Et 5 år langt Tangeksperiment er slut :-)

Siden eftersommeren 2007 har jeg for sjov skyld haft noget rød Savtang til at hænge frit i luften i haven. Tanken var: Hmmm... Hvor længe kan det hænge dér uden at gå i fordærv?

Jeg har en billedserie om den ferie på Ærø i august 2007, hvor jeg havde sanket det på stranden:

https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/
TangsEfterarsfarver?authuser=0&feat=directlink

Det var været en kilde til stor forundring at følge det gennem årene der er gået siden. Det er aldrig gået i fordærv. Det har blot været knastørt når det var tørt i vejret og har suget fugt til sig i fugtigt vejr så det så ud som da det endnu var i kontakt med havet.

Det er endnu ej gået i fordærv. Men vinterstorm her i 2012 har rykket det ned fra sin plads, hvor det trofast hang:

Ved synet af det har jeg besluttet mig for:

Eksperimentet er slut ;-)

Tilbage står spørgsmålet:

Hvilke selvkonserverende egenskaber

er det der gør, denne røde Savtang

har kunnet opretholde integritet

så længe?

Tjah...

Planetens stærkeste antioxydanter?

Kemisk forsvar i slimen over for

skadevoldende bakterier og virus?

Dog er det slut når det kommer

i forbindelse med jordbakterier.

Men det er nok kun fordi

de spiser det med

velbehag :-)

Jeg kommer til at tænke
på en kommentar kollega
Mads Anker Van Deurs
havde, da vi stod ved
Skærbæk strand til
et offenligt tangarrangement:

"Det sjove ved tang er,
man bliver så frisk i pæren
af det hele livet, -
og når man så synes,
man er blevet gammel nok, -
ja, - så rykker man
bare stikket ud!"

Publikum morede sig
højlydt.

Jeg replikerede:
"Ja...
Tænk
Sig at Leve
Til Man Dør
Med Helsen Og Vitaliteten
I Fuld Vigør"

Det vakte lige så meget jubel :-)

Godt nytår!!!

Hvem er Bedstemor Hav - giveren af spiselig tang?

Jeg nævner ofte Bedstemor Hav.

Nogen undrer sig måske over,

hvem hun dog er?

Jeg stødte på hende,

da jeg i 2007 læste en meget stor artikel

i et lokalt nyhedsblad fra

Mendocino, Californien,

hvor en flok tanghøstere står på stranden

og fejrer 30 års jubilæum.

Artiklen fylder faktisk hele 16 sider i bladet.
Jeg blev så begejstret ved at læse
det hele, jeg gjorde mig al den
umage det er, at skanne
det ind til digitale filer.
Disse har jeg nu
også uploadet,
så man selv kan
danne sig et indtryk:

https://plus.google.com/photos/116444972314790300169/
albums/5829355163398841537

Læser du på den grønne flap
øverst i billedet ser
du Bedstes navn
nævnt :-)

John & Barbara Stephens Lewallen

har rødder i de nordamerikanske indianeres

lige så mangetusindårige tradition for at høste tang

til spisebrug som det japanske folk.

Det er indianerne, der altid har kendt den

ånd der giver dem gaven fra havet

og som hyller hende og værdsætter hende

for det hun giver

ved at indtage

lidt af gaven

dagligt.

Siden har jeg lært at

også inuitterne

er udemærket

bekendt med

hende

og 

at 

japanske

fangere fejrer

hende som

Havets Moder

hvert år den 14. april.

At hun er en åndelig realitet

hvem som helst kan

komme i kontakt med,

bevidner jeg selv.

Utallige er de samtaler

hun og jeg har haft.

Uden hende var jeg

aldrig kommet så

langt med tang

som noget

spiseligt

i DK,

som

jeg

er

:-)

I

min

tid som

offenlig

agitator for

tang som noget

spiseligt, har jeg

fået så mange drøje hug

under bæltestedet for at

præsentere en så absurd

påstand, at jeg uden

Bedstemors kærlige omsorg

for folk der vitterligt gør noget

for hende, ganske givet ville have

sat mig hen i skammekrogen,

og græmmet mig dybt,

alle mine dage.

Dybest i hjertet

ved jeg, hvad Bedstemor Hav

Har at give af umådeligt gode

til alle og enhver, der lyder

hendes første bud om en

smule tang med i maden dagligt.

