Droningeligt Benådet Professor Ole G. Mouritsen beskæftiger sig primært med cellemembranernes betydning og funktion. Det synes umiddelbart ingen forbindelse med spiselig tang at have, men det har det i allerhøjeste grad :-)
Cellekemi og psykologi har en indre samhørighed, det er godt værd at være opmærksom på.
Når jeg giver mig til at tale til nogen om betydningen af at have fleksible cellemembraner, har jeg endnu kun oplevet:
Hvad snakker manden om?
At forholde sig til sundheden for de enkelte celler i ens krop er tilsyneladende for abstrakt for de fleste )-:
Jeg kan vende tingene på hovedet ved at fortælle, jeg er kommet over mange beretninger om hvad en trægt virkende cellemembran giver af fysiologiske og psykologiske konsekvenser.
Ved det ekstreme sukkerindtag mange mennesker foretager i dag, man aldrig i den grad har gjort før i historien, bliver cellerne så og sige glasserede.
Affaldsstoffer har mere end svært ved at komme ud og værre endnu:
Livsvigtige næringsstoffer har mere end svært ved at trænge ind over cellevæggen og blive gjort god gavn af.
Sådan en celle er rigtig meget ked af det, jo længere tid der går.
Den føler sig simpelthen truet på livet.
Det er den også, rent bogstaveligt.
Og mennesket der bærer disse trillioner af celler i sig
er i det selvsamme elendige humør.
Så udvikler man samtidig degenerative lidelser, der sådan set bare er et udtryk for at alting i kroppen virker alt for trægt.
Når det går helt galt giver kroppen sig til at misforstå sig selv
og angriber sig selv,
hvilket kaldes autoimmun lidelse.
For tiden eskalerer autoimmun lidelse så ekspansivt og giver sig alle mulige forskellige udslag, at der er mere end god grund til at gøre noget radikalt ved det.
Det allermest velgørende man kan gøre for sine cellemembraner er at tage en lille smule spiselig tang med ind i den mad, man alligevel spiser, dagligt.
Jeg har gjort det i så mange år nu, jeg er istand til at berette om, hvilken gavn det gør for cellernes stofskifte :-)
En fleksibel celle er i flow.
Med en hastighed der er større end lysets udledes affaldsstoffer og næringsstoffer optages lige nøjagtig i de mængder, der er udsendt bestilling om i det neurale netværk.
Jeg kan illustrere helt konkret, hvad det giver, at have en så næsten overnaturlig reaktionsevne:
Da jeg for nylig skulle hælde noget skoldhedt andefedt over i en opbevaringsskål smuttede det fedtede fad mellem fingrene på mig, således et stort skvæt af det kogende fedt væltede ud.
Jeg sansede begivenhedsforløbets konsekvenser i det splitsekund det foregik og inden fedtet var landet på mine overlår kastede jeg underkroppen langt nok tilbage, samtidig med at jeg rakte overkroppen ind over køkkenbordet, med det resultat fedtet ramte køkkenbordet i stedet for at skolde mine overlår heftigt.
Før spiselig tang med i hverdagsmaden med meget forsinket reaktion
ville jeg uvægerligt have skoldet mig ad helvede til ;-)
Sådan har jeg med min f***ing specielle madvane i rigtigt mange tilfælde undgået smertefulde ulykker, der ellers ville have overgået mig :-)
Billederne er fra receptionen den 3. april 2009 på Oles bog
Tang - Grøntsager fra havet. Jeg har selv fotograferet dem.
Hele billedserien er her:
https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/
ReceptionPaProfessorOleGMouritsensVRkTangGrNtsagerFraHavet
