ved de fire vindmøller der er t.h. for Ebeltoft Færgehavn til Sjælland på den her tid om året, der dén dag hed lørdag 28. jan. 2012.
Den eneste inspiration jeg havde til at lave dansk Purpurhindepasta var Knuds beretning om på DR2 for søndag fjorten dage siden, at ha' iagtaget en englænder fremstille Laverbread af Wild Nori høstet ved Wales kyst og kogt ind hen over 6 timer. Hmmm... Hvordan gør man lige det? Jeg startede med ½ af Purpurhinderne i en grydebund på 1/3 blus med en lille bitte smule vand ved. Det brændte ret snart ganske let på, fortællende mig, det nok var bedre at overhælde tangen med kogende vand og lade det altsammen langsomt koge ind, tilsat mere kogende vand hver eneste gang tangen igen var ved at blive for tør. Skruede også efter en time ned til 1/6 blus.
Altså holde rigtigt meget godt øje med i løbet af de 6 timer selv om laver meget andet under vejs ;-) Og ingen ting glemmes for godt :-)
Brændt helt af smager altid ad helvede til ;-) Hvad man kan se på billedet blev mit endelige resultat efter at have kølet et døgns tid. Anrettet oven på groft brød, Kærgården og fed ost i skiver.
Tangen smagte ej af så meget, men ifølge Knud bedre end Laverbread på dåse fra Wales, jeg har foræret ham for nylig. Og én ting gjorde det:
Jeg har endnu aldrig været så højt oppe at køre energimæssigt set, efter at ha' indtaget dette så at sige meget beskedne seneftermiddagsmåltid. Er du gal jeg har haft brøl på, særdeles selvbehersket.