Det er sådan set religiøst,

som min ældste barndomsven

beskyldte mig for at

være, inden han

brød med mig

for min

i hans øjne

perverse tangtankegang.

Okay...

Det er en religion.

Jeg har det udemærket

med at missionere for den,

siden den er

umådeligt

menneskekærlig.

LOL, LOL, LOL

and even

more

LOL

:-)

Tangbrunch på en hviledag

Jeg var nok så langt nede i gear i dag man kan komme.

Altså særlig god tid til at gøre noget godt ud af maden :-)

De blødkogte æg er pyntet

med syltet Lav klørtang.

Fuldkornsstavene er smurt med andefedt

fra Juleanden.

Den nederste række er anrettet

med Rød Løber fra ARLA Unika.

Den mellemste er anrettet med

min pesto af Lav klørtang.

Den øverste række er anrettet

med mit syltede

Lav klørtang.

Ho Ho, sagde Julemanden.

Jeg blev så mæt

jeg end ej kunne

spise den sidste

fuldkornsstav,

taget i betragtning

tang er jordens allermest

komplette næringsmiddel i sig selv :-)

Forøvrigt er det i glasset en blommesnaps,
der smager mindre sprittet, mere sødt
og meget mere af mange slags
blommesmag, blot fordi
der er tilsat ganske lidt
Langfrugtet klørtang
trukket ud med
snaps

:-)

Innovativ undgåelse af madspild takket være spiselig tang?

Jeg står og trækker mig selv op ved håret:

Hvad pokker skal man stille op

med noget Savtang, man

har trukket snaps på

og nu er det til

overs at gøre

god brug 

af det

ingen

nogensinde

har gjort før?

Tjah...

Joh...

Jamen jamen...

Hvad ind

*** * ******* skal man finde på så?

Hmmm... Kunne man ikke bare lave noget god mad ud af det,

en aften hvor man havde fri til at sørge for, at ens kone

også kunne have gavn af det?

Det kunne man i mit univers

ret godt gerne prøve.

Jeg skrællede mig tre kartofler.

De var ret store.

Vi havde en rest til overs

af obsebov, gemt væk

i en bøtte i køleskabet.

Vi havde også noget

piskefløde.

Vi havde et megafed

hjemmedyrket hvidløg i tangkomposteret jord

og så klippede jeg forøvrigt

to stykker spiritusvædet savtang

ned i gryden, der er ny

i julegave til os

ret godt givet af os

til hinanden.

Jeg puttede også noget i

af ARLAs seneste koncept

med hensyn til unikt velsmagende

mælkeprodukter:

Arla Unika.

Det er den der skimmelost,

der er orange i overfladen ;-)

Det endte med også at bjergtage konen:

Hvordan bærer syltet tang sig ad med at tørre ind igen?

Der blev noget syltet Lav klørtang

til overs fra vores julefrokost.

Jeg lod det ligge i skålen

og havde egentlig

bare tænkt

mig at

spise

det

senere,

som en lille

snack :-)

I løbet af et døgn er

det tørret ind.

Tænk sig:

Efter at have

været i syrebad

gennem flere måneder

stadigvæk at være så vital

at evne at tørre ind.

Det undrer mig meget.

Jeg kan slet ikke

forklare det.

Det behøver jeg nok heller ikke.

Alt jeg sige er:

Det er en udemærket snack :-)

Svinekæber med sovs, kartofler og Tranebærkompot med Lav klørtang

Tænk sig at være blevet 54 år gammel

og først nu at have smagt Svinekæber?

Noget mere mørt, lækkert smagende kød

er svært at forestille sig.

Det er så heller ikke lige noget,

man her på egnen finder

i køledisken i supermarkedet.

Vi skulle have slagteren i

byen vi dog endnu har

til at bestille det hjem

og det koster,

men er alle pengene værd.

Margot havde langtidsstegt det

ved simretemperatur

til brug for familiemiddag

2. juledag.

Dertil serverede hun

kogte kartofler,

en dejligt krydret sovs

og vi brugte næsten resten

af den Tranebærkompot med

Lav klørtang, jeg fremstillede

den samme morgen.

