Ordinerer læger tang til kurering af folkelidelserne?

Sidste vinter midt om natten var den engelske læge Prannie Rhatigan,
prannie.com på jagt efter beviser for, at der i den vestlige lægestand er tradition for at bruge spiselig tang til at understøtte helbredelsen af de mest almindelige folkelidelser. Hun sad i sidste øjeblik og var ved at færdiggøre en Powerpoint Præsentation til en konference i Californien hun skulle deltage i.

Jeg blev bekendt med hende ved at sidde ved siden af hende og høre hendes tale på Ole G. Mouritsens internationale tangkonference i august 2010 i Carlsberg Akademiet.

https://photos.google.com/album/AF1QipOmeGAwIqIz6jGyGXgeyr0fWi_bUe9xan5tzFbn

Hun skrev og bad mig om at dokumentere Eric F.W. Powells værk til brug i en Powerpoint præsentation, med billeder i en høj opløsning. Jeg havde ret begejstret fortalt hende om Eric.

Nok har han længe ej befundet sig blandt os levende på jorden som andet end en åndelig genkaldelse, i kraft af hans udødelige værk. Det er mere end 20 år siden han lagde kroppen bag sig.
Hvad han gør med sin nærmest novelleagtige, lille bog, er at opsummere 25 års brilliante erfaringer med hvordan tang af Blæretangsfamilien understøtter revitaliseringen af samtlige, svækkede organer og kirtler i kroppen, punkt for punkt.

Han blev givet i hans samtid betragtet som en overkåd fantast. Jeg har imidlertid på egen krop afprøvet hans teori og gør det fortsat. Jeg har personligt dokumenteret opheling af flere meget alvorlige, kroniske lidelsestilfælde, der ellers havde en rigtig skidt prognose. Det vil man kunne se ud af flere af mine tekster, jeg har udgivet på hjemmeside og på blog :-)

Prannie var overmåde taknemlig for materialet jeg sendte til hende. Nu synes jeg at andre måske også kunne have glæde af at se det. Jeg har derfor uploadet hele den store, fyldige billedserie, der superskarpt dokumenterer udvalgte sider af Powells værk:

https://photos.google.com/album/AF1QipOSI2Ny0tZlHqxm2jK-vV7w4hjEe4TxdwTYJTWJ

Man ser tydeligt på bagsiden af publikationen, det er et ældre værk, der er indkøbt antikvarisk. Måske er det den allermest værdifulde antikvaritet jeg er i besiddelse af ;-)
Min oversættelse af værket er tilgængeligt her:
Helsebringeren Tang

Kan man gøde sin jord med tang fra stranden?

Højbedet har været brugt til at eksperimentere med hvordan nordjyske Vildmose kartofler reagerer på jord indeholdende komposteret tang. Det bliver de ikke synderligt meget bedre af. Så hellere bare købe disse kartofler i butikken så gode de er.
Margot og jeg har gravet og luget i højbedet i dag + 2 andre af samme slags. Der er gravet tang ned i jorden hen over sommeren. Nu er der kun de groveste af stænglerne tilbage. Alt andet har mikroorganismerne omsat til jord, der er meget løs i det, men alligevel godt holdende på fugten.
For andet år i træk har vi haft rigtig god succes med at dyrke hvidløg i denne tangkomposterede jord. Det mest markante ved løgene er, det meget skarpe ved hvidløgssmagen er kraftigt reduceret og erstattet af en behagelig sødme, der alligevel tydeligvis smager af hvidløg. De andre år har vi sådan set bare brugt de importerede hvidløg fra supermarkedet.
I år tænkte jeg: Hvorfor ik' prøv' med hvidløg, der i forvejen er akklimatiseret til det nordiske klima? Jeg lavede research på nettet og så, der jo allerede er flere småproducenter, der udbyder dansk dyrkede hvidløg på markedet.
Det var vildt inspirerende at se, der faktisk er rigtigt mange forskellige slags hvidløg. Jeg troede jo, der kun er løgene med de små fed og så de kinesiske, der er et stort fed. Jeg faldt for tre forskellige slags: Vigor, Thermidrôme og Germidour, alene fordi det på en eller anden måde er oldgamle navne der klinger ret godt inden i hovedet på en inkarneret nordbo. Købte to løg af hver med cirka 10 fed i hver af dem.
De 6 løg er sat i hvert sit lille højbed. Der var 18 fed Vigor, 24 fed Thermidrôme og 20 fed Germidour, der i alt kán blive til 62 nye løg. Jeg har prøvesmagt på én af fedene: Thermidrôme. Hu Ha det var skarpt i smagen. Lige før endda for meget for en hvidløgselsker som jeg. Det spændende er så om disse løg også bliver godt afrundet i den skarpe smag og mere sødlige i det. Det får vi først svar på efter Sankt Hans 2013.
Så så jeg forøvrigt til den røde Savtang fra Ærø, der nu har hængt på det lille piletræ i haven siden efteråret 2007:

Der er altså bare så mærkeligt det endnu er intakt!!! Jeg har da ingen konserveringsmiddel givet det! Alligevel ser det grangiveligt ud, nøjagtigt som den sensommer feriedag, hvor jeg sankede det på stranden ved Ærø, bar det hjem og hængte det til tørre. Det suger vand til sig når vejret er vådt og tørrer ind, når vejret er tørt. Tilsyneladende i en neverending story.
Hmmm... En ende får det vel en dag. Den er blot ej endnu oprinden :-)

Anderledes æbleflæsk med syltet tang

Margot stegte flæsk til aftensmaden søndag aften. Jeg legede med to danske madæbler, fire tomater, et hjemmedyrket hvidløg, ramsløgsblomstersalt, blandingspeber og syltet klørtang.
Det er ikke sidste gang jeg forsøger mig med at kombinere madæbler og tomat :-) Det smagte godt og mættede fortrinligt.

