Det er vist Claus Meyer der på hans blog har døbt Tang til at være Havets Grønne Guld. Jeg har ingen andre steder set denne betegnelse for gaven fra havet. Samvirkes artikel om alle de tankevækkende fordele ved det grønne havguld er nu mere direkte tilgængelig på deres website:
http://samvirke.dk/miljoe/artikler/tang-kan-braendstof-broedfoede-sultne-faa-tykke-tabe.html
Nu er det jo naturligvis ikke mig der skal udregne de årlige CO2-kvoter, for hvor meget hvert enkelt land kan tillade sig at lukke ud af kuldioxid til atmosfæren :-) Mon de der sidder med opgaven tænker på, hvor meget af dette kulstof der årligt opsuges af den samlede sum af tang i verdenshavet, j.fr. artiklen i Samvirke? Næppe... Mit ærinde er et andet end at CO2-kvoterne så kan sættes tilsvarende i vejret. Mit ærinde er: Tangen giver anledning til at være knapt så bekymret over de meget store udledninger af CO2 ;-)
Der er også nogen der frygter at dø pga. iltmangel i anledning af inddragelsen af skovarealer til dyrkning af afgrøder. Nu er det hardcore dokumenteret, det er Tangen i verdenshavet, der står for 80% af produktionen af ilten i atmosfæren. Selv om samtlige regnskove blev fældet, - hvilket de jo nok ik' gør', - vil alle levende væsner på planeten fortsat kunne ånde frit. Hmmm... God næring af velvære.
Det er ik' helt unormalt at blive urolig ved tanken om, der efterhånden er så mange mennesker og husdyr på planeten, det måske kunne føre til optøjer pga. sult. Der findes imidlertid ingenting der mætter så fuldkomment som tang. Milliarder af mennesker i verden gør allerede rigtig god gavn af det også for deres sundheds skyld. Det kan vi også gøre ved hjælp af tang i vort eget farvand. Det er allerede sat i værk at dyrke det i stor målestok på liner i havet og at høste bæredygtigt af det vilde tang, der har en prima kvalitet som ingrediens i hverdagskosten. Det er også allerede ude i handel.
Samvirkes artikel gør ret i at påpege, vi har en parellel verden af ressourcer i havet, vi har al mulig god grund til at komme efter. Frygten for hvad der kan komme ud af en sultende verdensbefolkning er måske nærmere en illusion, der har andre gode begrundelser end realiteternes verden ;-) ?
Sidst men slet ikke mindst er artiklen en rigtig flot gennemgang af det overflødighedshorn for vores sundhed tanguniverset rummer. Det sættes helt på plads, det er tang der er producenten af de vigtigste af omega 3 olierne, EPA og DHA, vores centralnervesystem kollektivt set lider betragteligt af at være underernæret med. Professor Ole G. Mouritsen har utvivlsomt ret i, de 1½ million mennesker her i landet med invaliderende, psykiske lidelser, aldrig ville ha' haft disse lidelser, hvad så end de hver for sig hedder, såfremt vi som mennesker havde opretholdt traditionen for at ha' tang med i hverdagsmaden, der i århundreder er blevet ringeagtet som fattigmandskost.
Salige må de fattige ha' været, der blev ved med at overholde stenaldermenneskenes og vikingernes tradition for tang med i maden :-)
Kvinden på billedet med velgørende tangmaske er Barbara Stephens Lewallen, tanghøster og forhandler fra Californien, medindehaver af Mendocino Sea Vegetable Company seaweed.net
Hun og hendes mand John Lewallen lod sig i 1980 inspirere af de nordamerikanske indianerstammer, der aldrig nogen sinde er hørt op med at høste tang til deres eget årsforbrug.
John og Barbara har skabt et kæmpe marked i USA og for så vidt også resten af verden, for tang. I øvrigt har de uddannet talrige familier, der også har en betragteligt indkomst ved at høste tangen, forarbejde den til salg og sælge den via internettet og postvæsnet...