Familien syntes, den var

rigtig lækker

som tilbehør,

den kompot

:-)

Klodshans på besøg hos Bedstemor Hav i Valhal

Klodshans er et meditativt væsen.

Som familiens sorte får og sky af væsen

havde han drevet mere omgang med nisser,

feer, sjæle og ånder end nok de fleste.

Skidt pyt sagde han.

Der er jo så mange man kan tale med,

når man ikke lige sådan passer ind i det gode selskab.

Nu var det Bedstemor Hav hende selv der kaldte på ham,

helt hjemme fra hendes residens i Valhal.

Klodshans faldt ind i en indre ro med

megastor årvågenhed,

endda selv om han ej sad i skrædderstilling

med lukkede øjne.

Ja Bedstemor.

Kom og læg dig ved mig i skindene

med hovedet på mit overlår,

så jeg kan nusse dig i nakken.

Klodshans tog med glæde mod hendes invitation.

At blive nusset i nakken af den gamle,

så bliver det aldrig bedre :-)

Nåh...

Hvordan ville livet så have

været for dig i dag,

hvis ikke du nu for 8 år

siden havde taget mit

første bud i ed,

at have en smule

spiselig tang med

i hverdagsmaden din?

Klodshans grundede over spørgsmålet.

Bedstemor er altid så direkte i hendes omgangsmåde.

Jow...

Så ville jeg nok have fået lavet en stomi

og have været ked af at få lorten ud i

en pose på maven.

Ja. Er der mere?

Jow...

Så ville jeg nok have en uopretteligt invalideret Hipocampus

og leve et usselt liv på førtidspension,

lige som temmeligt mange af de andre,

der lider af kronisk stress.

Ja. Er der mere?

Jow...
Så ville jeg ikke længere kende mig selv,

mine nærmeste ville ikke kunne kende mig

og jeg ville heller ikke kunne kende dem.

Vi ville døjes med at være slugt

af den store glemsel.

Ja. Er der mere?

Jow...
Så ville jeg nok ikke være så
kvik i pæren, få så meget godt fra hånden
både her og der, jeg, der både har lidt
af ungdomssløvsind og forsinket reaktion,
så jeg aldrig kunne komme med rette svar
på at blive mobbet.
Jeg ville heller ikke være så energisk
og opleve et så højt personligt
velbefindende.

Ja. Er der mere?

Klodshans satte sig op og så den gamle lige ind i øjnene:

Jeg takker dig du ophavet til de spiselige tangvækster,

der har givet den ting til os i gave,

at opretholde det gode liv.

Bedstemor lo, men fik også en tåre i øjet.

Godt Nytår til Jer alle

med en lille bitte smule spiselig tang i maden I elsker,

sagde hun, sendte et fingerkys

og brød ud i LOL, LOL and even more LOL :-) :-) :-)

Erfaring med at bruge tang fra stranden som gødning til grønkål

Du skrev tidligere på året

+Tony Bülow 

dit forsøg med at bruge tang fra stranden viste,

grønkålsplanterne ikke elskede det.

Men du havde vist også valgt at bruge tangen

som bunddække, frem for at kompostere det i jorden

inden der blev sat grønkål i dem?

I foråret 2008 satte vi 21 forspirede

grønkål i tre små højbede.

3 af dem blev ingenting til, mens de 18

udviste kraftig vækst fra starten.

Baggrunden var et eksperiment foretaget i 2006.

Den grønkål var blevet gødet af en smule tang,

der bare lå i overfladen og frigjorde næringsstoffer.

Vi undrede os over, det tilsyneladende havde gjort

kålen mere hårdfør over for at blive spiste af kållarverne.

Kunne man måske gøre grønkål lige så resistent

over for kållarver som oldemoderen

Strandkål, som hun står på

stranden uden det 

mindste gnav

af larver?

I 2007 forsøgte vi os med en

særligt hårdfør sibirisk grønkål,

drevet frem fra frø.

De blev spist rub og stub

af dræbersnegle, vi havde særligt

mange af det år.

Allerede i februar 2008

var jeg i olmt dræberhumør.

Jeg satte sneglefælder ud

med sød øl med en høj alkohol%.

Det gjorde voldsomt indhug i bestanden.

Hver og en af disse døde dræbersnegle

repræsenterer 400 snegle hen over en sommer :-)

Jeg tænkte i 2008:

Mon ikke et meget kraftigt bunddække

af tang vil være bedst til grønkålen???