Nu også øl hvor der er brugt Blæretang

Rough Snuff to, -
li'e lovli' go.
Jo jo. Tale på rim og vers har gjort sig godt siden vikingetidens skjalde.
Det er jo lige før verset rapper :-)

Jeg mødte Brygmesteren fra Midtfyns Bryghus i Brobyværk i efteråret 2011 til Fødevaremessen EXPO i Herning. Hu Ha det var god øl han havde at smage på i boden hans. Så for der en djævel i mig, optaget som jeg er af tang med i hverdagsmaden: "Har du ikke også en øl med tang i?"
"Jo", svarede han guddødeme. Jeg fik hans kort og skulle have været afsted til Broby, bare for at se og smage.
Det blev bare ingenting til. Travlt har man jo med så meget og Broby ligger ikke lige rundt om hjørnet. Så var jeg alligevel rundt om hjørnet forleden formiddag. Herhjemme. 500 meter væk. På indkøb i nærmeste supermarked, der nok er en af Danmarks allerbedste ølbutikker. Skulle sådan set bare have fat i noget mere tørkost til katten vores. Men kunne da også godt lige studere ølsortimentet lidt. Der stod den jo så. Rough Snuff II. Med indhold af Blæretang som sat i udsigt af Brygmesteren.
Det er jo ikke hver dag man gi'r 44,50 for en ½ liter øl. Jeg gjorde den dag.
Hvad smager den så af?
Tjah... På ingen måder af tang.
Men sådan går det jo ofte med mad og drikke der er tang i.
Smager ingenting af i sig selv synderligt, men gør noget ganske alvorligt ved smagene der ellers er brugt.
Alkoholprocenten er 9,8. Kandis og rosinsirup er ik' li'e mig, da jeg knapt så meget er til den søde tand. Jeg kunne godt ha' brugt en smag af Hav, såsom salt og så en kende røg og måske lidt tjære og en smule lakrids. Rosinsiruppen smager bemærkelsesværdigt meget igennem. Sikkert fordi glutamat fra tang er så markant en smagsforandrer/-forstærker. I hvilken form Blæretangen er tilstede står der ingenting om på flasken. Der er ingen tang at tygge drøv i :-)
Det er simpelthen nok bare brugt som en smagsophøjende ingrediens, således som det længe har været anerkendt i fødevareproduktion.
Hmmm... Drak jeg den så op? Selvfølgelig.
Men rosinsirup er ik li'e mig en anden gang.
Så hellere en god porter med røgsmag ;-)

Søl tang og Vingetang fra Ikerasaarsuk

En dansker bosiddende i den lille bygd Ikerasaarsuk på vestkysten af Kalâtdlit Nunât (Grønland) kontaktede mig for nylig, for at høre hvordan vi kunne få arrangeret at jeg sendte ham smagsprøver af den spiselige tang, jeg selv høster. Han fortalte, han er skolelærer i bygdens skole og har været afsted sammen med børnene for at høste Buletang, Søl tang og Vingetang, tørre det og bruge det i maden.
Hvorfor laver vi ikke bare en byttehandel?, spurgte jeg ham.
Jeg sender dig 50 gram Klørtang og 50 gram Fingertang og du sender mig 50 gram Søl tang og 50 gram Vingetang. Det var han helt med på.
Vi indgik aftalen tidligt i indeværende uge. Allerede lørdag formiddag ankom min pakke med pakkeposten, der ringede på.

Søltang fra Ikerasaarsuk

Vingetang fra Ikerasaarsuk

Da min arbejdsuge først er overstået sent fredag aften havde jeg sovet længe og endnu ikke spist morgenmad. Det var derfor oplagt at give sig til at smage direkte på tangen. HuHa det er en god kvalitet! De gode indholdsstoffer gik lige over i blodet og direkte op i hjernen på mig i løbet af nulkommadut. Det samme oplever jeg med det danske tang, men det er da hyggeligt noget tilsvarende gør sig gældende med tang fra Ishavet. 

Nu går jeg jo så og drømmer. Der burde være inuitter, der godt kunne tænke sig en biindtægt, ved at plukke gammelkendte tangarter, tørre det, klippe og pakke det og sælge det i onlinebutikker til købelystne forbrugere i Norden.

Det kunne også være, jeg skulle købe det op og bruge min eksisterende handelsplads på nettet til at videreformidle det. Jeg tror måske bare det første vil være det bedste, da prisen ellers bliver høj. Enhver der selv høster med salg for øje bør kunne tjene en krone pr. gram målt i tørvægt (gennemsnitlig verdensmarkedspris) Skal jeg opkøbe det og sælge det videre vil jeg også tjene en krone pr. gram på det. Så bliver det 2,50 kr. pr. gram incl. moms. Hmmm... På den anden side er det jo billigt, taget i betragtning det kun er en meget lille mængde tang man kan rumme at konsumere dagligt... Der skal ingen tvivl være om at jeg ønsker at kunne forhandle tang fra hele Norden.
Det er faktisk derfor mit firma hedder nordisk-tang.dk :-) 

Er indtagelse af spiselig tang vanedannende?

Det sker nogle gange i løbet af et år, jeg stopper op inden i hovedet og undrer mig. Hvordan kan det være, jeg føler mig lidt mismodig? Hvordan kan det være, der er en undertone af ængstelse ved tingene?
Hver gang går det op for mig: Gud, - jeg har så gu' da glemt at få mig noget tang til morgenmaden. Så kan det nok være jeg finder frem til reserverne og forsyner mig som fornødent :-)
Som regel opdager jeg det om eftermiddagen ved at jeg spørger mig selv, hvordan det kan være den ellers meget gode og meget høje energi er ligesom bare en smule lidt nede :-)

Hmmm...

Vil du påstå,

du til hver en tid

render rundt med sådan

nogle store dåser i inderlommen?

Næh. Det vil jeg da ikke. Dét, jeg til hver en tid

har på mig, det er en lille blikdåse, der ser sådan her ud:

Jeg ved ikke hvorfor den er så bulet.

Det er muligvis bare fordi jeg

er fysisk aktiv, temmeligt

meget dagligt.

Indholdet

af dåsen

ser sådan

her ud:

Er jeg afsted uden dåsen er jeg

godt nok kommen slet

fra land. Så skidt

har det endnu

ej været

:-) :-)

:-)

Velvoksen dansk Noritang

Ved solopgang den 17. august tog Jette Flemming og jeg afsted for at se til tangen. Vi opsøgte en lokation, hvor vi aldrig før har været. Synderligt lavvandet var det ikke. Så skulle vi have stået op midt om natten, men var enige om at have behov for dagslyset og iklædt vore gode waders var det ingen større udfordring. Havet havde været stille i flere dage, med det resultat det var fuldkommen klart. På det for os nye sted viste der sig forbavsende at være en  stor forekomst af meget veludviklet Noritang. Også kaldet Pórphyra umbilicalis og Purpurhinde. Forøvrigt var der store mængder Søsalat.