Afsted til Fyns Hoved var jeg et par

gange i forsommeren og samlede

store mængder, friskopskyllet

på stranden.

Til at begynde med synes det at have en gevaldig

god virkning på grønkålen.

Så var det lige som om væksten

gik i stå og der udviklede sig grå pletter

på stammerne.

Jeg fjernede så meget af tangen,

jeg kunne komme til at konstatere

jorden var fuldkommen mættet af slim

fra tangen, det afgiver når det regner.

Hmmm... tænkte jeg.

Så kan grønkålens rødder

nok ikke få luft...

Jeg ryddede et højbed,

hev al tangen der over i

og dækkede det med jord.

Tanken var:

Så prøver vi så gu at

kompostere det i stedet.

Det er så siden blevet til

perfekt muldjord til dyrkning

af hvidløg.

De fire kraftigste grønkålsplanter i 2008

kom til at se sådan her ud.

Det hjalp meget at blive fri

for det overdimensionerede

bunddække af tang :-)

Disse planter var rimeligt resistente

over for at blive gnavet af kållarver.

Andre af planterne var ikke.

Jeg fik et par gode billeder i kassen af deres Mor.

Siden har vi ikke dyrket grønkål.

Man kan jo få det smidt i nakken

for en billig penge.

Tang som gødning foretrækker

vi nu at bruge i den komposterede udgave.

Endda spiselig tang i juleaftens mad?

Klodshans kunne godt tænke sig,

der skulle være noget spiselig tang i julemaden.

Da det kom på tale i hans husstand, hvad man burde

fylde andens vom ud med i stedet for posen med

indvolde, forslog regeringen at der kom dadler 

i istedet. Klodshans sagde: måske kunne

man komme nogle små stykker tang

ind imellem dadlerne.

Regeringen hörte inte det.

Hun puttede bare dadler derind.

Nå. Hvad gør man så, tænkte Klodshans,

vant til som han var at skulle være

temmeligt innovativ for at efterkomme

hans besynderlige trang til tang.

Ho Ho Ho, sagde Julemanden

i baghovedet hans.

Vi bruger så gu da bare

noget af det syltede tang

oven på kartofler og sovs!!!

Jo Jo hvor det

gik over stok og sten

på ryggen af gedebukkens hans :-)

Pelvetia canaliculata som det står på stranden

Jeg fandt det her billede af

Pelvetia canaliculata

for flere år siden

og blev temmeligt

forelsket i tangarten.

Det er bare så smukt

at se på.

Endnu er det ikke lykkedes mig

at finde den ved stranden,

hvor den vokser på det

laveste vand.

Jeg har dog fundet den her:

http://www.oceansofgoodness.co.uk/Default.aspx

hvor den forhandles under navnet

Salad & Condiment

Det gør sig godt som pynt på maden:

og kan også bages med i bolledejen:

Det giver en lækker elasticitet til brødet :-)

Kan man gnaske Lav klørtang råt fra posen?

Måske skal man være Klodshans

for at springe direkte

på hovedet ud i

at smage på

det her

:-)

Det ser jo nogenlunde lige så delikat ud

som en død krage, mudder og en 

gammel træsko. LOL

Klodshans havde selv plukket det ude ved stranden

for herrens længe siden, han havde ladet det

langtidstørre i fri luft udendørs under

overdække, og lagret det i store

poser lige siden. Der havde

det ligget og udviklet

delikate aromastoffer,

synes i det mindste ham selv.

Han kunne rigtigt godt lide at rågnave

i lidt af det inden morgenmaden ;-)

Nu havde han taget det med til prinsessen

+christine feldthaus 

Det var det aller første han bød hende smage,

da hun havde sat ham i stævne at mødes

det allerskøreste sted man kan mødes

nemlig ude ved det barske hav

i østenstorm midt i julemåneden.

Hun ville simpelthen bare have ham

til at vise hende, hvordan man

bærer sig ad med at plukke tang

i strandkanten og bygge det ind i

hverdagsmad, hele folket kender.

Men så skal du også klæde mig godt på

sagde hun. Hun havde købt vinterwaders

til lejligheden, men havde brug for hjælp fra en mand,

for at kunne trække dem op over hendes yndefulde overlår.

Klodshans sprang naturligvis straks om bag ryggen på hende.

Han tog fat med begge næver i toppen af hendes waders,

gik ned i kræ, brugte vejrtrækningen og brummelyd.

Ryk op

og

Ryk op

og

Ryk op

og til hendes store tilfredshed

lukkede han lukkeklapperne

over hendes skuldre.

Det er jo en chips

var prinsessens umiddelbare reaktion

på at smage på stumpen af Lav klørtang.

Hmmm... Helt blødt at tygge i, lige taget fra posen.

Klodshans havde haft det liggende i en lille inderlomme

ved hjertet. Derved var det blevet knastørt og helt sprødt.

Ja. Det er det,

svarede Klodshans.

Han synes nemlig også

det var en god salt tjips.

Efter turen ved stranden inviterede Klodshans prinsessen

til at sidde på et smukt indigoblåt uldtæppe ved foden

af en megatyk bøgestamme inde i en skov.

Her nød han at servere små delikate smagsprøver

til hende, alle baseret på spiselig Savtang,

Langfrugtet klørtang eller Lav klørtang.

Han var helt vild i varmen efter at 

høre prinsessen sætte ord på

hendes smagsoplevelser.

Klodshans er nemlig

temmeligt klodset

med smag. Han

kan udemærket

mærke, det

er sublimt,

hvad han

har i munden

at smage på,

men ordene

for det vil lige som

ikke rigtigt komme af sig selv.

Undervejs med præsentationen af smagsprøverne

kom Klodshans pludseligt i tanke om posen med

lagret Lav klørtang. Hmmm... jeg ved det dufter delikat

at stikke snotten ned i posen og foretage en dyb indånding.

Hvad mon prinsessen kan sætte af ord

på den samme oplevelse?

Prinsessen ville hellere end gerne lege med.

Han stak den åbne pose over til hende

og hun stak snotten ned i den og

åndede nok ind.

Hmmm... Sagde hun,

det har nogle noter af sød tobak

og en lækker saltduft.

Ja, sagde Klodshans.
Det har det.

Jo Jo.

Alt er ikke som det ser ud til at være

og det, der er, kan godt være

temmeligt meget anderledes

end man troede ;-)

Salturt fra rev ved Bønnerup strand

Har du også salturt på lager,

spurgte prinsessen.

Ja... Det har jeg da :-)

Jeg synes jo det er sjovt

at lege med det der

Ny Nordisk Hverdagsmad :-)

Hvorfor skulle jeg ikke også smage på dét så?

Hmmm... prinsesse. Måske synes jeg,

du skulle have noget til gode

til en anden god gang.

Forøvrigt var jeg

skuffet over det,

da jeg havde

plukket det.

Det smager

rigtigt nok,

men der er

sådan en

hvid pind

inden i,

der minder

om et fiskeben

man kan få galt i halsen,

hvis ikke man passer på :-)

Salturt importerer vi fra udlandet. Det siges at vokse i marskområdet, der sådan set strækker sig fra Højer helt ned til Frankrigs kyst. Det var Jette Flemming der i august 2012 tog mig med på udflugt til Bønnerup strand. 

Dér havde hun tidligt i juli observeret det på et rev, der er tilgængeligt ved at vade over det lave vand. Det er bedst at plukke det så tidligt i sæsonen, at omtalte hvide pind endnu ikke har udviklet sig :-)

Det er smukt at iagtage,

som det nærmest vokser som

et lille træ i sandet, hvor det

overskylles af tidevandet.

Klodshans kommer med tangmad til Prinsessen

Klodshans vidste ikke lige,

hvordan det var Prinsessen

+christine feldthaus 

havde fået øje på ham i mængden,

da hun åh så gerne ville udstede som dekret

til befolkningen
på hendes nyhedskanal på DR
so f***king special,

spiselig tang er den helt store trend

i 2013,

specielt når man har plukket

det selv og gjort det klar til 

at blive brugt i

hverdagsmaden. LOL :-)

Måske havde hun set ham over skulderen

på nettet og opdaget han da vist godt vidste

en hel del om temaet og nød en vis,

folkelig opbakning, for hans skøre ide,

at have tang med i hans mad
endda hver eneste evige dag.