Noritangen stod lige så stille og svajede i det klare vand. En stor fordel, da alt hvad der ellers måtte have været af sand på det så var drysset af.

Det er første gang jeg har set så veludviklet Nori i indre, dansk farvand. Troede det kun voksede på kæmpestore kampesten, men her er det altså forholdsvis små sten. Jeg tog et par af stenene med hjem for at dokumentere tangen rent faktisk er  fæstnet på dem. Det grønne i dørslaget ved siden er Søsalat.

Jette fandt et stykke Nori der var ikke mindre end 50 cm langt. Så store stykker fandt jeg ikke, men dé der ligger her og tørrer på en grill-foliebakke er nu også store nok. Meget større end dem Anette Østenkær plukkede til mig den 28. januar i år.
P.t. har jeg ingen planer om at sælge af det, men er interesseret i at vise, det kán lade sig gøre på egne kyster at finde noget så overdådigt.
I øvrigt er der så rigeligt Noritang til stede på de digitale handelspladser i Norden, om man betragter handelsområdet på lige fod med vikingerne. I nyere tid er Norden blevet omformuleret til kun at bestå af Skandinavien, Island, Færøerne, Grønland, Norge, Sverige og Finland. Bretagne i Frankrig, Holland, Vadehavet fra Holland til Ho, England og Irland hører også med, når man studerer vikingernes regulære handelsruter, der jo blev drevet særdeles CO-2-ansvarligt :-)
Noritang fra Irland kan købes ved
http://www.fremtidensmat.no/butikk?catalogue_selected=259902_29005
under navnet Purpurhinde, der er det gamle, nordiske navn, og det kan købes fra Bretagne via: http://gourmettang.dk/ under samme navn, dog også kaldet Nori ;-)

Hvor meget tang kan man indtage dagligt? Rette daglige tangdosis ♥

04.02.2014: NB: Jeg har brug for at komme med en rettelse til den her vejledning, jeg har udgivet. Jeg skriver, at så lidt som ét gram tang, fordelt over dagens måltider, er passende dagsdosis. 
Det var baseret på, hvad der kan være af tanggranulat på en teskefuld med top. Det er hvad der mætter igennem dagligt. 
Det ser ud af meget på billedet, men det er altså kún en teskefuld, drysset ud på yoghurt naturel, i færd med at bløde op. 
(Den store størrelse skyldes det er et nærbillede ;-))
Jeg fik en fornemmelse af, der faktisk er mere end et gram i sådan en teskefuld. 
Nu har jeg haft lejlighed til at veje det på en elektronvægt hos Teknologisk Institut i Århus. Der er nøjagtigt 4,76 gram. 
Det synes jeg egentlig er rart, da det ligger sig op af Professor Ole G. Mouritsens anbefaling om at bruge 5 gram tørret tang om dagen, for optimalt at kunne gøre ernæringsmæssig gavn af tangen.
Hav venligst dette i mente ved gennemlæsning af vejledningen :-)

Som forhandler af det kunne jeg måske fristes til at sige: Spis endeligt dagligt lige så meget, du overhovedet kan.
Nu er det jo bare sådan, jeg først og fremmest er daglig forbruger af spiselig tang i maden, nu på syvende år. Som sådan føler jeg anledning til at sige det modsatte af den entusiastiske handelsmand, der hurtigst muligt gerne vil have lagerbeholdningen udsolgt:
For intellektet er det nærmest ufatteligt, hvor lidt tang der skal til per dag, for at opnå en fuldkommen, uanstrengt, totalbehagelig mæthedsfølelse.
Min kone og jeg har været fælles om eksperimentet og er det fortsat.
Vi brugte simpelthen år på at lege os frem til hvad den rette mængde er.
Udfordringen var hele tiden, at intellektet ville blive ved med at tro på, der skulle bruges mere tang i maden end fornødent er. Så står man der den ene gang efter den anden og må levne, hvilket vi på ingen måder bryder os om, da vi altid foretrækker frisk fremstillet mad og helst vil ramme mæthedspunktet, hvor ingenting fornødent er at smide i skraldespanden.
Hmmm... Hvad er så den rette mængde, der er nok er nok til daglig for en voksen?
Ho Ho. Så lidt som et gram tørret tang, svarende til mellem 8 og 10 gram opblødt tang, delt op på dagens første måltider.
De fleste førstegangseksperimenterende bruger meget mere end dét, tænkende tang nok er en eller anden slags kød lig med at forstå. Sådanne eksperimenter ender næsten hver gang op med en overordentlig ubehagelig overmæthedsfølelse i kroppen meget lang tid før man har indtaget det hele måltid. Det kan endda virke så skræmmende, det kan give anledning til at tænke: Hmmm... Det er da for mærkeligt. Hellere lade være end at gøre :-(

Iøvrigt er det min og konens erfaring, at når der så er den der lille bitte smule tang med i et måltid, så kan man reducere de øvrige ingredienser med så meget som 50% og alligevel opnå den fuldkomne, lette, vidunderlige mæthedsfornemmelse. I sig selv interessant i en tid, hvor det handler om at lære at blive bedre mæt af væsenligt mindre.

Et andet aspekt er, dette siger noget væsenligt om tangs billighed.
Man kan sagtens se på http://nordisk-tang.dk og bagefter tænke:
Nøjj. Det er godt nok dyrt. 200 kroner for 100 gram tang.
Det er da kun, hvis man forestiller sig man skal spise det hele på én gang.
Det er jo madtilskud til 20 mennesker en hel dag eller én i 20 dage :-)
10 kroner dagligt. Hvem har ej råd til det uanset hvor fattig man så end er?
Når man tænker på, at madomkostningerne iøvrigt bliver 50% mindre
og man mister trangen til de kostbare, søde sager, slik, sodavand, m.m. ...

Uafsluttet undren over tang til konsum

Der er én ting jeg endnu undrer mig over hvad angår optagelsen af tangrigets unikke næringsstoffer til vor organisme.
Vi tænker jo på næring som noget vi får ind igennem munden, tygger, synker og så videre.
Min hud har drevet rigtig megen omgang med slimen fra tang gennem flere år. Når man står og arbejder med det i våd tilstand kan det på ingen måder undgås hænderne bliver meget slimede at røre ved.
Jeg har altid fundet det morsomt at lege med det der slim og se hvordan det opfører sig. Smøre det hele vejen op af armene, på kroppen og bade fødderne i den mega slimede algesuppe i et fodbad.
Det meget mærkværdige er, tangslim der er smurt på armene bliver suget ind i huden i løbet af meget kort tid. Vi taler om få minutter :-)
Det er lige som om huden har en slags sult efter dét, der er i slimen og at cellerne i armene har en åben ladeport til at suge det til sig, ved at smøre det på huden. Noget fordamper sikkert også, men det er til at mærke, der sker en optagelse, der på en eller anden måde svarer til at få noget godt i maven og gøre gavn af det.
Jeg har læst flere steder, noget af det unikke ved næringsstofferne i tang er, komponenterne er så bitte små, de kan gennemtrænge endda blod/hjernebarierren, der ellers er så snæver, man skal være ekstraordinær finkornet for at følge med blodet ind i hjernen, når det pumpes ind.
Det har været en stor udfordring ved syntetiske hjernemediciner, man ikke kunne gøre dem så små, de kunne overtræde denne barierre, - deraf navnet. Dermed ingenting være sagt, om det alligevel er lykkedes for lægevidenskaben at medicinere hjernen. Jeg har bare ingen sådan nyhed set omtalt.

Måske skulle man bare standse op og sige:
Okay.
Cellerne har igennem huden en direkte mulighed for at optage tangens næringsstoffer i sig der er fuldt ud lige så kompentent som noget optaget gennem munden og maven ;-)
Det kan endda trænge direkte ind i hjernen gennem blodbanerne og gøre den gavn det er designet fra Skaberens Hånd til at gøre :-)

Margrete Moores kampagne for Taskekrabber

Efter mange års bosættelse er danskeren Margrete Thorsen Moore vendt hjem fra England med én ting i bagagen: At lære os danskere at gøre brug af den hele taskekrabbe, i stedet for kun noget af den. Hun bidrager således til bygningen af det nye, nordiske køkken, også i den forstand, der er fiskere der får øjnene op for, der her er en ny fangst at gå efter i lokale farvande.
Selv driver hun Fish and Moore engrosvirksomhed på salg af krabber og snart også salg af samme til forbrugerne via http://www.madogfolk.dk/ Endvidere bruger hun Else Paabøls Restaurant Sommerfisk ved Fjand ved vestkysten ud for Ulfborg til at showcase retter og arbejder på at lave madlavningskurser samme sted.
Her er et link til hendes hjemmeside, hvor der er en opskrift på Taskekrabbesalat:
http://www.fishandmoore.dk/products/min-taskekrabbesalat-med-apsarges-og-nye-kartofler/
Grunden til at jeg er kommet i kontakt med Margrete er, hun til tre store arrangementer ved Sommerfisk gerne ville bruge fritteret klørtang som topping til Tangkrabbesalaten i stedet for asparges. Det har jeg så leveret til hende.
På billedet fra det 2. arrangement, hun har sendt, ser man tydeligt det er fritteret, Lav klørtang der er anrettet øverst i salaten.

Fransk tang fra Bretagne

Så var jeg jo skrupsulten her til morgen. Og hvad kan gå hurtigt nok i fremstillingsprocessen?
Tjah... Tre meget store blødkogte æg fra min bondemandskøbmand, jeg bruger, belagt med Wakame parate chips fra www.gourmettang.dk en anden dansk bondemand, der forsøger sig med tang på markedet.
Om det er åndsvagt at reklamere for en konkurrent? Næh. Synes jeg ikke.
Den dag Holger Danske vågner og erkender hans sult efter tang, da er jeg på ingen måde i stand til at leve op til efterspørgslen alene.
Da er vi nødvendigvis mange der trækker på samme hammel.
Hvad enten det så er Nordisk Tang, Fransk tang, Tang fra Færøerne, Tang fra Norge, Tang fra Grønland, Tang fra Island eller brittisk Tang. Tjah... Måske endda svensk tang fra Botnisk Bugt :-) Eller tang fra Småøernes Fødevarenetværk, Sydfynsk Spisetang, Nordjysk Tang, Sønderjydsk Tang, Endelave Tang, Bornholmsk Tang, Ærø Tang, - you name it...
Inden i mit hovede er den dag allerede ankommet, hvor efterspørgslen efter Nordisk Tang er så stor, ingen lille småaktør overkommer opgaven alene.
Jeg bygger ingen anden dag end dén op til, da tang med i hverdagsmaden generelt er hele målet for livet mit, jeg ret godt gider at dø for at levendegøre, - sålænge det også økonomisk er bæredygtigt for jeg selv, - ellers dør jeg jo unødigt førtids ;-)

Tang wellness til fødderne

Jeg har efterhånden en hel sæk med fraklip fra min tanghøst i år, der egner sig ganske udemærket til fod- og karbade samt til havegødning efterfølgende. Det er en unik, dejlig oplevelse at bade fødderne i varm algesuppe. Døde hudceller og snavs mellem neglene bliver nemt at fjerne helt og det er til at mærke blodet suger de velgørende komponenter til sig gennem huden.

Hjemmelavet tanggranulat video

Jeg har begået en ½ times video om at fremstille sit eget granulat/pulver af tang:

http://www.youtube.com/watch?v=RXIWQLP8W3o&feature=youtu.be

Tang til Stofskiftesyndromet

Jeg ved ikke om der findes et ord for Metabolic Syndrome på dansk endnu, men jeg ved den amerikanske Dr Isaac Eliaz har noget yderste interessant at bidrage med her: http://www.dreliaz.org/wp-content/uploads/2012/06/change_april.pdf
Hvad jeg nok falder mest for er, Isaac her uddyber hvad godt det er alginater fra brun tang gør for at afgifte kroppen for giftige tungmetaller såsom cadmium, bly, kviksølv med mere.
Hmmm... Algi hvad for noget fra tang?
Tjah... Alginaterne er sådan set sukkerstoffer der tilkendegiver sig som den klare slim vi møder på den våde tang når vi rører ved den med vores fingre eller tæer.
Et eller andet sted er det dybt tragisk at denne slim er omgærdet af en bastant aura af ulækkerhed. Der gemmer sig her et potentiale for vores sundhed, det er så epokegørende, det næsten gør ondt, at folk opretholder at hetze på det som noget af det mest afskyelige der findes.
Det ser ud til nærmest at være en epedemi i den vestlige verden at lide af stofskiftesymdromet. Det giver sig udtryk i forhøjet blodsukker, at gå sukkerkold, have fordøjelsesvanskeligheder, kroniske betændelsestilstande i mave og tarm, at have for meget af det dårlige kolesterol HDL og for lidt af det gode LDL, forhøjet blodtryk, for meget fedt rundt om maven, tendens til klumper i blodet, forhøjet blodtryk, resistens over over insulin, kronisk stress, type 2 diabetes, hjerteanfald og slagtilfælde.
Ud over at afgifte kroppen for giftige tungmetaller ved dagligt indtag af brun tang, bidrager sukkerstofferne til en forbedring af den måde ens krop fordøjer fedt og sukker, blodsukkeret stabiliseres, trangen til søde sager formindskes væsenligt, resistensen over for insulin aftager, det virker helende på de kroniske betændelsestilstande, immunforsvaret for en rigtig god støtte og der er forøvrigt antioxydanter i det slim, der er de stærkeste på planeten, hvilket jeg har lægelig dokumentation for i en af mine andre indlæg.

Det ville være mærkeligt at sidde at skrive om det her, hvis ikke jeg selv oplevede disse godgørende, daglige virkninger af at have brun tang med i hverdagsmaden. Det føles rigtig godt. Så godt, jeg har døbt fornemmelsen organisk velvære på fuld tid.
I det mindste er det da rart at en som Dr Eliaz evner at reflektere det er muligt, det kan ske. Ellers ville det jo være alt for godt til at kunne være sandt. Og der står vi danskere som regel helt af, for så må det være et fantasifoster.

Tangs holdbarhed/fordærvelighed?

Hvor fik jeg ellers inspirationen fra til at undre mig over tangs forgængelighed/uforgængelighed?

Tjah. Den her Blæretang tog jeg på vejen hjem fra Samsø den 15. maj 2010. Siden da har den hængt ude på gangen. Der er fugtigt når vejret er fugtigt. Så bliver den blød. Når vejret er tørt bliver den knastør. Igen og igen og...

En eller anden enzymatisk omdannelse sker der nok i den. F.eks. at udvikle aromastoffer der er særligt delikate. Går i fordærv som det ellers ses med grønsager og animalske produkter synes der ingen spor at være af.

Det har jeg så gået forbi, frem og tilbage og betragtet i dette tilfælde i mere end to år nu :-)

Noget tang går udemærket i fordærv

Når man som jeg har været ude med en påstand om at de selvkonserverende stoffer i tang gør, at det lader være med at gå i fordærv, så er man vel også nød til at afgive beretning om det, når man konstaterer, der er undtagelser for reglen. Synes jeg.

Tangen på billedet er Fingertang. Jeg kunne ikke nå at tørre det på Djursland inden jeg skulle hjem og der gik en hel uge før jeg havde tid til at gøre noget ved det. Jeg stak hånden ned i høstsækken, blot for at konstatere tangen faldt fra hinanden og havde alt andet end den karakteristiske, friske duft. 

Det bliver til havegødning i stedet :-)

Et eller andet sted siger det sig selv, tang skal hænges til tørre kort tid efter det er hjembragt. Til spisebrug vil jeg frem over kun høste, hvad jeg er sikker på, jeg kan nå at tørre. Det kom bag på mig, det mere kompakte Langfrugtede klørtang og den lave klørtang er hel op til en uge om at tørre færdig, specielt når der er mere fugtighed i vejret end ellers. Det ved jeg nu og derfor har jeg brug for meget mere tørringskapacitet næste gang jeg høster stort.

Forøvrigt er min beskrevne oplevelse nok et godt argument for, man bør afholde sig fra at samle tang til madbrug, der gennem længere tid har ligget helt oppe på stranden, hvor havvandet ikke længere kan nå det. Det er da også mest delikat at plukke det direkte fra de sten, hvor det står og vokser.

Om der med hensyn til at kunne i fordærv er forskel på Fucusfamilien som Savtang tilhører og Laminariafamilien som Fingertang tilhører, skal jeg ikke kunne sige. Jeg kan blot konstatere at den røde Savtang på billedet endnu er intakt, selv om den nu har hængt i vind og vejr i vores have siden august 2007. Det er den jeg har brugt som inspirationskilde til påstanden om, tang har en ubegribelig god evne til at konservere sig selv. Det gælder fortsat, da billedet er taget umiddelbart før det blev uploadet.

Tangsvær

Hvis man er glad for den knasende sprødhed i flæskesvær og smagen af det, kan man godt begynde at glæde sig til at smage på Tangsvær. Det er lige så sprødt knasende og forbløffende nok smager det meget tæt på Flæskesvær, endda selv om det er friteret i rapsolie i stedet for svinefedt. Det er bare endnu mere velsmagende da der er aromastoffer i, der kun findes i tang.

Tangen er en art af Blæretang kaldet Lav klørtang. Partiet er høstet i stormvejr og dermed bølgegang, hvor bølgerne pisker sandet op fra havbunden. Jeg havde tørret det, men konstaterede under pakning af det, det var snoskefuld af sandkorn og derfor ej salgbart. Jeg har blødt det op i en spand med saltvand svarende til godt, saltet hav (a lá Pacific Ocean) og ladet det tørre igen. Det kunne rense sandkornene væk ;-)

Det tørrede tang har jeg simpelthen friteret i en gryde med real hot rapsolie. Dyppet ned i under et minut og taget op igen.
Det smager helt vildt godt, hvilken påstand man naturligvis i sagens natur er nød til at efterprøve i sin egen mund, for at kunne bedømme lødigheden af det :-)

Tangs lækkerhed

Nu har jeg i flere år deltaget i arrangementer for mange mennesker, hvor der var mulighed for at smage på mad med tang i og smage direkte på tangen. Det har hver gang været en velsignelse at opleve mennesker udbryde:

Jamen... Det smager da vildt godt.

Hele kærnen i at reetablere den gode, gamle tradition for tang med i hverdagsmaden er erkendelsen, der netop er beskrevet :-)
Fordommen blegner og visner bort ved oplevelsen af det faktiske
smagsindtryk :-)

Jeg har en video på PicasaWeb der illustrerer mine ord:
https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/
SmagPaLivetSmagPaTang#5540229892023027874

Søl tang fra Djursland?

Jeg har stillet i udsigt, jeg ville komme hjem med dansk Søl tang fra min nylige høst ved Djursland. Hmmm... Der var ingen ting, andet end den stump der er at se til venstre på billedet. Jeg skal ej kunne udelukke at ha' bedre held en anden gang, der måtte komme. Men lige nu har jeg ingen dansk Søl tang.

Hvad så? Zoe og Sven fra Fremtidensmat i Norge har excellent Søl tang fra Island at levere:
http://www.fremtidensmat.no/butikk?catalogue_selected=259901_29005

Til eget forbrug har jeg købt noget af det og har lavet en lille video om det:
http://www.youtube.com/watch?v=p44Uk4D9N70&feature=youtu.be
Jeg kan kun anbefale Sven og Zoe's islandske Søl tang :-)

Nordisk Tang har fået sin egen hjemmeside

http://nordisk-tang.dk/

Nordisk Tang har fået sin egen hjemmeside i løbet af pinsen. Jeg lavede den færdig mandag aften. Det er nok verdens allermest enkle hjemmeside. Ik' synderlig fancy, men der står lige nøjagtig det der skal stå og ik' en lyd mere :-) Og det er nemt for mig at opdatere siden når det er fornødent.

Klørtangs smagsforandrende egenskaber

I artiklen jeg linker til her har jeg 5 madeksperimenter omtalt, der hver for sig påviser umami-indvirkning på smagene fra de forskellige, brugte ingredienser, fremkommen ved hjælp af tørret, ristet og kværnet Langfrugtet klørtang:

http://tangmadfrahav.blogspot.com/2012/04/dansk-tang-i-gastrofysikken-umamismag.html

Det er først i år jeg rigtig har interesseret mig for dens "lillebror" Lav klørtang:

Det er en meget kompakt lille vækst, det tager flere dage om at luft- og soltørre. Ved indtørring skrumper det 90% i vægt, bliver knaldsort og nærmest lidt eventyragtigt at se på:

Mica og jeg ristede noget af det under høsten, kværnede det til pulver i stenmorteren og fik smilende æg hver morgen, hvor pulveret af Lav klørtang blev brugt:

Det gjorde noget særdeles interessant ved smagen af det blødkogte æg og smager forøvrigt rigtig godt i sig selv som alternativ til salt, hvilket tangarten også bruges til i England.

Det indledende billede er også et eksperiment, der opstod under tanghøsten. Det var Mica der havde købt fedtfattig youghurt med jordbær. Jeg kom en spsk kværnet Lav klørtang i pr. liter.
Allerede efter et kvarters opblødning af tangen og blanden sig kemisk med ingredienserne i youghurten gjorde det noget helt forunderligt ved smagen.
Jeg ved ik' om læseren husker smagen af æggesnaps vi fik som børn, hvor man rører 2-3 rå æggeblommer i en kop med noget sukker og lidt kakao, indtil det bliver skummende. Jeg selv betragtede det som særdeles lækkert. Denne smag fremkommer tendensiøst når man som beskrevet har tilsat den smule kværnede Lav klørtang til youghurten. Det pudsige er, at jordbærsmagen samtidig næsten forsvinder, omend man kan fornemme den stadigvæk er der. Så er der selvfølgelig også et smagsindtryk der ingen kendt referenceramme har for smagsløgene, med mindre man er inkarneret bruger af tang i sin mad :-)
Hovedindtrykket er en lækker cremet mundfølelse, lige som den traditionelle æggesnaps ;-)

Det skal blive spændende at se, hvad der ellers kommer ud af at eksperimentere med Lav klørtang som smagsophøjer og -forandrer.

Klørtangsfamilie eller Blæretangsfamilie?

På hjemmesiden for Fugle og Natur:

http://www.fugleognatur.dk/artintro.asp?ID=9181&dknavn=Langfrugtet%20Kl%EF%BF%BDrtang&latin=Fucus%20evanescens

bliver arterne af tang der har blærer omtalt som Klørtang familien. Det kommer af det latinske Fucaceae, refererende til et stamtræ i Planteriget, hvilket nok ikke er korrekt længere, da makroalgerne er erkendt som værende et selvstændigt rige:
The Kingdom of Algae, jævnfør Professor Ole G. Mouritsen

Jeg har oplevet, det virker forvirrende at bruge begrebet Klørtang familien.
Hvad snakker manden om???, synes de fleste at tænke.
Måske skulle man hellere kalde det Blæretang familien, da vi allesammen er på det rene med hvad Blæretang er?

Når man vil høste af dem for at bruge dem i sin mad, er det godt at være klar over hvordan de hver for sig ser ud.

Billedet viser hvad vi i almindelighed tænker på, når vi siger Blæretang. Karakteriseret ved runde blærer og at der er mange af dem.

Lav klørtang

En af familiens medlemmer er meget lille. Den hedder Lav klørtang selv om den ingen klør har. Den er karakteriseret ved at have en blære i toppen af sin vækst.

Den Lave klørtang på billedet er helt indtørret. De små, hvide knopper på blæren er sporer. Når vandet bliver koldere i eftersommeren og efteråret frigives de og søger sig en ny sten eller andet velegnet at hæfte sig på, for at blive til en ny vækst.

På denne høstlokation er det Lav klørtang der er det første der bliver blotlagt når tidevandet under optimale omstændigheder trækker sig tilbage. Her er det allerede i gang med at tørre i den bagende sol.

Det er først i år jeg har lært Lav klørtang rigtig godt at kende. Blærerne har en delikat saltsmag i en salat og i ristet og pulveriseret form er hele væksten, bortset fra rodfæstningen, særdeles lækkert at anvende. Se f.eks. denne opskrift:

http://www.idegryden.dk/opskrift/tanghosterens-brunch

"Storebroderen" til Lav klørtang hedder Langfrugtet klørtang. Den er den næste tang der ligger frit tilgængelig, når tidevandet optimalt har trukket sig tilbage. Der er modstand på at det er hele to ord, men når man ser nærmere efter på tangen er det helt oplagt hvorfor den hedder noget med en lang frugt:

Måske er det endnu tydeligere her, hvor den lange frugt er i focus:

I indtørret tilstand ser Langfrugtet klørtang således ud:

Det er langsomt tørrende da tangen er så kompakt. Man skal sådan set bare lade det hænge på dets tørrested indtil det er knastørt. Det bliver det før eller siden :-)
Det er sjovt den tang bliver knaldsort, når det er helt tørt. Jeg klipper stænglen fra lige der hvor den begynder at forgrene sig.

Langfrugtet klørtang indgår i mange af mine opskrifter. Den er særdeles delikat at bruge i maden ;-)

At Savtang hører med i Blæretang familien kan være en smule forvirrende. Det er sjældent at se blærer på den. Sporerne er de "små hvide fimrehår" der sidder på bladene og småknopper der kan være at se i spidsen af dem.

I indtørret tilstand ser Savtang således ud:

Man kan fornemme der er "savtakker" i kanten af bladene. Deraf navnet :-)
I tørret tilstand, letristet og pulveriseret er Savtang ligeledes meget delikat at anvende, f.eks. bagt ind i boller.

Strength of a Viking - Where Did He Get It?

It's known The Weed From The Sea was an everyday little part of daily diet among my ancestors, the Vikings to whom I owe the spelling of my very name.

Doubt have been formulated it should actually be pure truth seaweed actually was a well integrated part of everyday food for as long back to the time of our earliest ancestors living in the time before the last Iceage up in Europe untill the end of the time of the Vikings a thousandth of years ago.

How can One measure these realities or if they arn't?

Hmmm...

It's all a matter of physical and psychological wellbeing :-)
Living like that becoming more than a hundred years old
was actually Heaven at Earth for Mankind :-)

Unfortunately it's impossible to be aware of the inner content of the truth I'm talking about, thinking seaweed is nothing but disgusting, poor mans food only to be consumed when absolutely nothing else is available.
Thus the mind have no access at all to grap the very idea and the whole concept of it :-(

These days my ancestors are mostly thought of as extremely violent and brutal beasts, better dead than alive.
Some have worshipped them for this but this is not my aim with this article.

Forgotten it is my ancestors were the very creators of a worldwide trading Impire based on peaceful coexcistence based on the best of the good old virtues.
DK is still today upholding this tradition with ships carrying load all over the oceans of the entire world.

Even more forgotten it is what it's like to be in heaven at earth thanks to mostly seaweed in the dayli meals. Today in DK it's such an disaster of human diseases folks even thinking of it as something natural that has to be like this...

Hmmm... All of you people suffering for good on purpose.
I'm inviting all of you to come back to the very state it is experiencing fullgrown vitality psycholigically and organical wellbeing.

All it takes is to reintegrate seaweed in your daily diet nor what so ever you prefere to eat!

Amen

At rense sit tang man høster

Jette Flemming har sendt mig følgende mail:

hej thorkil
du kender sikkert den artikel " Tænk dig om før du spiser tang, du selv har høstet" 12 maj 2011. Den ligger på www.altomkost.dk også på www.fuglognatur.dk . har du nogen erfaring om holdbarheden, hvis den er skyllet i postevand, som artiklen oplyser om, og hvad mener de med, at man ikke skal spise Søl?
Tak for sidst en utrolig oplevelse.

hilsen Jette


Artiklen hun referer til er denne fra Fødevarestyrelsen:
http://www.altomkost.dk/services/nyhedsrum/nyheder/2011/taenk_dig_om_foer_du_spiser_tang_du_selv_har_hoestet.htm

Jeg betragtede artiklen som en hilsen i anledning af mit arrangement den 15. maj på Samsø sidste år, hvor jeg via www.idegryden.dk havde inviteret til deltagelse i tanghøst. Jeg valgte at betragte artiklen som en anerkendelse af, det er helt okay at høste de gammelkendte tangarter for at bruge dem i sin mad. I pressens øjne blev den imidlertid gennem hele agurketiden til en overskrift der hed: Det er farligt at spise tang. Hmmm... Det er jo ik' li'e dét, der står i den, selv om der nævnes ting, det er godt at passe på.

At tangs holdbarhed skulle blive mindre af at skylle det i ferskvand inden man hænger det til tørre derhjemme, har jeg ingen oplevelse af. Ferskvand virker på ingen måde til at kunne forringe tangs selvkonserverende egenskaber. Tænk blot på den røde Savtang fra Ærø, der nu på 5. år hænger intakt i vores have, selv om den jævnligt bliver blød af dug og regnvand den suger til sig. Er der behov for at skylle tangen hjemme mens det hænges til tørre, vil jeg dog nok også selv fremstille mig et vand, der saltmæssigt set er = med havvand, bare fordi tang er glad for salt :-) Jeg ville jo så selvfølgelig bruge havsalt.

Jeg har selv tænkt, næste gang jeg høster hvad der vokser på det laveste vand ved lavvande og stille vejr, hvor det er blottet for havvand, da vil jeg have en spandfuld havvand med, hvori tangen kan skylles inden den ligges i sankekurven. Erfaringen fra i år er: det er simpelthen ikke nok forsigtigt at ryste de små dyr af, der lever i tangen. Det er heller ikke nok til at fjerne hvad der måtte sidde af sandkorn i tangen. Ingen af delene er jo sjovt at få i munden, når man bruger tangen i sin mad ;-) Jeg havde et lille parti Lav klørtang hvor jeg kunne se, der var sandkorn i efter det var tørt. Det blødte jeg simpelthen op i en spand med en saltopløsning af havsalt på 1%. Så kunne jeg vaske det godt og grundigt og hænge tangen til tørre igen. Tihi. Så lå alt sandet på bunden af spanden. Nem rensemetode :-) Indtørrede havbænkebiddere i Klørtangen klipper jeg simpelthen fra ved at fjerne hele stykket hvor de sad.

Ældre nordamerikanske indianere betragter fritterede havbænkebiddere som en delikatesse. Det er jeg ik' sikker på hvide mennesker gør i almindelighed :-) Barbara Stephens Lewallen fortalte en historie om en kunde på en restaurant i Californien, der fandt en stor, indtørret havbænkebidder på sin tallerken, hvor der blev serveret noget af hendes og Johns tang. Det var mildest talt ik' populært...

Jeg har fremstillet billedet for at vise, hvad det er der kan være i tangen man har taget med hjem, med mindre det er tilstrækkeligt godt skyllet i havvand. Det er bittesmå snegle, havbænkebiddere, rejebørn og tanglopper. Ved blotlagt havbund sidder de nedenunder tangen og putter sig, for at undgå at tørre ud i solen. Det tåler tangen, men smådyrene gør det ikke, - måske gør havsneglene det en vis tid.
Det har været et utroligt møjsommeligt arbejde at tjekke det tørrede tang igennem for smådyr og sand, mens jeg har klippet og pakket det. Jeg synes imidlertid det er et minimums kvalitetskrav til tang, man køber, dette arbejde er gjort med omhu. Dog anbefaler jeg alligevel at tjekke tangen igennem en ekstra gang inden man bruger det i sit køkken. Jeg kan ik' helt udelukke, der er ting, jeg har overset. Den sorte ting er rodfæstninger jeg klipper af tangen inden det pakkes. Der kan være nogen jeg har overset. De er heller på ingen måde sjove at få i munden, da der er grus og småsten på bunden af dem. Altså: Vær opmærksom på dem og fjern dem, hvis jeg skulle have overset nogen af dem!

Min Bedstemor gav mig en ide, mens jeg hængte tang til tørre og der dryssede levende småsnegle m.v. ned fra det: Hav lidt havvand på bunden af en spand sammen med lidt tang, anbring smådyrene deri så de kan overleve, tag spanden med ud til havet næste gang du høster og sæt dem fri. Jeg har lavet en lille video om at følge hendes råd:

http://www.youtube.com/watch?v=SgCI9jYkdEM&feature=g-upl

Jette spørger hvorfor Fødevarestyrelsen anbefaler at lade være med at høste Søl tang til spisebrug. Det gjorde de, fordi der er forekomst af nervegiften kainsyre i det. Det er kendt i folkemedicinen, hvor man af samme grund har brugt Søl tang til at fjerne indvoldsorm. Prannie Rhatigan beskriver i hendes bog Irish SEAWEED KITCHEN, hvordan dette stadig praktiseres i Irland.
Professor Ole G. Mouritsen har undersøgt hvor meget Søl tang en person på 75 kg skal spise af dette tang, før det har en tilsvarende skadelig virkning. Konklusionen er, at en sådan person vil skulle indtage mellem 30 og 1.800 kg Søl tang på éngang, alt efter hvor meget kainsyre der er i det. Man kan højst indtage mellem 4 og 10 gram af det af gangen. Altså er det ugiftigt for mennesker.

Måske burde man lave en tilsvarende undersøgelse af, hvor meget Butblæret sargassotang og Hijikitang man skal indtage, for at blive forgiftet af uorganisk arsen. Det kunne være det forholder sig tilsvarende...

Kunstværk af blærerne af Blæretang

I sig selv er blærerne på blæretangsfamilien nok noget af det mest delikate, men der er ingen god grund til at smide resten af tangen væk.

I dette tilfælde er det designeren Jette Flemming fra Ebeltoft der har haft blærerne mellem sine hænder. Det er smukt, fordi man tydeligt ser at blærerne fra de forskellige i familien Blæretang er karakteristisk forskellige. Nogle er lange, nogle er meget "gnuflede" og nogen er mange og små, helt runde. Familiemedlemmet Savtang kan også godt have blærer.

Jette har simpelthen klippet de tørrede blærer fint af, smurt lidt madolie mellem håndfladerne og så forsigtigt gnubbet lidt chilipulver ind i blærerne. Det forbavsende er chipsen er sprød også selv om den ej har været ristet.

Det er en særdeles delikat chips til at nyde kun små mængder af om dagen.
Voldæder man af dem bliver man træt af det på en led måde ;-)

Tang til tørre i soveværelset

I år undlod jeg at annoncere efter deltagere i min tanghøst. Dé, der har været med for at blive klogere på det, har alle henvendt sig helt af sig selv, alene på baggrund af at følge med i mine skriverier om tang på nettet og egen trang til at tage initiativ. Det er således kunstnersjælene og det iøvrigt naturelskende folk, jeg er kommet i kontakt med :-) Det har ikke været mange, men det engagement der er blevet lagt for dagen har i den grad bjergtaget mig ;-)

Historien om billedet er sådan set meget sigende for hvad jeg taler om. Det er lille klørtang, jeg forærede til Ellen og Henrik Wilhjelm som tak for et ypperligt nordisk aftensmåltid, bestående af hjemmelavet spinat af egen avl, supermørt renkød fra Grønland og en pragtfuld, syrnet salat. Tangen hænger her den næste dag til tørre i Henrik og Ellens udendørs soveværelse. De sover om natten på god, gammel vikingemanér, med uld over sig og under sig, i frisk luft, beskyttet mod regn og vind, omend rummet er fuldkomment åbent ud til det fri i deres have ved Femmøller, Ebeltoft. Tænk sig at have arbejdet et helt erhvervsliv i Grønland og stadigvæk have sit sommerhus dér.

Ellen har i flere år med stor entusiasme fulgt Ole G. Mouritsens passion for tang. Hun har blot været i tvivl om, hvordan hun skulle gribe an at høste det, tørre det, bearbejde det til opbevaring og bruge det i hverdagsmaden.

Den tvivl er nu blevet til vished for hvordan det kan gribes an, nemt og behændigt. Og jeg har fået mig en hjælper og samarbejdspartner, der rækker langt ind i fremtiden.

Ellen og kunstneren Jette Flemming, Ebeltoft, kommer i eftermiddag og hjælper mig med at færdigklippe mit tørrede tang. Så får de også noget begreb om hvordan det kan gøres :-) og jeg runder af med ny nordisk aftensmad til dem bl.a. med tang i efter Oles gastrofysiske forslag. Det føles som om det bliver rigtig meget hyggeligt ;-)