Klodshans kunne rigtigt godt lide

at sidde sammen med prinsessen

på det dybblå tæppe

lænet i ryggen op

mod en megatyk

bøgestamme.

Han havde troet, hun ville være en

PEPTALKER.

Det undrede ham meget:

Det var hun slet ik'!

Der var tid til eftertænksomhed

mellem hendes udtalelser,

der kom sådan lidt ad gangen.

Først, sagde hun:

Var der ramsløg.

Jo jo, svarede Klodshans

og bød hende smage
på syltede

Ramsløgskapers
af frøstande fra ramsløg,
han selv havde plukket i skovbunden,

anrettet på paté:

Prinsessen var henrykt.

Hun trak vejret dybt.

Så var der

salturt,

sagde

hun.

Jo jo, svarede Klodshans

og bød hende smage
på hans hjemmesyltede
Salturt af eget pluk:

Prinsessen var henrykt.

Så trak hun vejret dybt ret længe

og sagde helt nede fra bunden

af maven, med kun den

autoritet i stemmen

en royal person

kan gøre det:

NU KOMMER TANG

sagde hun, så hele

naturen blev

fuldkommen

stille i et

splitsekund.

Jo Jo, sagde Klodshans

og serverede hende en mad,
hvor han havde anrettet 
syltet Lav klørtang
ovenpå:

Prinsessen var vild

med smagen af

det syltede

tang :-)

Hun ville bare

have noget

mere af

det!!!

Pesto af Lav klørtang

Prinsessen Christine Feldthaus rykkede på en nussende måde Klodshans i ørerne, for at få ham både til at sende råvaren til pestoen af Lav klørtang, hun var bleven forelsket i og opskriften på, hvordan det lige var, han havde gjort det.

Klodshans var nød til at sætte sig på hans flade og tænke sig om.
Ja. Hvordan var det nu lige han havde gjort det, den dag det gik så travlt?

Jo....

Det var noget med at tage en stor håndfuld Lav klørtang op af posen med den venstre hånd, lægge det op i en skål og kun lige dække det med koldt postevand i 5 minutter, for at bløde det op.

Så blev det taget op og lagt over i blenderen.
Der blev tilføjet noget rapsolie.

Han havde en lille pose med smuttede mandler.
Den lukkede han op og hældte op i blenderen.
Det samme gjorde Klodshans med en lille håndfuld knækkede valnødder.

Så var der noget rigtig god riveost fra et udland, han havde skaffet sig.
Det rev han en pæn del af ned i.

Han brugte også en lille bitte smule Maldon salt, velvidende det spiselige tang også leverede saltsmag.

Der kom også noget mere rapsolie i, for at få det til at blive til en ordentlig pesto.

Sværere var det egentlig ikke
og mærkeligt det så kunne smage så godt:-)
Men det gør det :-)

PS: Der var også tre fed hvidløg i, hjemmedyrket i tangkomposteret jord. 

Andre hvidløg kan naturligvis også bruges :-)

Får du flere mails fra mig end du kan nå at læse?

Af og til får jeg kommentaren:
Jeg er kanon interesseret i at læse, hvad du skriver, men jeg synes ærligt talt du sender mig meget mere end jeg af og til synes er passende...

Du kan til enhver tid blive slettet fra min mailingliste, blot ved at bede mig om det.

Du kan til et hvilket som helst tidspunkt du selv finder passende altid finde mine gamle indlæg lige her:

tangmadfrahav.blogspot.dk


Gør linket til foretrukne og du kan læse mine indlæg lige nøjagtig når du selv synes, det kunne være interessant.

Sværere er det ikke ;-)

Lav klørtangs udseende

I sommeren 2008 var jeg et par gange afsted ved Fyns Hoved for at se til tang.
Dengang havde jeg ingen waders og endda ej langskaftede gummistøvler.
Alligevel lykkedes det mig at komme hjem med den her.
Jeg kendte ingenting til Lav klørtang dengang.
Nu bruger jeg billedet, fordi det så tydeligt viser, hvad der karakteriserer
Lav klørtang:
De små hvide pletter i blærerne :-)

Forøvrigt er det hyggeligt det på ingen måde er noget nyt navn.
Tangarten er omtalt i bogen Tang, der er en bestemmelsesnøgle: